I Faldos fodspor

26/08 - 2016 | Torben Thornæs Andersen

Enhver golfklub, der vælger at inkludere ordet ”palads” i sit navn, savner øjensynlig hverken selvtillid eller en djærv sans for det højstemte. Ledreborg Palace Golf lyder på mange måder som et thailandsk luksusresort med rigelige mængder marmor og sprayguld, hvor gæsterne rigtig kan føle sig som grever og baroner.

Ser man bort fra de asiatiske associationer, er sandheden ikke langt fra oplægget. Som nogen vil vide, er både banen og selve Ledreborg Slot ejet af Silvia Munro og hendes mand, John. Silvia er 8. generation efter stedets oprindelige ejer, lensgreve Johan Ludvig Holstein-Ledreborg, og dermed er man som gæst på Ledreborg Palace Golf helt bogstaveligt i adeligt selskab fra det øjeblik, man passerer den gamle gitterport med slægtens monogram og fortsætter rundt om hjørnet til golfklubben.

Gæstfriheden er dog fra starten en anelse påholdende. Fra driving rangen instrueres man om at søge mod 1. tee i god tid, eftersom det tager 7-8 minutter at trave den lange vej op ad grusstien til banens starthul. Mildt sagt ikke nogen ideel planlægning af anlægget. Efterhånden som man får taget hul på runden, tilgiver man dog hurtigt den ekstra opvarmning, for allerede fra første teeslag går det op for én, at Faldo Course udgør et sjældent, men yderst velkomment afbræk fra den danske tradition for park og hedebaner.

I stedet bliver man udsat for et layout, der i stil og spillerytme henter inspiration fra de klassiske, britiske linksbaner. Meterdybe bunkers og et utal af dogleg-huller med indbygget risk-reward er en væsentlig del af recepten, og i mange tilfælde lokkes man til at slå bolden direkte mod en hasard, hvilket gør de utallige bunkers til lige dele fæller og fjender. Gode som sigtelinjer, men fatale som åbne grave for de mindre talentfulde.

Forstår man at læse banen, er teeslaget en taknemmelig opgave, men jo længere man slår, jo mere skal man holde tungen lige i munden. Fairways snævrer hurtigt ind til nærmest ingenting, og udsigten til greenområderne kan være ganske intimiderende.

Ikke engang et slag mod midten af green er nogen garanti for en sikker par. De fleste er bygget som omvendte tallerkener med det højeste punkt midt på green. Hvad der umiddelbart ligner et velovervejet slag, kan derfor hurtigt forvandle sig til et mareridtsagtigt ned-ad-bakke-putt, der bare ruller og ruller og ruller. Klubben sørger for at klippe og tromle de særdeles kuperede greens tre-fire gange om ugen, så stimpmeteren rammer de 9,5. Og det kan mærkes.

For-ni snor sig livligt mellem bakkerne og står umiddelbart stærkest i erindringen som en næsten ubrudt række af inspirerende huller. 3. hul skiller sig ud med en drabelig og meget bunker-inficeret afslutning. 6. hul starter blindt med et teeslag direkte over en bunker, men ender ganske pittoresk med et 2. slag fra en dyb fairway til en forræderisk beskyttet green, der bliver trykket sammen af bunkers fra tre sider.

Bag-ni er mere udsat for landskabets begrænsende luner, men har også sine øjeblikke, heriblandt 12. hul, et kort par-5, der som det eneste både starter og slutter med vand i spil. 16. hul er tæt på at tage prisen som banens bedste, et kort par 4-hul, der snor sig om en lille sø og umiddelbart kalder på en birdie. Værd at bemærke er dog 11 bunkers samt en green, der falder væk fra spilleretningen. Tilsammen ligner det opskriften på en langt mere penibel score.

Når man endelig forlader 18. green, er man ikke i tvivl om, at Faldo Course er anderledes og næsten eksotisk sammenlignet med andre danske baner. Manden bag designet, den seksdobbelte majorvinder Nick Faldo, har selv kaldt banen for ”mini-Gleneagles”, hvilket bestemt er et flot skudsmål og også en rimelig bedømmelse, hvis man tænker på den spørgelystne og udforskende karakter, som kendetegner Gleneagles-banerne, Kings og Queens.

Ledreborg er således først og fremmest en strategisk udfordring, der konstant stiller spørgsmål. Nogle er åbenlyse, som ’vil du forsøge at slå over bunkeren eller lande bolden kort og sikkert’? Andre er kryptiske i form af halvblinde slag, der lokker med kontante gevinster bag bakker og bunkere. En del har netop kritiseret Faldo Course for dens blinde vinkler, men blinde huller, bør man huske, er en del af den britiske golfarv, og så længe der findes en mere synlig og sikker rute – og det gør der som regel på Faldo Course – er det kun ens talent og forfængelighed, der bestemmer retningen på det næste slag.

Efter runden forklarer golfmanager Peter Bjulf Gindrup, at man trods alt har valgt at imødekomme en del af kritikken i forhold til de blinde vinkler ved at erstatte farverne på teestederne med tal. Faldo Course råder over hele seks teesteder, og tallene henviser til banens længde fra den pågældende tee. I dag bliver de fleste herrer sendt ud fra 56, der udgør en kombination af de gamle guld og sølv teesteder. Damerne får lov at spille fra 49, hvilket er en blanding af sølv og bronze. Dermed skulle de værste udfordringer være ryddet af vejen.

Apropos udfordringer, så var Ledreborg Palace Golf et af de mange prestigeprojekter, der blev annonceret med bulder og brag i de glade 00’er. Oprindeligt inkluderede projektet således hele 27 huller og ikke færre end 60 buggies. Projektet endte som bekendt mere beskedent, og selv da måtte banen igennem et par konkurser, først med Roskilde Bank og siden med Proark. I dag er det klubben, der forpagter banen af ejerne, og Peter Bjulf Gindrup forsikrer, at man med de seneste års positive regnskaber er langt fra tidligere tiders morads.

Det er godt at høre, for som besøgende er man aldrig i tvivl om, at klubben råder over en yderst kompetent golfbane. Hver juli måned kan man oven i købet spille banen for bare 300 kroner – og det kan meget vel være det mest attraktive bud på at spille et autoriseret Faldo-design i hele verden.