Mellem bjergene og oceanet | Golf.dk
Sueno Golf

Foto: Getty Images

Lykia Links

Foto: Getty Images

Hul 2 på National Old Course

Foto: Getty Images

Mellem bjergene og oceanet

10/05 - 2017 | Claus Rødgaard Thomsen

Lykia Links er på flere måder lidt af en ensom perle. Den pragtfulde linksbane ligger en halv times køretur fra Tyrkiets golfmekka, Belek. Og da jeg besøger egnen, virker det da også som om, Lykia er endnu hårdere ramt af Tyrkiets turistkrise end de andre baner i Belek.

Jeg har en starttid klokken 07.50. Der kommer dog ingen i proshoppen før lidt over otte. Manden kender mit navn. Jeg er åbenbart den eneste på startlisten denne morgen i begyndelsen af december – en årstid, hvor der ellers burde være godt gang i butikken.

Der er noget spøgelsesagtigt ved at gå rundt på en verdensklassebane mutters alene, og jeg skal lige bruge et par huller til at finde ro og blive enig med mig selv om, at det bare skal nydes. Jeg er henne ved 7. green før jeg kan se, at nu er der en anden gruppe, der tee’er ud nede ved første tee.

Det bør med andre ord være nemt at få en starttid på Lykia Links. Det er der al mulig grund til at glæde sig over.

Banen har været kåret til Tyrkiets bedste. Men det er ikke bare banens kvalitet, der er værd at fremhæve. Lykia er distinkt. Du finder ikke en anden bane som den i Tyrkiet, hvis overhovedet i hele middelhavsområdet.

Det er nemlig en linksbane lige ned til havet. På flere huller går du langs stranden, og hvis ellers du spiller banen på forskellige årstider, kan du prøve at spille linksgolf i bidende blæst og ætsende varme. Især det sidste kan være svært at få lov til at prøve.

Samtidig er der fra Lykia udsigt til de sneklædte tinder i Toros-bjergene.

I det hele taget er Lykia Links anlagt med en veludviklet sans for det dramatiske. Her er brusende bølger og store kratfyldte wasteland-områder, som ser ud til at kunne sluge mange golfbolde uden nogen som helst form for dårlig samvittighed.

 

En skrær i livet

Arkitekten er Perry Dye, som er søn af legenden Pete Dye.

Har man set Pete Dye-kreationer som Hilton Head, TPC Sawgrass og Whistling Straits, så ved man, at Dye Sr. kan lide at jage spillere en lille skræk i livet, for nu bare at udtrykke det diplomatisk.

Perry Dye har kigget farmand over skulderen. Ikke mindst de jernbanesveller, der er gravet ind i kanten af mange af banens potbunkers giver et intimiderende look.

I praksis betyder svellerne ikke meget andet end ekstra angst for at ramme dem, hvis man skal slå fra bunkers, men de er utvivlsomt et af banens kendetegn.

Lignende sveller kan ses på Pete Dyes Hilton Head, som PGA Touren besøger i april hvert år ugen efter Masters.

16. hul på Lykia Links bærer i øvrigt navnet ”Dye-abolical” – præcis lige som 18. hul på Pete Dyes Whistling Straits, hvor der allerede er afholdt tre majors, og hvor Ryder Cup skal finde sted i 2020.

Men når man spiller de sidste huller på Lykia Links, er det en helt tredje verdensberømt bane, der dukker op i tankerne. At gå flere huller langs vandet får i hvert fald denne skribent og golfspiller til at tænke på Pebble Beach.

Når man spiller Lykia Links kommer havet til syne første gang, når man når 3. green, og siden bliver det svært at slippe det af syne.

Når en bane vover at bruge ordet ”links” i sit navn, kan det hurtigt føre til diskussioner om, hvorvidt det nu også er en rigtig links-bane.

Det bliver ikke her, den diskussion skal foldes ud. Enkelte steder er Perry Dye gået lidt væk fra konceptet. Eksempelvis har syvende hul en kunstig sø langs hele venstre side, som egentlig hører mere hjemme på en klassisk resortbane.

Greens på Lykia er store og meget kuperede, men da jeg spiller den, er de også forholdsvis langsomme, hvilket bør give spillere retfærdige vilkår, også når vinden blæser.

Skal du til Tyrkiet og spille golf, så skal du sandsynligvis til Belek. Du bør ikke snyde dig selv for en tur til den helt igennem fantastiske Lykia Links.

 

National Golf Club Antalya

Hvor Lykia er særegen på den tyrkiske golfscene, er National Golf Club det også. Den åbnede i 1994, som også et skilt ved indgangen viser. 1994 er meget kort tid siden i global, golfhistorisk kontekst.

Men indenfor tyrkisk golf markerer 1994 tidernes oprindelse.

National er med andre ord der, det hele begyndte. Det gør ikke en bane mindeværdig i sig selv, men sandheden er, at National er en fremragende golfbane.

Banen er ikke lang overhovedet. Men fyrretræerne her er plantet med mindre plads til fairways end så mange andre steder. Derfor skal man tænke sig om fra teestedet, hvor driver, 3-kølle, 3-jern og 4-jern for mit vedkommende alle kommer i spil fra tee.

Forrest Gump ser i filmen tilbage på regn, der kommer i alle former og arter.

På National Golf Club vil du også opleve vand på et utal af måder. Vand foran greens, vand bag greens, vand langs hele fairway, vandløb på tværs af fairway, vand foran tee bare for at drille højhandicapperen.

Det kan lyde som om, vandhazarderne er så mangfoldige, at de spolerer oplevelsen. Det er ikke tilfældet, selvom jeg personligt må se et par bolde synke til bunds.

I øvrigt var National Golf Club Antalya den første bane i Europa, der kunne spilles under projektørlys.

Den udmærkelse har banen ikke længere for sig selv, men det er altså muligt at spille banen sent om aftenen.

Banen er designet af David Feherty og David Jones.

 

Sueno Golf Club

Sueno Golf Club råder over to baner af høj klasse, Pines og Dunes. Jeg spiller Pines, som man lokalt forsikrer mig er den bedste af de to baner.

Kendetegnende for Sueno er, at såvel 9. som 18. green på begge baner nærmest ligger som halvøer i området ved klubhuset. Bor man på hotellet lige ved banen, kan man altså have altan med en udsigt, der på én gang skræmmer og lokker golfelskeren.

Greens på Sueno er de lækreste, jeg spiller på rejsen til Tyrkiet.

Sueno er en resortbane, der ikke er bange for at udfordre spilleren.

Pines-banen har masser af små designfeatures, som udfordrer spilleren og gør banen til en varieret oplevelse. Vand er i spil på mange huller, men der er også mange konturer på fairways. Femte hul har en opdelt fairway, hvor man som spiller tvinges til at vælge en side. 13. hul vil nok leve længe i gæstens hukommelse. Et par 3-hul, hvor man skal over en kæmpe bunker og op af en bakke, inden man belønnes med udsigt over Toros-bjergene, når man når op til green og kigger gennem træerne.

Hvis du skal spille Sueno Golf Club, så gør i øvrigt dig selv den tjeneste at ankomme lidt tidligere, så du kan varme op på puttegreen. Jeg er ikke sikker på, at jeg nogensinde har set en green med så mange huller, man kan træne puttning til.

Sueno Golf er designet af Andrew Craven.

Fakta:

Generelt giver det god økonomisk mening at spille golf i Belek-området som en del af af en samlet pakke.

Greenfee for de bedste baner ligger som regel på 75 euro og opefter afhængig af sæson, men det er er muligt at købe golfrejser til særdeles fordelagtige priser, hvis man booker fly, hotel og golf hjemmefra.

Montgomerie Maxx Royal, Carya Golf Club og Cornelia er nogle af de andre klassebaner i området.

 

Dansk Golf var inviteret til Tyrkiet af den tyrkiske ambassade og Turkish Airlines.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer