I storbyens ro | Golf.dk

I storbyens ro

01/06 - 2012 | Thomas Vennekilde

Uret i bilen viser 6.37, da jeg drejer af hovedvejen, kører ind i skoven og ender på parkeringspladsen. Det tidlige tidspunkt til trods er jeg langt fra den første på golfbanen denne tirsdag morgen i Hjortespring Golfklub. En lille flok ældre herrer er ved at gøre klar til dagens runde, en greenkeeper kører forbi i en buggy, og på puttinggreen står tre drenge og putter lidt, mens de taler om, hvornår de skal møde i skolen.

Ja, der er travlt i Ballerup fra morgenstunden af. Hvorfor der er så meget aktivitet, fandt jeg ud af et par dage før, da jeg skulle bestille en starttid. Der var en ledig tid kl. 7.30. Og hvis jeg ville have en senere tid, så måtte jeg komme igen onsdag.

Nå, nu er sådan en skøn sommermorgen jo ikke det værste, der findes. Bevæbnet med en croissant og noget koldt at drikke, sætter jeg kurs mod klubhuset, der minder om en stor udgave af et klassisk dansk sommerhus - træbeklædt udenpå og fyldt med hygge indeni.

Og så er det praktisk indrettet. Alt hvad man skal bruge som greenfeespiller er lige inden for døren, så det bliver ikke meget nemmere. Svedt på 1. tee

Efter at have overstået det praktiske, er det tid til lidt let opvarmning på puttinggreen. Egentlig burde jeg nok også have været en tur på rangen, men 1. tee er ledigt, så hvorfor ikke komme afsted og få noget ud af dagen. Hvis man ikke har spillet Hjortespring før, kan man godt blive lidt svedt, når man står på 1. tee - lun sommermorgen eller ej. Det 363/327 meter lange par 4-hul er skåret ud af den storkøbenhavnske skov. Læg dertil et dogleg venstre omkring 150 meter før green, og dagens første udfordring står klart: Ram fairway. Den kloge vælger nok en fairwaykølle og spiller sikkert ud. Til orientering kan jeg fortælle, at den mindre kloge besøger skoven i højre side.

De to klubber

Efter 1. hul følger en lille spadseretur gennem skoven og tværs over kommunegrænsen fra Ballerup til Herlev Kommune. Her kan man passende spekulere lidt over det sjove navn, som klubben midt mellem de to københavnske kommuner har. For var der ikke noget med, at den hed Skovlunde og Herlev Golfklubber i sin tid?

I 1993 kunne Herlev Golfklub krone flere års hårdt arbejde for at få en bane, da de indviede ni huller. Deres nærmeste nabo var Skovlunde Golfklub, der lå i Ballerup, som også havde ni huller. De to klubber etablerede en fælles overbygning, men forblev selvstændige og hvert år blev der aflagt tre regnskaber og holdt tre generalforsamlinger. Det fik omsider en ende i foråret 2011, hvor de to klubber fusionerede, og Hjortespring Golfklub blev født.

Mange søer

Med det på plads er jeg ankommet til 2. tee, hvor banen åbner sig mere op. Ikke på pløjemark-med-masser-af-plads måden. Hullerne er stadig smalle, og det er vigtigt at vælge det rigtige værktøj. Men hullerne eranlagt i et mere åbent landskab, og selv om skoven mange steder er i spil, er der som regel plads i den ene side af fairway. Hvis man da ikke ryger i carambolage med en af de mange små søer, som ligger og truer på de fleste af hullerne.

For eksempel på det smukke 3. hul, der, sine 142/132 meter til trods, nok kan få pulsen i vejret. Fra teestedet skal en sø og en bunker passeres, før man er på green. Og det er ikke altid, det projekt lykkes.

Tæt på storbyen

Hjortespring er en af de mest bynære baner, som København har at byde på. Man mærker det, når man skal til klubben, for der er ikke langt fra motorvej og landevej til klubbens parkeringsplads. Men når man først er ude på banen, er det som at være langt væk fra storbyen. Der er ganske vist et par huller, som er anlagt op af et parcelhuskvarter, og er det ikke lyden af biler, man kan høre i det fjerne? Men for det meste er det lyden af fuglefløjt og frøkvæk, der fylder ens ører, når man går ned af fairway.

