Troldeungerne mødes hver lørdag fra kl 10:00 til 12:00, hvor den første time ofte vil være en kombination af lege, træningsøvelser og golfaktiviteter på træningsområdet. Den sidste time foregår som regel på klubbens lille bane, hvor vi laver forskellige spil og lege med børnene. Vi ønsker at give Troldeungerne den bedste start på livet som golfspiller. Fokus er på leg, glæde, venskaber og udvikling. Det betyder, at vi vægter det sociale højt og at ungerne griner, leger og får masser af succesoplevelser. Vi vil gerne skabe et miljø hvor børnene trives og er trygge, mens de undersøger om golf er en sport for dem. Har du lyst til at blive Troldeunge, skal du endelig kigge forbi. Vi glæder os til at tage imod dig.