Hugormene - Ikast Tullamore Golf Klub | Golf.dk

Velkommen til Hugormene

I Ikast Tullamore Golf Club har de sat fokus på at blive nogle flere børn. Hugormene fra Heden hedder det nye opstartshold, og er målrettet børn i alderen 6-11 år, men er man lidt yngre eller lidt ældre, er man selvfølgelig stadig mere end velkommen.

Hugormenes hjemmebane

Hugormene mødes hver tirsdag kl. 17-18 på Tullamore-banen på Broholmvej i Ikast. Hugorme træneren Dennis har altid en snedig plan for, hvordan hugormene kommer rundt på træningsanlægget og ifølge frivillig ansvarlig Dorthe. er der garanti for sjov og nærværende træning. Dorthe uddyber: Vi vil bare så gerne have, at børnene hurtigt bliver en del af vores fællesskab, og bliver ved at med spille golf hos os i lang tid. 


Når du er Hugorm betyder det, at du er en del af en klub, som rigtig gerne vil have, at du synes det er smadderskægt at spille golf. Derudover har vi en kultur, hvor vi hjælper hinanden. Eksempelvis hjælper de lidt ældre børn dig godt på vej, så du hurtigt bliver en del af flokken. 


Når vi har valgt at vi mødes i Tullamore, så er det fordi alle faciliteter ligger lige ved siden af hinanden. Du kan eksempelvis hele tiden se dine kammerater og sagtens nå ind på toilet, selvom du er midt i en sjov øvelse eller leg. Dette gør vores atmosfære hyggelig og tryg, hvor alle bliver set og hørt.


Det er let at starte til golf hos os. Du kan komme og være med 3 gange inden du melder dig ind og du kan låne udstyr til de første gange. Dine forældre er mere end velkommen også, og vi tager os gerne god tid til at få en snak om vores værdier og syn på det at være Hugorm. Vi vil også gerne have, at de er med - og det er ikke nødvendigt at de kan spille golf - det må du gerne ha’ helt for dig selv.


Vi glæder os til at byde dig velkommen som Hugorm i Ikast Tullamore Golf Club!