WAW golf i Irland | Golf.dk

WAW golf i Irland

27/05 - 2015 |

Har man mod på links golf, så er Irland et godt bud. Helt ude på kanten af Atlanten, snor kystvejen sig igennem det barske landskab. Her er der spillet golf i langt over hundrede år. Fra den gang stregerne til de første baner blev tegnet af blandt andre Old Tom Morris.

Flere af disse links baner har gennem årene lagt klitter og marhalm til nogle af verdens bedste golfspillere. Således Waterville Golf links, der ligger her på en af Europas yderste vejstrækninger.

-  Vi har haft besøg af blandt andre Payne Stewart, Tiger Woods og Padraig Harrington. Alle har varmet op her forud for The Open, fortæller klubbens manager, Noel Cronin da Golf.dk besøgte den 126 år gamle bane.

Den vender vi tilbage til.

Vi starter vores tur i Clifden, omkring 130 km nord for Waterville, i luftlinje vel at mærke. Ad Wild Atlantic Way, der snor sig ud og ind mellem rækken af halvøer, er der over 500 kilometer. Selvom irerne tillader 100 km/t på almindelig landevej, så er kystruten bestemt ikke til racerkørsel. Vejen ikke bare snor sig, men er på mange strækninger smal som en dobbelt cykelsti i Danmark. Og så skal man også lige vænne sig til at køre en højre styret bil i venstre side. Opvarmning i den disciplin fik vi på motorvejen tværs over Irland, fra Dublin til Galway, Vestirlands største by.

Herfra videre mod nordvest til Clifden, der ligger for enden af Connemara Nationalpark helt ude ved havet. Herude ligger også Connemara Golf Links. En af de nyere linksbaner i Irland anlagt i 1973. En bane i en flot kulisse, med Atlanterhavet  til den ene side og bjergene i nationalparken til den anden. En bane, der er til at ”overvinde” i nogenlunde stille vejr, som vi oplevede den.

Overnatningen havde vi henlagt til Abbeyglen Castle Hotel inde i Clifden. Her holder værten fast i de gamle irske traditioner. Han sang selv for i baren, FØR gæsterne kunne indtage aftenens menu i de victorianske spisegemakker på 1. sal.

Fra Clifden går turen sydover, tilbage til Galway og herfra ud på The Burren halvøen, hvor den største turistaktraktion på WAW-ruten er Cliffs of Moher. Stejle klippevæge, der rager 100-200 meter lodret op fra Atlanterhavet over en strækning på 5-6 kilometer. Med 1 million gæster om året, er det et sted med trængsel, specielt i dagtimerne. Så et godt tip er at besøge Cliffs of Moher om aftenen efter kl. 19. Så er de irske guider gået hjem. Der er gratis adgang fra den store parkeringsplads. Men lukket op for et fantastisk sceneri, når solen kaster dagens sidste stråler ind på de høje klipper.

Vil man købe billet til det store besøgscenter, hvor der bl.a. fortælles om myten om en gammel by, der her skulle være sunket i havet for tusinder af år siden, så skal man komme i dagtimerne.

Lahinch Golf Links få kilometer fra Cliffs of Moher har åben hele dagen, lige til solen går ned. Her finder vi en links bane Lahinch Old Course, som Old Tom Morris tegnede de første streger til i 1892. To af hullerne er bibeholdt stort set som den gang. Banen er siden redesignet. Senest det flotte 8. hul par 3, som officielt blev indviet af Phil Mickelson.

- Han var her på ferie med sin far og nogle gutter, og spillede banen flere gange, fortæller klubmanager Paddy Keane.

Der er rift om tiderne på Lahinch banen. Uden forudbestilling, skal man ikke regne med at få en tid på dagen. Fra tidlig morgen er det først og fremmest amerikanske gupper, der indtager 1. tee.

- Spillere fra USA og Canada udgør omkring 90 procent af alle vore greenfee gæster, fortæller Paddy Keane.

Men, tilføjer han med et smil:

-  Vi skal nok finde plads til danske golfere også.

Irerne er meget gæstfrie, hjælpsomme og ligefremme. Men de er også forretningsminded. Greenfee på Lahinch Old Course, som de fleste gerne vil spille er 150 euro på hverdage. Men så bevæger man sig også i fodsporene af adskillige majorvindere, som klubben stolt reklamerer med. Vil man nøjes med den anden af byens to baner, Castle Course, så er prisen nede på et dansk niveau, 35 euro.

Af en links bane at være er Old Course ret kuperet. Og der er mange blinde slag. Så første gang vil det være en god ide at investere i en lokal caddie.

Vi fortsætter mod syd og tager færgen over fjorden ved Killimer. De næste baner på ruten er Ballybunion og Tralee. Herfra videre til Dingle halvøen, videre til byen Killarney, hvor Irlands mest kendte kystrute, Ring of Kerry udspringer. Den er samtidig en del af Wild Atlantic Way.

En vejstrækning i en af Irlands mest betagende og bjergrige kommuner, Kerry. Der står stadig at 100 km/t på skiltene langs landevejen. Vi har svært ved at holde de 50 i snit. Det har irerne ikke!

Vi overnatter i en lille kystby Portmagee, helt ude i havstokken. Et lille fiskefartøj lægger til. Kokken på Moorings Guesthouse står allerede nede ved kajen og tager imod, og returnerer med friskfangede hummer. De kan anbefales.  

Fra Portmage kommer vi til Dooks Golf Club i Glenbeigh. Endnu en flot links bane, hvor der i klubhuset hænger et billede med en personlig hilsen fra Graeme McDowell efter han vandt Volvo World Match Play på Thraciant Cliffs i Bulgarien.

- Tak for den store opbakning, skriver McDowell, der har mange fans i Glenbeigh.

Næste stop er Waterville kun en halv times kørsel fra Portmagee. Det bliver denne turs sidste golfoplevelse. Og den har været værd at vente på. En fantastisk linksbane

Ved første tee springer en statue af den amerikanske legende Payne Stewart med det samme i øjnene. 

- Payne kom her tit og er æresmedlem, fortæller manager, Noel Cronin.

På hans tonefald, kan vi tydeligt høre, at han stadig er berørt af den flyulykke, der i 1999 kostede Payne Stewart livet.

Desværre var vejret ikke alt for godt ved ankomsten. Stærk blæst og regn. Så vi venter med at spille til næste morgen.

Det blev en stor golfoplevelse, hvor solen brød igennem og med en frisk vind fra Atlanterhavet, blev det til en mindeværdig runde, når links golf er bedst.