Vilde tider | Golf.dk

Vilde tider

16/02 - 2014 |

På første hul af Legend Golf & Safari Resort i Sydafrikas Limpopo provins, tre timer fra Johannesburg, var jeg lige pludselig en del af en usædvanlig foursome: Undertegnede og en trio af zebraer.

Det var en perfekt dag i maj, efterår på den sydlige halvkugle (foråret er nu også et glimrende tidspunkt at slå vejen forbi). Banen var tom, og jeg havde masser af tid, så jeg fandt mit kamera frem og krøb nærmere. Safari minder meget om golf - begge steder gælder det om at komme tæt på målet. Nu var en lille dyst begyndt. Jeg sneg mig nærmere, mens zebraerne, der var i gang med at smage på fairway, trak sig tilbage.

Til slut kom vi til et kompromis. Jeg kiggede, de tyggede.

- Nogle gange er hele fairway fyldt med zebraer og gnuer. Man kan næsten ikke se græsset, fortalte en jævnlig gæst på Legend mig senere.

- Hvad gør man så. Venter på, at de er færdige med at spise? spurgte jeg.

- Nej, man slår bare til bolden. De skal nok flytte sig, lød svaret.

Sydafrika er berømt for deres safarier, men det regnes også som en af verdens bedste golfdestinationer med 400 meget forskellige baner, der er spredt ud over hele det store land. En håndfuld af banerne er anlagt inde i eller i udkanten af de store Game Reserves, hvilket fungerer som et fremragende ægteskab. Man kan tage på safari ved daggry og solnedgang (eller nat), når dyrene er ude for at lede efter føde og vand. Ind i mellem er der masser af tid til en runde golf. Hvis man vil se vilde dyr på banen, så er en starttid om morgenen eller midt på eftermiddagen at foretrække.

Mindeværdigt hul

Bortset fra den primitive Skukuza Golf Course i Kruger National Park er alle banerne luksuriøse og med et fuldt program af fremragende måltider, og nogle har også spa. Sun City nær Johannesburg har to Gary Player-designede baner og aspirerede en gang til at blive Sydafrikas svar på Las Vegas.

Anlagt under udhænget af Hanglip Mountain, en dramatisk bjergtop for enden af en forskydning af sandsten, er Legend blevet bygget i en stræben efter superlativer. Med en længde på 7.770 meter gjorde banen krav på titlen som verdens længste par 72-bane, da den blev anlagt. Det er sikkert blevet overgået siden da. En ting, der dog ikke bliver overgået lige med det samme, er banens rekord med verdens længste og højeste par 3-hul, The Extreme 19th. som det så smukt hedder. Teestedet på toppen af Hanglip nås med helikopter og green, der har form som Afrika ligger, ligger 400 meter nede. Hullet har en længde på 361 meter.

Banens design er også noget særligt. Efter den første skitse var lavet, blev 18 proer inviteret og bedt om at designe hver deres hul. Blandt dem Thomas Bjørn, Justin Rose, Padraig Harrington og Luke Donald.

På min tur var det også et plus, at Legends placering tre timer nord for Johannesburg gør, at det ikke er nødvendigt med malariatabletter. Men hovedattraktionen var kombinationen af dyr og golf. Banen smyger sig gennem 15 kvadratkilometer bush, der støder op til det godt 200 kvadratkilometer store Entabeni Safari Conservancy, et privat reservat hvor "big five" - elefant, bøffel, leopard, næsehorn og løve - går frit omkring. Mere fredelig dyr har fået adgang til banen, hvor de kan boltre sig. De andre bliver holdt ude med hegn.

Telt på savannen

Jeg valgte at på i Entabeni's firestjernede Wildside Safari Lodge, et arrangement af 20 telthytter ud i bushen, i stedet for resortets femstjernede muligheder, så som Legend Golf & Safari Resort rooms, der byder på nutidig afrikansk indretning og bekvemmeligheder, som man ellers kun finder på hoteller i London og på Manhattan. Jeg havde kun en nat og to dage til at suge alle indtrykkene til mig, og jeg ville gerne, at det var så let som muligt at tage på safari og opleve de fem store. På begge mine ture var jeg meget heldig.

Under en skumringstur i en topløs Land Cruiser, som jeg delte med to andre gæster, faldt vi over Legends hjord af ti elefanter, der havde en fest i en pøl af mudder og vand. De tumlede rundt i et stykke tid, og efter badet sprøjtede de masser af jord over dem selv, indtil de var dækket i en tåge. Mens mørket faldt på, gav fuglene, oksefrøerne og jakalerne os en bushkoncert, og det vilde græs fyldte luften med en dugfugtig duft.

Aftensmaden var braai, eller barbecue, hvorefter jeg blev eskorteret til mit telt - kanvas sider under et stråtag, brusebad på et stengulv, et lille køleskab, kaffekøkken og en lille terrasse, som man ikke kan bruge om natten, da sikkerhedsregulativet foreskriver, at man bliver indendørs, da dyrene har for vane at bevæge sig rundt i en søgen efter deres næste måltid.

Morgensafarien begyndte inden solen stod op. Denne gang mødte vi tre løver, der drev den af i bushen, mens en fjerde stod klar til spring. Hendes muskler dirrede, mens hun holdt øje med noget i græsset. Hun sneg sig nærmere og sprang. Der lød et skrig, og en flok vortesvin, der indtil da havde været godt skjult, tog flugten. På nær den ene unge, der hang mellem løvens frygtindgydende kæber. Det var et tragisk tab for vortesvinene, men en spændende og sjælden oplevelse at være vidne til.

På sporet

Næste punkt på programmet var en runde golf. Jeg er en gennemsnitlig golfer, og jeg spillede fra de midterste af de fem teesteder for at holde banen på en mere overkommelig længde. Legend er udfordrende, men tilgivende, med brede-nok fairways og store greens. Et klart valg fra ejernes side da de næppe ønsker, at folk skal gå rundt i det høje græs.

Efter at have slået ud med zebraerne på første hul så jeg ikke flere dyr i et stykke tid. Det tror jeg primært skyldes tidspunktet på dagen. Jeg så tegn af dem - en masse spor. Det er sjovt, hvordan selv de mindste ting kan vække forventningens glæde.

Mens jeg spillede banen, indså jeg, at en af de bedste dele af oplevelse var blot at være i bushen omgivet af de brændte farver fra græsset, de store krogede baobabtræer og akaciaer og syrener, der danner baggrund til den store himmel.

Banen er fint integreret i landskabet. Den har pæne lige linjer og masser af knolder, der fint matcher de omkringliggende bakker og dale. Hullerne er spredt ud, så hvert enkelt føles totalt isoleret. Der er masser af bunkers, men de er til at have med at gøre, hvilket også kan siges om greens - altsammen lige neden for Hanglip. Thomas Bjørns hul er et tiltalende par-3 med figentræer og et vandfald ved green. De afsluttende huller, inklusiv Retief Goosens 18. hul, har en af banens sjældne vandhazarder.

En svaghed er, at selv om hvert hul har fem teesteder, er det kun det forreste og det bageste, der har længdeangivelser. Det efterlod mig gættende på en ukendt bane. En anden svaghed  er, at helikopteren, der flyver folk til og fra The Extreme 19th, ikke gør meget for stilheden eller fornemmelsen af at være fortabt i ødemarken. Men disse er mindre irritationsmomenter.

Nærkontakt

På Vijay Singhs bunkerfyldte 15. hul havde jeg et møde med en blesbok, en buk med en lang hvide stribe ned gennem midten af ansigtet. Banen var meget fremdfyldt på dette tidspunkt, og ligesom med zebraerne fulgte nu en slags dans.

Blesboken var endnu mere på vagt. Ligesom jeg var han (eller hun) alene. Vi fulgtes ad ned ad fairway og ind i roughen ved bunkeren, før jeg begav mig tilbage til teestedet for at slå mit drive.

Jeg kan godt lide at tænke, at vi delte et øjeblik.

Andre har, når sandheden nu skal frem, haft nogle mindre festlige øjeblikke. For nogle år siden var der en tysker, der under en runde på Hans Merensky kørte sin buggy lidt for tæt på en elefant og kunne ikke tyde tegnene fra det store og ophidsede dyr, da han valgte at tage et foto. Kameraets blitz afgjorde sagen, eller i hvert fald buggyens skæbne. Den lignede en mast øldåse, efter at elefanten havde opbrugt sit majestætiske raseri.

Heldigvis slap manden væk. Om billedet var noget værd, melder historien ikke noget om.

 

Seks sydafrikanske safaribaner

Skukuza Golf Course er en ni-hullers bane uden omsvøb i Kruger National Park. Riffelbærende rangers gør det ud for caddies.

Læs mere på www.krugerpark.co.za

Hans Merensky Hotel & Spa i Phalaborwa, på nordsiden af Kruger National Park, har små hegn, der adskiller golfbanen og vildtet.

Læs mere på www.hansmerensky.com

Leopard Creek Country Club er en Gary Player bane i den sydlige ende af Kruger Park, hvor små bjerge fylder horisonten og en flok flodheste har taget ophold i dammem ved 16. hul.

Læs mere på www.leopardcreek.co.za

Lost City Golf Course og Gary Player Golf Course at Sun City ligger to timer nordvest for Johannesburg, og er begge designet af Gary Player. De ligger op til Pilanesberg National Park.

Læs mere på www.sun-city-south-africa.com

Elements Private Golf Reserve i Limpopo provinsen har blå gnuer, zebra, afrikanske antiloper og nogle gange en leopard.

Læs mere på www.elementspgr.co.za

Denne artikel blev bragt i Dansk Golf 5, 2013