Tag med i skoven | Golf.dk

Tag med i skoven

01/01 - 2015 | Peter Bugge

Er Vejle Golf Club værd at spille? Det spørgsmål var der en bruger på Golf. dk, der stillede, og da jeg kun har hørt gode ting om banen, men aldrig spillet den, var det oplagt at tage et smut til Trekantsområdet for at finde svaret.

Da klubben slog dørene op for de første ni huller i 1972, lå den for sig selv et stykke uden for byen med Hotel Munkebjerg som eneste nabo. Siden er byen vokset, og banen har nu fået vestbyens ekspanderende industrikvarter som naboer. Ikke at det på nogen måde er generende, alt ånder fortsat fred og idyl i skoven, der omgiver store dele af banen.

Philip Spogárd har fortjent fået megen anderkendelse for sit redesign af europatour- banen i Himmerland. Men sideløbende med det projekt havde han også Vejle Golf Clubs 27 huller under lup, passer og lineal. Og i dag står kun et enkelt hul fuldstændig som før den danske arkitekt kom til. Resten er ændret i større eller mindre grad.

De 27 huller er fordelt på tre sløjfer, Parken, Skoven og Sletten. Vi lægger ud med Skoven – der, som navnet antyder – ligger omgivet af træer. Og det er vel nok denne del af anlægget, der gør Vejle til en helt særlig oplevelse.

Hullerne hører ikke til blandt de længste. Faktisk finder vi først driveren frem, da vi står på 9. tee. Det handler nemlig langt mere om præcision end længde på denne del af banen. Et af målene med redesignet var at få alle forhindringer frem i lyset – man skal kunne se, hvilke farer, der venter forude. Og det projekt er i høj grad lykkedes.

Eneste hul, der fandt nåde for arkitektens opmærksomme blik, er 3. på Skoven. Og mange tak for det. Det er nemlig et af Danmarks absolut smukkeste golfhuller. Teestedet er højt hævet, og med en længde på 345 meter burde det være lige til at gå til. Der er bare lige den hage ved det, at drivet skal sidde ultra præcist på den smalle fairway for at have en chance for at nå på i 2. Og lad os bare afsløre, at det bestemt ikke lykkedes for skribenten denne dag.

Skoven havde tidligere et enkelt par 5-hul, men det er nu blevet til et par 4 i forbindelse med redesignet. Men hvad skovsløjfen mangler i længde, bliver til fulde opvejet af sværhedsgraden. Og det er ikke uden grund, sløjfen som regel altid inkluderes, når der er match mod andre klubber. Det handler om at kende hver en centimeter.

Mange par 5-huller

Efter de ni huller i Skoven er vi klar til en tur på Sletten. Denne sløjfe ligger på den anden side af en offentlig vej og blev tilføjet anlægget i 1992. Hullerne er ret åben, og allerede på 1. hul får vi brug for driveren, da vi møder dagens første par 5-hul. Dem er der yderligere to af på denne sløjfe, så vi får rig mulighed for at få banket endnu mere rust af de lange køller.

Der er masser af bunkers på denne sløjfe, de fleste er blevet drejet, så man kan se dem, og de har alle det lidt rå, linksagtige udseende, der er Spogards varemærke. Og de er irriterende præcist placeret lige akkurat der, hvor drives typisk lander, så om ikke andet får jeg masser af træning i spil fra fairwaybunkers.

Efter besøg i adskillige af de mange søer, der også findes på Sletten, har jeg stadig et par bolde tilbage og kaster mig derfor over sidste sløjfe, Parken. Det er denne sløjfe, der har undergået de fleste forandringer i forbindelse med renoveringen, der har gjort kål på stort set samtlige blinde slag.

Nu skal vi igen til at tænke os om fra teestedet – hvilket ikke altid er denne skribents største styrke. Godt nok hedder de ni huller “Parken”, men der er stadig masser af træer, der omkranser de smalle fairways, så det handler igen om at komme sikkert og præcist fra tee. Også her er der tre par 5-huller, så det nytter ikke at gemme det tunge skyts helt væk, hvis man skal nå greens i en fornuftig score. Greens er for øvrigt en historie for sig – på samtlige 27 huller er de lynhurtige, hvilket dagens høst af tre- og fire-putts er et tydeligt vidnesbyrd på.

Jeg kan lige nå en enkelt – lille – fadøl i det hyggelige klubhus efter de 27 huller. Jeg vil nemlig også gerne besøge en anden seværdighed, når jeg nu er på de kanter. Kælderen på Hotel Munkebjerg lægger nemlig lokaler til Danmarks Golfmuseum. Det er ikke verdens største, til gengæld er det gratis. Og meget interessant at dykke ned i golfens historie og se, hvordan golfboldene har udviklet sig gennem historien, se de gamle trækøller og ikke mindst nærstudere de mange effekter Thomas Bjørn har doneret fra sin imponerende karriere.

Men lad os til sidst vende tilbage til spørgsmålet om Vejle Golf Club er værd at spille. Svaret et et klart, rungende og entydigt JA!