I Hjortesprings tilfælde er det dog ikke nogle lange spadsereture, man får. Banen er kun lige godt 5.100 meter fra gul og knap 4.500 fra rød. Især par 4-hullerne er korte. Men det skal man ikke lade sig narre af. For hvad banen ikke har i længde, har den i finurlighed. På mange af hullerne kan der med fordel spilles ud med et jern eller en hybrid, og det vil stadig være muligt at nå green i næste slag.

For en førstegangsbesøgende kan en konservativ strategi også have en anden fordel. En del af hullerne er blinde, og det kan være svært at gennemskue, hvor det er bedst at slå bolden hen. Men en god tommelfingerregel har altid været, at hvis bolden er midt i fairway, så er det ikke helt galt. Den regel gælder også i Hjortespring.

Her er plads

Efterhånden som runden skrider frem, begynder banens karakter at stå klart. De korte huller, de blinde slag, de små flade greens. Banen er langt fra de moderne baner, som har bredt sig de seneste år. Der er da heller ikke nogen fra Ballerup og Herlev, der har ytret ønske om at få europatouren hertil. I stedet har man valgt at fokusere på det nære. Familierne, juniorerne, sammenholdet. De ting, som alle os, der ikke spiller elitegolf, sætter pris på. Og dem er der mange af i dette hjørne af København. Med over 1600 aktive medlemmer, er det en af Danmarks største golfklubber. Hvilket jo på bedste vis forklarer mine udfordringer med at få en starttid.

Men klubben vil gerne være større. Tidligere havde man en flere år lang venteliste, men nu er der plads. Et stort opslag i klubhuset fortæller, at klubben i øjeblikket optager nye medlemmer.

Åbner op

Ude på banen er solen efterhånden ved at få magt, og der dukker stadig flere folk op, da jeg begiver mig ud på bag-ni.

10. hul er et fint lille par 4-hul, som er lige på kanten af at være et par 3-hul. Men det kræver en modig mand eller kvinde at gå efter green ca. 230 meter fremme. For den er godt pakket ind i træer og alskens andre ulykker. Igen spiller den kloge kort og sætter sin lid til wedgen. Den mindre kloge? Ja, han finder en ny bold frem fra bag’en.

Herefter går turen tilbage til Herlev Kommune, hvor de sidste otte huller ligger. De ligger i et mere åbent landskab, hvor driveren nemmere kan komme til sin ret.

For eksempel på 14. hul, hvor man støder på dagens første par 5-hul. Her får man virkelig sin sag for. Drivet skal manøvreres udenom en sø i venstre side, men samtidig skal der noget længde på. For længere fremme venter endnu en sø, som har gjort et stort indhug i fairway. Langtslående kan komme på i to, men der kan også hurtigt stå otte på scorekortet.

Grøn service

14. hul deler teested med banens andet par 5-hul, 16. hul. De to teesteder er ved at blive lagt om, som en del af den løbende forbedring af banen, som greenkeeperstaben har gang i.

Da Dansk Golf er på besøg, er staben i fuld sving med at klippe greens, flytte huller og klippe semirough. Og hvis jeg ikke havde set det med mine egne øjne, så kunne jeg have fået syn for sagen på klubbens hjemmeside. Her ligger greenkeeperens arbejdsplan for ugen, så man kan se, hvad man kan forvente, når man skal ud og spille. Det er en god service, som ikke koster noget, og som med garanti giver staben af greenkeepere en masse goodwill I klubben. Samtidig dokumenterer det også, hvor meget arbejde, der skal til for at pleje en golfbane. Så er den idé givet videre.

Status

Runden bliver sluttet af på smukkeste vis. 18. hul er et af den slags huller, som man oftest kommer galt afsted på, men som det en sjælden gang lykkes at mestre (se signaturhullet).

Efter at have puttet ud på den nyanlagte green, er det tid til at gøre status. Normalt ville det ske over en kold fadøl i klubhuset, men klokken er endnu ikke 10, så det gemmer vi til en anden god gang.

Hjortespring er ikke nogen mesterskabsbane, men det foregiver den heller ikke at være. Det er derimod en hyggelig bane, hvor det sociale og nærværet er i højsædet. Og det er ikke noget, man kan få en amerikansk arkitekt til at bygge, ligegyldigt hvor mange penge, man har.

Således opløftet sætter jeg mig ud i bilen, ruller vinduet ned, kører stille ud fra skoven og ind i byen, mens jeg skruer op for radioen, hvor Lovin Spoonful slår de første akkorder an til klassikeren “Summer in the City”. - Hot town, summer in the city...