Ujævn kørsel og fabelagtig udsigt | Golf.dk

Ujævn kørsel og fabelagtig udsigt

01/10 - 2010 | Thomas Vennekilde

En solfyldt sommereftermiddag på en terrasse i en dansk golfklub. Bag os ligger en veloverstået runde golf. Foran os har vi den mest fantastiske udsigt en dansk golfklub kan fremvise.

Dansk Golf er taget til Østjylland, og nu sidder vi på Kalø Golf Clubs sydvendte terrasse med udkig til Djursland og nyder sommersolens gang over himlen, mens vi fordøjer indtrykkene fra runden og restaurantens lækre sandwich.

Men lad os begynde ved begyndelsen. Kalø Golf Club var en del af det boom, golfsporten oplevede i slutningen af 80'erne og begyndelsen af 90'erne. Fra 1987 til 1994 steg antallet af baner i Danmark fra 54 til 110 - en fordobling på blot otte år.

Siden da er der faldet mere ro over tingene, og banebyggeriet har fundet et mere naturligt leje.

Og Kalø Golf Club har fundet sin plads i den danske golfverden. Med en placering lidt nord for Århus i nærheden af byer som Rønde og Hornslet og motorvejen, er det lykkedes klubben at tiltrække medlemmer, over 1100 af slagsen blev det til i 2009. Og selv om finanskrisen naturligvis også har kunnet mærkes i Østjylland, har klubben formået at navigere sig nogenlunde fornuftigt igennem nedgangen.

Barsk start

Det kan i hvert fald ikke ses på banens stand, at tidens gunst ikke er, hvad den har været. Fairways, greens og teesteder var alle i fin form, da Dansk Golf var på besøg.

De praktiske detaljer med greenfee og den slags ordnes nemt i klubhuset inden runden. I proshoppen og ellers i bogen ved sekretariatet.

Med teknikaliteterne i orden begav vi os det lille stykke vej fra klubhuset til driving range. Herfra er alt til gengæld inden for rækkevidde: Samtlige træningsfaciliteter, toilet, sodavandsautomat og 1. tee.

Første hul slår tonen an for banens første huller. Med et brag. Fra teestedet kan man ikke se green - kun den bakketop hvor ens drive forhåbentlig ender. Scorekortet fortæller, at vi har at gøre med et hul på 370/348 meter. Så det kræver et godt drive, hvis man har ambitioner om at komme på i to, for foran green venter en stor sø, som gennem tiderne har slugt sin andel af bolde.

Selv om man kommer tørskoet gennem første hul, er der ingen grund til at tro, at der nu kan pustes ud. For banearkitekten - faderen til utallige danske baner, den navnkundige Frederik Dreyer - besluttede sig for at smide alskens prøvelser i hovedet på spilleren lige fra begyndelsen. De to næste huller er par 5-huller, med alt hvad det indebærer af bunkers, søer og pinsler. Efter den lange start bliver der igen sparet lidt på længden af hullerne. Til gengæld har Dreyer bragt et par store søer i spil på de efterfølgende huller, hvor bolden flere gange skal flyves over vandet for at nå til green. Smukt er det, men det kræver også, at ens spil er på toppen, hvis scoren skal være bare nogenlunde.

De første ni huller er anlagt i et kuperet terræn, så man får gået nogle højdemeter på den første halvdel af runden. Det giver også nogle enormt flotte udkig over banen, bugten og området.

Den udsigt er der flere, der har fået øjnene op for. I området bag ved 4. og 6. hul er der anlagt en stribe arkitekttegnede huse. Selv om de er anlagt tæt på banen, skæmmer de ikke på samme måde, som man tit oplever det i udlandet. Måske fordi de er passet godt ind i landskabet, måske fordi de er delvist gemt bag beplantning eller måske er grunden snarere, at vi har rigeligt at gøre med at koncentrere os om at holde sammen på vores spil, og slet ikke har tid til at kigge på huse.

Gerade aus

Hvor for-ni sine steder minder lidt om bjergkørsel i alperne - op ad bakke, ned ad bakke, skarpt til venstre i et hårnålesving. Hele tiden med bange anelser for hvad der venter bag næste hjørne - så er bag-ni mere som en tur på den tyske autobahn. Gerade aus og klampen i kælderen. De sidste ni huller er anlagt i et væsentligt mere fladt terræn og her er ikke så mange dogleg-huller, søer og andre finurligheder. Det er mere boom-boomhovedet- under-armen-golf, hvor der ikke skal tænkes så meget over det enkelte slag, men bare slås til den med driveren. Forhindringerne på de sidste ni huller er koncentreret omkring greens, hvor en del bunkere beskytter de ondulerede greens.

13. hul stikker specielt ud blandt de sidste huller. På papieret er det et kort par 4-hul på 327/287 meter. Men med out of bounds hele vejen i venstre side og træer i højre side, er det vigtigt at holde drivet inde på den relativt brede fairway. Andetslaget er der, hvor det for alvor spidser til. Green er gemt af vejen i et hjørne af en nedlagt frugtplantage, og approachslaget kan bedst sammenlignes med at tråde en nål. Et læhegn og en bunker kort af green samt to strategisk placerede greenbunkers i forkanten kan hurtigt ødelægge scoren på hullet. Og så har vi slet ikke talt om den kuperede green.

To verdener

Det er svært at sige noget generelt om banen ved Kalø. For det er to forskellige verdener, der mødes ved Djurslands rod. De første ni huller minder lidt om Ebeltoft mod øst - kuperet, finurlige og med et krav om at spille med indersiden frem for driveren. Bag-ni har derimod mere tilfælles med Mollerup mod syd, hvor der på en del af hullerne er plads til at give den gas med det tunge skyts. Det ene er ikke bedre end det andet, og afvekslinger er som bekendt godt, men man kunne måske godt have ønsket sig, at de to dele var lidt mere blandet og ikke som nu fordelt på hver sin banehalvdel.

Den store forskel kan selvfølgelig spille mange psykologiske puds på banens gæster. De langt- og skævtslående vil måske være psykisk knækkede efter de første ni huller og dermed helt have tabt pusten, inden de kommer til de ni huller, hvor deres spil vil komme til sin ret. Dermed kan spillere med et kortere og mere præcist spil måske komme til kort, når bag-9's mere maskuline huller melder sig.

Uanset spillertype har Kalø utvivlsomt nogle huller, du vil foretrække, og nok også nogle, som du helst var foruden.

Et hul kan alle dog blive enige om. 19. hul. Der kan ikke være to meninger om, at det er fantastisk. Fra parkeringspladsen ser det ganske traditionelt og tilforladeligt ud. Den grå og gule kombination af beton og mursten er ikke noget, der får pulsen dramatisk i vejret. Men efter at have bestilt mad og drikkevarer i baren, går vi ud på terrassen. Og her åbner huset sig mod verden. Udsigten over bugten er fremragende, og vi kan sagtens forstå, hvis der bliver lavet mange treputts på puttinggreen, som nærmest går i et med horisonten. Mere distraherende udsigt skal man lede længe efter.

Rosinen i pølseenden

Normalt beskæftiger vi os ikke med par 3-baner, når vi er på banebesøg. Af den enkle årsag, at de fleste par 3-baner i Danmark simpelthen er af for dårlig en kvalitet, og mest af alt minder om en mark med et par flag i. Sådan er det imidlertid langt fra i Kalø. I en gammel kuperet frugtplantage er der anlagt ni flotte og afvekslende huller. Krydret med læhegn, bunkers og sågar en sø, vil vi godt vove den påstand, at her er tale om Danmarks bedste par 3-bane. Greens er store og tager fint imod, og der er masser af muligheder for at komme i uføre, hvis slagene ikke sidder præcis, som de skal.

Banen fungerer som pay & play, hvilket selvfølgelig sætter sit præg på standen. Teestederne er droppet til fordel for måtter, og greens er ikke i samme flotte stand som på den store bane. Men alt i alt er den lille bane en oplevelse, man bestemt ikke skal snyde sig selv for, når man alligevel er i området.