Skotsk Robinhood bane | Golf.dk
Så smuk ser udsigten ud fra Maryculter House Hotel til Peterculter Golf Clubs bane, når solen går ned

Foto: Foto: Per Pedersen

Skotsk Robinhood bane

16/05 - 2019 |

En legendarisk skikkelse i Skotlands historie, Robert Roy MacGregor, der levede fra 1671 til 1734, spiller mærkeligt nok en iøjnefaldende rolle i en skotsk golfklub, der først blev stiftet i 1989, og som altså kun fylder 30 år her i 2019. Rob Roy - som Robert Roy MacGregor populært blev kaldt - figurerer nemlig både i klublogoet og på en vindretningsmåler i Peterculter Golf Club i Aberdeen-forstaden Peterculter. Forklaringen ligger i, at Rob Roy og hans klan helt tilbage i 1722 i Peterculter udkæmpede og tabte et dramatisk og blodigt slag mod Montrose-hertugen James Graham, og dennes klan. På slagmarken ved Culter Burn, et tilløb til floden Dee, blev der så sent som i 2017 rejst en ny statue af Rob Roy - den skotske udgave af Robin Hood.

Rob Roy havde i 1711 lånt en mindre formue af James Graham til at udvide sin kvægbestand, men desværre havde én af hertugens mænd held til at stjæle pengene og stikke af med dem. Alligevel krævede hertugen, at Roy Roy skulle betale ham pengene tilbage. Dét kunne Rob Roy ikke, hvorfor han flygtede, blev frataget sin ejendom og erklæret fredløs. Som sådan gav han sig til enten at stjæle kvæg i Montrose-området eller til at kræve beskyttelsespenge, som han delte ud til sin nødlidende klan – en handling, der gav ham ryet som Skotlands Robin Hood. Da Rob Roy måtte overgive sig i slaget ved Culter Burn, blev han fængslet for sine Robin Hood-handlinger, men seks år senere benådet af Kong George I af Storbritannien og Irland.

 

Levende legende

I en stor del af sit voksenliv var Rob Roy leder af MacGregor-klanen, hvis historie daterer sig helt tilbage til 800-tallet, og som menes at være blandt de første skotske familier, der begyndte af spille sækkepibemusik i begyndelsen af det 17. århundrede. Allerede i levende live blev Rob Roy i 1718 gjort til en folkehelt af forfatteren Daniel Defoe med biografien »Highland Roque,« der først og fremmest beskrev de mange dramatiske krigshandlinger, Rob Roy var impliceret i - på skotsk side (Jakobitter) mod de pro-engelske regeringsstyrker (Rødfrakker). Jakobitterne støttede den afsatte Kong Jakob VII af Skotland, men Rødfrakkerne kæmpede for Kong Vilhelm III af England. En anden bog - »Rob Roy« af Sir Walter Scott - gjorde i 1723 Roy Roy endnu mere populær blandt skotterne og førte til, at komponisten Hector Berlioz komponerede en overture om ham, at digteren William Wordsworth skrev et digt om ham, og at en fodboldklub blev opkaldt efter ham.

En bartender på Waldorf Hotel i New York opkaldte i 1894 en cocktail efter Rob Roy ved premieren på en operette om ham  skrevet af komponisten Reginald De Koven og lyrikeren Harry B. Smith. I 1922 blev hans livshistorie hans livshistorie fortalt i stumfilmen »Rob Roy,« i 1953 i Walt Disney-filmen »Rob Roy, The Highland Roque« og i 1959 i Michael Caton-Jones-filmen »Rob Roy,« hvor én af datidens store, britiske stjerner, Liam Neeson, spillede titelrollen. Så sent som i 2002 så et nyt mindesmærke for Rob Roy dagens lys i form af Rob Roy Way, Skotlands længste vandresti mellem Drymen og Pitlochry, en 127 kilometer lang rute, der krydser grænsen mellem Highlands og Lowlands.

 

Rob Roy-hullet

I Peterculter Golf Club er der siden åbningen i 1989 spillet en årlig turnering, hvis vinder modtager en Rob Roy-vandrepræmie - et sværd fra det 18. århundrede (Basket Handled Sword). Det blev indkøbt af komiteen, der grundlagde klubben. Sværdets oprindelse kendes ikke helt, men det var i hvert fald et sådant, at Rob Roy altid brugte, når han kæmpede for både sin klan og Skotland. I klubhusets pokalskab findes også en kopi af det våbenskold og den rustning, som Rob Roy bar i kamp. Endelig troner en mini-kopi af ham med hævet sværd på toppen af en vindretningsmåler bag  teestedet på banens signaturhul, 11. hul, par 4, med floden Dee som out of bounds langs hele venstre side fra tee til green. Selvom der er tale om et kort par 4-hul, er det absolut ikke let. Dels fordi vinden som regel blæser på tværs af hullet - mod floden - og dels fordi den smalle fairway i drivelængde er omgivet af fire bunkers, to i hver side. Det kan derfor sagtens være, at »Rob Roy-hullet« driver gæk med én - som han i sin tid gjorde kvægavlerne i Montrose-området.

Dee-floden løber også langs venstre side af to andre huller i hele deres længde, nemlig 4. hul, par 4, og 5. hul, par 5, men her møder man heldigvis brede fairways, hvor det er betydeligt lettere at holde bolden i spil end på signaturhullet. To par 4-huller - 2. og 6. - byder på hver sin tværgående kanal foran greenen, men ellers møder man ikke udfordringer, der for alvor sætter nervesystemet under pres. Man hygger sig først og fremmest på den spillevenlige og frodige parkbane, der veksler mellem flade og letkuperede huller mellem knaldgule tornbladsbuske (gorse) med smukke udsigter til både bjergkæden Grampian Mountains og Dee-floden.

 

Historisk hotel

Golfbanens nære tilhørsforhold til Dee betyder i øvrigt, at golfspillende lystfiskere kan slå to fluer med ét smæk. Floden rummer nemlig masser af laks, hvorfor lystfiskere ofte står i kø langs bredderne. Et historisk hotel, Maryculter House, på Dee-bredden overfor golfbanens 5. hul sælger masser af fiskekort til laksefangsten, og det betyder, at en del greenfee-golfspillere med smag for lystfiskeri indkvarterer sig på hotellet, hvis historie går helt tilbage 1200-tallet, hvor franske tempelriddere holdt til i Culter-sognet på opfordring fra King William The Lion. Culter-sognet blev senere delt i to sogne - Peterculter og Maryculter. Walter Bisset, Lord of Aboyne, grundlagde faktisk et college til tempelridderne på det sted, hvor Maryculter House Hotel ligger i dag. Kun kun få rum fra colleget, en kirkegård og ruinerne af et kapel består endnu. Tempelridderne blev fordrevet i 1300-tallet af King Edward II of England.

Det nuværende hotels ældste del - i dag Resident's Lounge - blev bygget i 1460 af Laird-familien Menzies, der beholdt Marycoulter House i fem generationer  - indtil den sidste Laird of Menzie i 1811 solgte det til Laird of Fyvie, William Gordon. Den sidste Laird of Fyvie, Sir Cosmo Duff Gordon, én af de få mandlige passagerer, der overlevede Titanic-forliset, videresolgte i 1935 Maryculter House, som efter 2. verdenskrig blev omdannet til hotel af den daværende ejer. I dag ejes hotellet af en familie, der købte det i starten af 1990'erne, og som siden har udbygget det med to hotelfløje og The Templar Ball Room, som især bruges til bryllupsfester. Sådanne holdes der i gennemsnit én pr. uge af!  Siden 2011 har det historiske og charmerende hotel haft fiskerettighederne på en næsten to kilometer lang strækning af Dee-flodens sydbred.

 

Peterculter Golf Club, Old Town, Burnside Road, Peterculter AB14 0LN www.petercultergolfclub.co.uk

18 huller, par 71, White tee: 6224 yards, Yellow tee: 6009 yards, Red tee: 5364 yards

Normal greenfee: 40 britiske pund (340 kr)

DAT-greenfee: 32 britiske pund (275 kr.)

 

Maryculter House Hotel, South Deeside Road, Maryculter AB12 5GB, www.maryculterhouse.com

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer