Låge 10 | Golf.dk

10/12 - 2018 | Hans Christian Colov

Når man udfører et slag, skal det være et reelt slag og ikke en skubben eller skraben til bolden.

Det er fortsat ikke tilladt under slaget at forankre køllen til kroppen, hverken direkte eller indirekte. Se illustrationen her.

Her er en nyhed: Hvis du under udførelsen af et slag kommer til at ramme bolden mere end én gang, er der kun slået et slag, og der er ikke længere straf.

Normalt må man ikke slå til en bold, der bevæger sig. Sker det i hulspil, tabes hullet. I slagspil tæller slaget og der skal tillægges 2 strafslag.

Der er dog 3 situationer, hvor det er straffrit at slå til en bold i bevægelse:

  • Hvis den flytter sig, efter man er påbegyndt sit tilbagesving
  • Hvis den falder ned ad tee’en
  • Hvis bolden bevæger sig i vand - i de nye regler udvidet til også at omfatte midlertidigt vand.

Råd og Hjælp:

Det er ikke tilladt at give råd til nogen anden, som spiller på banen, og det er ligeledes forbudt at spørge om hjælp fra andre. Hvis du er så heldig at have en caddie, må denne dog godt spørges om og give hjælp. Det samme gælder, hvis du spiller med en partner.

Udpege spillelinje. Der er en del forhold at være opmærksom på. Læs mere her.

Som noget nyt må din partner eller caddie ikke stå bag dig på eller i umiddelbar nærhed af en forlængelse af spillelinjen, når du indtager din stance. Pasning af flaget er en undtagelse. Ideen er naturligvis, at det skal være spillerens færdigheder, og ikke en anden person, som skal sikre, at der lines rigtigt op. Det gælder også på greenen.

Ved brud af denne regel falder den generelle straf. På greenen, men kun på greenen, kan du dog undgå straffen, hvis du går væk fra bolden, og personen flytter sig, inden du stiller dig op igen.

 

Selv om vi har de bedste intentioner om at slå bolden et bestemt sted hen, sker det, lidt for hyppigt, synes nogen, at den havner et andet sted. Hvad sker der, hvis bolden rammer en anden person, et dyr eller genstand? Et godt spørgsmål til en tirsdag.

 

Konkurrencebetingelser

Hvis du svarer rigtigt på spørgsmålet fra Golfreglerne 2019, er du med i lodtrækningen om dagens præmie fra Golf Experten, samt præmien i den samlede konkurrence, som er en golfrejse fra Golf Plaisir. På vores præmieside kan du se oversigt over samtlige præmier, præmiernes værdi, rigtige svar og præmievindere. Dagens præmievinder udtrækkes førstkommende hverdag. Samtlige vindere bliver offentliggjort på Golf.dk umiddelbart efter udtrækning.

Fristen for at deltage i dagens konkurrence er indtil midnat på samme dag.

Samtykke til nyhedsbreve

Det er en betingelse for at være med i konkurrencen, at du opgiver din mailadresse og accepterer at modtage nyhedsbreve fra Golf.dk, Golf Experten og Golf Plaisir. Du kan nemt framelde dig nyhedsbreve ved at klikke på afmeld-linket. Mailadressen bliver desuden brugt til at kontakte vinderne af konkurrencen, således at vi kan modtage adresse til fremsendelse af gevinst. Adresse til fremsendelse af gevinst skal fremsendes senest inden udgang af januar 2019, idet du ellers mister retten til din gevinst.

DGU Erhverv A/S, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby, står bag denne konkurrence.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

 

 

Hov - det er ikke tid endnu!