Pragtfulde Phuket | Golf.dk

Pragtfulde Phuket

10/03 - 2015 | Peter Bugge

Vi har gjort et par dages stop i Bangkok på vej til kombineret jule- og nytårsferie på Phuket, så jetlaggen er nogenlunde ude af kroppen, da flyet fra Thai Air sætter hjulene på jorden i Phukets internationale lufthavn denne decemberdag. Derfor sætter vi kursen direkte mod en af de syv golfbaner, der ligger spredt over øen i det sydligste Thailand.

Vi har på forhånd besluttet at spille samtlige baner på øen, og så kan man jo lige så godt starte fra toppen - så det gør vi på Red Mountains fantastiske bane. Vores chauffør ud til klubben fortæller os, at det er Thailands dyreste bane. Men det skal hurtigt vise sig, at den er alle pengene værd.

Grunden, hvor banen ligger, husede tidligere en tin-mine, og hullerne snor sig gennem de rødlige klipper, der har givet den navn. Arkitekten John Morrow har haft en dygtig hånd, da han lavede layoutet på banen - samtlige huller er ganske enkelt en stor oplevelse.

Vi lejer køller på banen, og jeg bliver glædeligt overrasket, da jeg opdager, at driveren i sættet er den samme som den derhjemme. Den sidder da også lige i øjet på hele runden - men det er der desværre ikke meget andet, der gør. Trods god hjælp fra min caddie, som kender hver en pukkel på fairway og hver en hældning på green.

Min ringe score forklarer jeg med, hvor svært det har været. Red Mountain er ikke blandt de letteste baner i Thailand. Tværtimod. Der er vand i spil på mange af hullerne, fairways er rimelig smalle, og greens er både lynhurtige og ganske kuperede. På trods af det kummerlige resultat, er Red Mountain en af de absolut bedste baner, undertegnede har spillet. Den har det hele - inklusiv det mest fantastiske afslutningshul jeg har oplevet.

Efter runden klæder vi om i det veludstyrede omklædningsrum og nyder en iskold Singha beer på terrassen med udsigt over banen, mens vi venter på vores lift tilbage til hotellet.

Billig massage

Vores hotel ligger lidt nord for den notoriske festby, Patong, men festen må vente. Vi har en tidlig starttid dagen efter, så vi bruger i stedet en del af aftenen hos Pim, der har en massage-biks lige ved siden af hotellet. Her masserer hun vores trætte ben i en hel time for den nette sum af 40 danske kroner. Det bliver ikke sidste gang, vi besøger hende under ferien…

Tidligt næste morgen er vi klar til en ny runde golf - i dag er det Blue Canyon, der lægger græs til. Ved indkørslen til anlægget ser vi et skilt, der oplyser, at greens i dag måler 10 på stimpmeteren, så vi ved allerede, at vi får kam til vores hår.

Blue Canyon har 36 huller, og vi skal prøve kræfter med Lakes Course. Som navnet antyder, er der masser af vand i spil. Men tænker man sig lidt om, behøver man ikke overbelaste boldkontoen. Jeg køber inden runden et dusin bolde i den velassorterede proshop, men har overraskende nok de fleste med hjem igen.

Det er sjældent, man begynder en runde med at glæde sig til 18. hul. Men sådan er det her - 18. er nemlig kåret til et af Asiens bedste par 4-huller. Ganske fortjent bliver vi enige om efter runden. Bortset fra de mange vandhazarder er banen ikke blandt de sværeste, så vi kommer rundt i en fornuftig score.

Tilbage på hotellet beslutter vi os for at se nærmere på bylivet i Patong. Så vi finder de pæne skjorter frem, prajer en tuk tuk og bliver kørt ind til byen. Vi bliver sat af ved Bangla Road - den berygtede bargade, hvor gadesælgere konkurrerer med ladyboys og barpiger om at tiltrække turisternes opmærksomhed og pengepung. Musikken brager løs fra barerne på begge sider af gaden, hvor helt unge plørefulde australiere og andet goldtfolk rager rundt i 10-hestes branderter. Bangla Road er måske nok meget sjov at opleve, men vi får hurtigt nok og vender efter et par spil pool tilbage til hotellet.

Julefrokost

Næste dag er der ikke golf på programmet. Det er den 23. december, så vi beslutter os for at holde en improviseret julefrokost. Efter et par hurtige søgninger på nettet finder vi frem til Hilltop Hotel, som har dansk mad på menukortet. Det er bestemt ikke det mest fornemme hotel, vi nogensinde har besøgt, men fra vores bord på terrassen har vi en fornem udsigt over Patong by og bugten. Menuen står på sild, rullepølse, varm medister og tarteletter - selvfølgelig skyllet ned med den ædle drik Rød Aalborg - vi forsøger også at bestille ris a la mande, men vi har lidt svært ved at forklare konceptet for vores lokale tjener.

Gårsdagens udskejelser sidder stadig i kroppen, da vi næste formiddag står klar på 1. tee på Phuket Country Club. Den åbnede i 1989 som den første golfbane på Phuket, og det er især her, de lokale er medlemmer. Buggies er ikke tilladt, men vi har som altid en caddie til at hjælpe os. Min er i særklasse. Hun hedder Julee og underholder os med sit smittede væsen hele vejen rundt.

