Sure rønnebær i St. Andrews | Golf.dk

Sure rønnebær i St. Andrews

02/02 - 2014 |

Feriedage i St. Andrews uden for højsæsonen kan anbefales. Så hviler hele området i sig selv. Og næppe andre steder i verden er der samlet så meget golf på så begrænset et område.

Juvelen i samlingen er naturligvis The Old Course, som hører under St. Andrews Links, der også råder over seks andre baner i dette sydøstlige hjørne af Skotland.

Dertil kommer baner som Kingsbarns og Carnoustie for lige at starte i toppen, men også de to forholdsvis nye Fairmont baner, The Torrance Course og The Kittocks Course pynter gevaldigt i landskabet. Et overflødighedshorn, der suppleres af mange mindre kendte baner. Som perler på en snor ligger de langs kysten hele vejen rundt i St Andrews bugten. Alt sammen kun godt en times kørsel fra lufthavnen i Edinburgh. Og med direkte discountflyvninger fra Danmark, er ”golfens vugge” stort set ikke længere væk end en indenrigsflyvning fra Aalborg til København. Prismæssigt er der heller ikke den store forskel. Vær dog opmærksom på prisen for at rejse med en golfbag. Da vi tog turen, kostede det mere end selve flybilletten.

Nu er skotterne kendt for, at de ikke lige giver tingene væk. Og det er klart, vil man bo og spise på et af de store hoteller med Old Course som nabo, eller på det nye Fairmont Hotel Resort, så koster det kassen. Men mindre kan også gøre det. Listen over gode Bed and Breakfast ophold i området er lang. Og priserne er fornuftige. Hvis man da ikke lige vælger at tage over, når en af banerne i områder lægger græs til de store turneringer.

De sure rønnebær

Det kan være svært at få en starttid på Old Course. En af mulighederne er at stå i kø fra morgenstunden og håbe på en ledig plads. Det gjorde vi. Desværre forgæves. Man kunne så anlægge ”rønnebærerne er sure” attituden: Hvorfor bruge en dag på en århundrede gammel golfbane, der starter og slutter på noget, der mest af alt ligner en forvokset fodboldbane, hvorigennem der oven i købet er anlagt en offentlig cykel- og gangsti? Og resten af hullerne: 8 ud og 8 hjem, flere oven i købet med fælles greens. Og så de store ”huller” i fairways, som selv verdens bedste spillere har haft bøvl med at komme op af.

Omvendt havde det været rart selv at opleve nogle af de store synsindtryk fra TV. De mange dramaer. Ikke mindst på 17. The Road Hole, der stadig betragtes som verdens sværeste par 4-hul. Spørg bare golfpersonligheder som Tom Watson, Tommy Nakajami og David Duval. Eller hvad med 18. hul, hvor drivet ganske vist er en formalitet, men hvor en uskyldigt udseende green foran det gamle myteomspundne klubhus gang på gang har vendt op og ned på det hele.

Det er auraen omkring stedet. Det var her det hele startede. Og det er her på 18. hul, at man som golfpilgrim mindst en gang i sit liv skal over The Swilcan Bridge, hvor Jack Nicklaus stoppede op, tog afsked og sagde tak. Det er her, man oplever golfens Mekka.

Nå, men det må vi have tilgode til en anden gang. Vi skal nok komme igen.

Og det ved skotterne. Og de ved også, at det ikke er nødvendigt at bruge penge på markedsføringen af The Old Course. Derimod vil de gerne opfordre os til at spille nogle af konsortiets andre baner.  

Nye udfordringer

Vi valgte den nye Castle Course, der ligger to miles uden for bygrænsen? Allerede da vi kørte igennem klitterne ned til det nye og moderne klubhus med en storslået udsigt over St Andrews bugten og Carnoustie i det fjerne, fornemmede vi noget stort. Arkitekten David McLay Kidd har skabt et mesterværk. En bane, hvor vidt forskellige huller nænsomt snor sig mellem klitter og marhalm. På intet tidspunkt bærer det præg af rutine. Det er en bane, som varmt kan anbefales. Grenfee er anstændig. 60 pund i lavsæsonen, 84 i mellem og 120 i højsæsonen.

Castle Course er anlagt på en skråning ud mod vandet. Det betyder, at der er udsigt over Nordsøen fra alle huller. Og på enkelte er kystlinjen sågar i spil. Det betyder også, at fairway mange steder er skrå, hvilket i sig selv er en yderligere udfordring. Men pas på, hvor du parkerer din bag og trolley. Specielt på par 5-hullet 15. Fairway skråner hele vejen ned mod green, der nås efter 555 fra gul (hvid 585) og 509 fra rød. Med et godt drive ruller bolden så langt frem, at der er mulighed for at slå på i to. Eneste virkelige fare er en sø til venstre lige foran green. Det skulle prøves. Bolden blev våd, men et drop og et godt indspil, så er der stadig mulighed for par. Bare ikke denne gang. For pludselig midt i tilbagesvinget kommer min herreløse trolley trillende forbi - med retning lige ned mod søen. I et splitsekund husker jeg, at ud over køller indeholder bag’en også et kamera. Sjældent er en bag blevet reddet så hurtigt ud af en hazard. Men skaden var sket. Kameraet var kaput. Og hvad kan man så lære af det. Parker aldrig din bag på en skråning, der hælder ned mod en sø. Det blev dyrt. Og var der nogen, der kunne leve sig ind i sådan en udskrivning, så var det skotterne inde i klubhuset.  

En bogey på hullet og tre afsluttende huller med vand i skoene kunne ikke ødelægge oplevelsen af en stor bane. OK, det er ikke Old Course, men bestemt et godt alternativ. Og lidt længere ude på kysten kommer så Kingsbarns. Den skal man lige have med også. I det lille klubhus oser det af tradition. Banen er stor. Det er greenfee også. Men det er pengene værd.

Masser af oplevelser

Det er tilladt at ose i de mange golfbutikker i byen, selv om skotterne gerne ser, at man også køber noget. Golfmuseet bag det gamle klubhus er næsten et must, og er man til whisky, er Kingsbarns Distillery en mulighed. Men pas på. Der kan hurtigt gå ”sport” i smagsprøverne.

Har man ikke fået nok af golf i selve St Andrews, så er der rig mulighed på tilbagevejen til lufthavnen i Edinburgh. Hver lille landsby med respekt for sig selv har en golfbane og flere af en høj kvalitet. Der er masser af god stemning på de små kroer med tilhørende Bed and Breakfast. I virkeligheden er det nok her, man kommer tættest på den ægte vare, når det handler om golf og skotter, som det var engang. Så pyt, Old Course må de godt have for sig selv, i hvert fald til næste gang vi stiller op i køen.

Eller forsøger at få en starttid inden vi tager af sted. Det kan lade sig gøre – hvis man er heldig.

Denne artikel blev bragt i Dansk Golf #5 2013

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer