Mollerup Tigers - Mollerup Golf Club | Golf.dk

Velkommen til Mollerup Tigers

I Mollerup Golf Club vil man gøre meget for de unge. Derfor har klubben startet Mollerup Tigers. Mollerup Tigers er for børn i alderen 4-10 år som har lyst til at prøve golf.

Tigernes hjemmebane

Træningen og aktiviteterne har fokus på sjov, læring gennem leg, glæde, fællesskab og golf naturligvis. Som Tiger ansvarlig Anders Tiger Andersen siger:

 

- Vi vil gerne skabe et miljø hvor børnene trives og er trygge, mens de undersøger om golf er noget for dem

 

At være Tiger i Mollerup Golf Club betyder at man indgår i et helt særligt univers hvor fællesskabet, legen og golfen går hånd i hånd. Alt lige fra grundfortællingen om holdet til  øvelsesnavne i træningen indikerer, at her er tale om et helt specielt Tiger-univers.

 

- Vi putter for eksempel ind i tigerens mund og forsøger at løbe fra tigeren til opvarmning

 

Som Tiger i Mollerup Golf Club er man en god kammerat, man har det sjovt og man får en masse nye venner. Derudover er det meget vigtigt, at det skal være let at blive en del af Mollerup Tigers - både for børnene men også forældrene. Derfor inviteres forældrene med ind i fællesskabet og har nogle lyst til at give en hånd med siges der ikke nej.

 

Anders uddyber: - Dørene er åbne for alle og det kræver heller ingen forkundskaber. Man møder ganske enkelt op i tøj man kan bevæge sig i, så klarer vi resten.