Hist hvor fjorden slår en bugt | Golf.dk

Hist hvor fjorden slår en bugt

14/03 - 2015 | Peter Bugge

Farsø i Himmerland er vel ikke kendt for så meget andet end byens berømte søn, Johannes V. Jensen og dennes søster, Thit Jensen. Og byens største attraktion er da også meget passende en udstilling om de to berømte bysbørn. Men postnummer 9640 har faktisk en anden attraktion, der nok er en køretur værd: Hvalpsund Golf Club, små 10 kilometer fra Johannes V. Jensen-museet.

Det er en ganske særlig golfbane - og nok en af kongerigets smukkest beliggende. Det ser vi allerede, da vi træder ind det nye klubhus på toppen af bakken, hvorfra vi kan nyde den fantastisk udsigt over banens huller - på fornem vis indrammet af Lovns Sø og Bredning. Og vi har det storslåede sceneri ganske for os selv.

Klubben har godt nok lige under 400 medlemmer, 8.000 greenfeegæster kiggede forbi sidste år og parkeringspladsen er pænt fyldt denne dag -  men alle gæster er tilsyneladende ude på banen. Klubhuset er i hvert fald gabende tomt, så vi betjener os selv, inden vi bevæger os mod 1. tee.

Åbningshullet er smukt. Og svært. Banens sværeste, såmænd. Det er et par 5-hul ned gennem en skov, hvor drivet skal placeres uhyre præcist. Så et godt råd kunne sagtens være at gemme driveren lidt - der bliver rigelig brug for den senere.

De 18 huller er anlagt i ganske afvekslende omgivelser. Hvor man begynder i skoven, bevæger man sig efter et par huller ud på en normal parkbane, inden det hele atter skifter karakter med nogle seaside-huller.

Pebble Beach

Hvalpsund har mange fine huller, men den absolutte juvel er 7. hul - et par 3-hul ned mod vandet med storslået udsigt. Det er Danmarks svar på 7. på Pebble Beach, og i et svagt øjeblik glemmer vi næsten, at vi er i det vestligste Himmerland og ikke på Californiens kyst. Tricket er at kende længden på sine jern og for alt i verden undgå vandet i venstre side.

Banen hører ikke til blandt de sværeste. Men den er ganske kuperet, hvilket tester vores kondition, da vi med usvigelig sikkerhed har valgt at komme på besøg på sommerens suverænt varmeste dag, så selv utallige flasker vand er ikke nok til at holde den indre temperatur nede på normalt niveau. Men heldigvis ender 9. hul ved klubhuset, så vi kan få tanket op igen.

På bag-ni venter et af banens mere iøjnefaldende golfhuller. Nemlig 12. hul. Det er et par 5-hul, der ligger helt ned til vandet - og alt skråner ned mod hazarden. Her skal man virkelig tænke sig om.

Underligt nok er der ikke voldsomt meget vand i spil på banen. Bemærkelsesværdigt, når man tænker på beliggenheden på kanten af Limfjorden. Men de bolde, vi sparer på den konto, donerer vi til gengæld  til roughen, som er sej som en dyreryg, der har fået tre timer for meget i ovnen.

Hvalpsund er et besøg værd for alle, der sætter pris på en alsidig naturoplevelse på golfbanen. Her er udkig over vandet, bølgende landskab og huller i skoven. Det er dog en skam, at det er tre relativt identiske par 5-huller, som man har valgt at anlægge inde i skoven. Her kunne lidt variation have klædt banen. Hvis du er på udkig efter en mesterskabsbane, så er Hvalpsund imidlertid ikke noget for dig. Dertil er banen for kort og en del af hullerne lidt for skæve i deres design.

Lukket

Da vi dryppende af sved endelig har puttet ud på 18. green har en iskold fadøl sjældent været mere velkommen. I klubhuset er der dog ingen servering, men gudskelov kan vi lige akkurat skrabe sammen til de to gange 25 kroner, der skal til for at få de svalende dråber ud af det selvbetjente fadølsanlæg.

Vi kunne egentlig også godt have spist et eller andet. Men det skulle vi have tænkt på noget før. Køkkenet er nemlig ikke bemandet i Hvalpsund - maden leveres i stedet fra den nærliggende restaurant Marina, man skal bare sørge for at bestille maden ca. en halv time før, man vil have den. Det kan man jo så gøre ude fra banen - eller på forhånd, nummeret står på klubbens hjemmeside. Klubben vil også i nærmeste fremtid sørge for at få sat et skilt op ude på et af de sidste huller, så gæsterne ikke behøver at forlade klubben på tom mave.

Denne artikel blev bragt i Dansk Golf #6, 2014