Låge 14 | Golf.dk

14/12 - 2018 | Hans Christian Colov

Procedurer med bolden: Markere, løfte og rense. Genplacere på stedet. Droppe i lempelsesområde. Spille fra forkert sted.

Som nævnt i går er Regel 14 ret omfangsrig, men den er ikke så svær at læse. For at lette  læsningen yderligere indeholder den fulde tekst flere meget gode illustrationer.

Lad os tage nogle enkelte punkter fra reglen, men lad os først repetere, på hvilke 3 måder en bold, som er løftet fra banen, kan bringes tilbage i spil:

  1. I visse situationer skal bolden genplaceres. I disse situationer skal bolden altid markeres inden den løftes. Bolden skal tilbage på præcis det samme punkt på banen. Hvis du forsømmer at markere den, får du et strafslag.

  2. I andre situationer skal bolden blot placeres. Det kræver mindre præcision. Du kender situationen fra f.eks. vinterregler, hvor der er et scorekorts bredde at gøre godt med.

  3. Endelig er der en del situationer, hvor bolden skal droppes. I situation 2 og 3 tilrådes det altid at markere bolden, inden den løftes, men det er ikke et krav.

Hvis du løfter den for at tage lempelse efter en regel, uanset om det er med straf eller ej, må bolden rengøres. Klik ind på reglen, og bliv fortrolig med den. Der er gode illustrationer og sågar videohjælp.

Læs mere her.

Du har tidligere hørt om begreberne referencepunkt og lempelsesområde. Nu defineres de i denne regel, og du skal kunne dem.  Selv hvis du bliver vækket kl. 3 om natten, skal du kunne svare rigtigt. DGU bruger i den forbindelse frivillige A-mennesker, der inden sæsonstart vil ringe rundt til landets golfspillere for at sikre, at den sidder i skabet.

Tænk på lempelsesområdet som en kæmpestor (1 køllelængde) citronhalvmåne og referencepunktet er der, hvor kniven krydser, når du skærer den midtover – et stykke til dig og et stykke til deling.

News! Fremover skal du droppe en bold fra knæhøjde. Hverken højere eller lavere. Den skal ramme citronhalvmånen, og den skal forblive inden for kagen. Ellers skal den droppes om. Hvis du slår til bolden, på trods af at den er trillet ud af lempelsesområdet, spiller du fra forkert sted.

Reglerne i denne weekend handler om, fra hvad og hvorledes vi kan få lempelse uden straf på banen. Nyttig viden.

 

Konkurrencebetingelser

Hvis du svarer rigtigt på spørgsmålet fra Golfreglerne 2019, er du med i lodtrækningen om dagens præmie fra Golf Experten, samt præmien i den samlede konkurrence, som er en golfrejse fra Golf Plaisir. På vores præmieside kan du se oversigt over samtlige præmier, præmiernes værdi, rigtige svar og præmievindere. Dagens præmievinder udtrækkes førstkommende hverdag. Samtlige vindere bliver offentliggjort på Golf.dk umiddelbart efter udtrækning.

Fristen for at deltage i dagens konkurrence er indtil midnat på samme dag.

Samtykke til nyhedsbreve

Det er en betingelse for at være med i konkurrencen, at du opgiver din mailadresse og accepterer at modtage nyhedsbreve fra Golf.dk, Golf Experten og Golf Plaisir. Du kan nemt framelde dig nyhedsbreve ved at klikke på afmeld-linket. Mailadressen bliver desuden brugt til at kontakte vinderne af konkurrencen, således at vi kan modtage adresse til fremsendelse af gevinst. Adresse til fremsendelse af gevinst skal fremsendes senest inden udgang af januar 2019, idet du ellers mister retten til din gevinst.

DGU Erhverv A/S, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby, står bag denne konkurrence.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

 

 

Hov - det er ikke tid endnu!