10. er et ret specielt hul. Det er et par 5-hul, der snor sig i en hesteskoform rundt om en enorm sø. Det er muligt at drive green, 200 meter i carry over søen og 230 meter til flaget over yderligere et par træer. Jeg tager naturligvis chancen, slår mirakuløst over, men derefter tager bolden et hop den forkerte vej og ender i søen. Jeg spiller derfor en anden bold med rundt, men også den ender på bunden af søen.

Men da vi når over til green, finder Julee min bold. Hun insisterer på, jeg kan droppe - og efter et halvkikset indspil og to putts noterer hun en 6’er på scorekortet. Og fortæller med et smil, at det skam er helt reelt - efter gældende thailandske regler.

På vejen hjem runder vi det enorme shopping center Festival i Phuket Town, det største på øen, og vi når tilbage til hotellet lige i tid til at gøre os klar til julemiddagen. Vi har fået bord på en de absolut bedste restauranter på Phuket - Joe’s Downstairs - hvor menuen er meget langt fra den traditionelle danske julemiddag, men ganske uovertruffen.

Kedelig James Bond

1. juledag har vi afsat til en tur til James Bond Island. Vi har købt billetten i en af de mange boder, der overalt faldbyder ture - og har efter et kvarters købslåen fået prisen ned i det halve. Og godt for det - turen er nemlig ikke noget at råbe hurra for. Bevares, det er da meget sjovt at se øen, hvor en enkelt scene fra “Manden med den gyldne pistol” er optaget, men at bruge en hel dag på det er i overkanten. Trods en fin sejltur.

Så bliver oplevelserne straks bedre dagen efter. For mens familien hjemme i Danmark endnu en gang sætter sig til julebordet, kører vi til Loch Palm Golf Course. Den ligger lige ved siden af Red Mountain - men er en helt anden oplevelse.

Den snor sig rundt om den enorme Crystal Lake, og vi begynder med at slå en masse bolde i søen. driving range er nemlig anlagt, så man slår ud i søen, hvor skilte er sat op for at vise længderne. Banen er svær og udfordrende, og boldene på rangen bliver langt fra de eneste, der ender i søen. Heden er massiv denne dag, men en af vores caddies lærer os et godt trick: Bland lidt salt i en Gatorade så undgår du at dehydrere.

Efter et par dages afslapning på stranden er vi klar til nye golfoplevelser. Nu gælder det Blue Canyons Canyon Course, der i mange år havde ry for at være den bedste på Phuket. Det er den ikke længere, men den er klart i top-3. Banen har flere gange lagt tørv til Johnny Walker Classic, senest i 2007, og det var her, en ganske ung Tiger Woods i 1998 på signaturhullet 13. slog 270 yards i carry over en dyb ravine for at komme på green i første slag. Vi forsøger ikke at gøre ham kunsten efter, men har nok at gøre med bare at holde sammen på spillet på den svære bane, hvor smalle fairways og lange par 3-huller gør sit for at stresse spillerne.

Stresset bliver vi også næste dag, hvor vi spiller Mission Hills, der ligger helt ned til vandet på Phukets østkyst. Den er den eneste bane på øen med havudsigt. Banen er links-præget - uden at være det - og flere huller spiller man helt nede ved stranden. Der er masser af bunkers og enorme wasteareas. Vi bliver voldsomt udfordret - især på grund af vinden, der altid er i spil. Men glæder os over, at vi altid kan finde vores skæverter - på nær lige da vi slår bolden i junglen på 17. Her huserer en stor flok aber, der ifølge vores caddie er meget glade for golfbolde og gerne stikker af med dem.

Sidste bane

Nytårsaftensdag er det tid til at spille Phukets sidste bane, Laguna. Den ligger i Bang Tao beach-området, hvor også alle de femstjernede hoteller som Banyan Tree og Sheraton er placeret. Da vi er på besøg, er banen under renovering, og kun ni huller er åbne. Men det er nogle fine huller på en typisk resortbane. Den er ikke alt for svær, og ifølge golfmanageren på stedet satser de også især på standardgolferen. De allerbedste får ikke udfordringer nok på denne bane.

1. januar er vores sidste dag i Thailand, og vi havde egentlig afsat den til at pleje tømmermænd på stranden. Men nytårsaftens udskejelser på The White Box - en anden af Phukets allerbedste restauranter - var ganske stille og rolig. Så via en opringning til vores golfarrangør får vi booket endnu en tid på Red Mountain - vores absolut favoritbane på Phuket. Oplevelsen er om muligt endnu større denne gang, da vi nu kender banen.

Da vi dagen efter sidder i flyet på vej tilbage til Danmark, kan vi evaluere på et intensivt golfprogram på Phuket. Banerne hører ikke til blandt de billigste i Thailand. Til gengæld er de blandt de bedste - og der er masser af udfordringer for både begyndere og eksperter.

Denne artikel blev bragt i Dansk Golf #6, 2014

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer