Himmel og helvede i Himmerland | Golf.dk

Himmel og helvede i Himmerland

09/02 - 2014 | Peter Bugge

På væggen i det hus, der denne gang danner rammen om vores weekendtur, hænger en gammel plakat. Det er en oversigt over stedets anden og spritnye bane og minder om, at der er åbningsmatch den 28. april 1990.

Vi er i Himmerland Golf og Spa resort, og der er løbet meget vand i hazarderne siden åbningsmatchen på New Course den forårsdag for godt 23 år siden. Og den “nye” bane får såmænd snart Europa Tour-status.

Men vi venter lidt med at prøve kræfter med hullerne, hvor Thomas Bjørn, Thorbjørn Olesen og resten af den europæiske golfelite næste år dyster i “Made in Denmark”-turneringen. Først gælder det nemlig en runde på Garia Old Course.

Inden vi sætter kursen mod Starters House, har vi dog lige tid til at få løsnet lidt op for musklerne på driving range. Den hedder på himmerlandsk Nike Performance Center, og alle båsene bærer navnet på en af sportsgigantens golfproer. Både McIlroy- og Tiger Woods-båsene er optaget, så jeg må tage til takke med at slå mine bolde fra måtten, der bærer den norske golfpige Suzann Pettersens navn.

En skidt start

Driving rangen er både bred og lang, så der er plads til alle de hooks, slices, shanks og duffs, som denne dag pludselig finder vej til mit i forvejen håbløse sving. Så det er med bange anelser, jeg kort efter tjekker ind hos starteren. Han bliver gudskelov i sit hus og ser således ikke, hvordan jeg med smukke slices sender to bolde lagt out of bounds og ind i haverne hos husejerne, der omkranser hele højre side af 1. hul. Men så er pinen da hurtigt overstået, og jeg kan nyde gåturen ned ad det smukke åbningshul uden at tænke på, hvad jeg mon skal slå for at nå over søen foran green.

Old Course er egentlig ikke en svær bane. I hvert fald ikke på papiret. Fra gul tee måler den blot 5.377 meter (4.677 meter fra rød) og byder på hele seks par 3-huller. Men denne dag viser den sig fra sin onde side - jeg når således helt frem til 4. green, før et mirakuløst putt sikrer mig dagens første point.

På det tidspunkt har jeg forlængst opgivet at vinde over min storskrydende makker, og beslutter i stedet blot at nyde den smukke bane. Det meste af Old Course ligger i en gammel plantage, og de mange træer tager således en del af den vind, der stort set altid er i spil i Himmerland.

Væk i bakkerne

Først på 14. bevæger vi os væk fra plantagen og ud i det åbne landsskab - hvor også langt det meste af den nye bane er anlagt. Og nu skal der for alvor tages højde for blæsten, der er tiltaget i løbet af dagen. 14. adskiller sig også fra de øvrige huller - for første gang møder vi et virkeligt dårligt golfhul - med to blinde slag på de 476 meter. For førstegangsbesøgende er hullet ganske enkelt umuligt, og af en eller anden grund sælger klubben ikke baneguides til Old Course.

Jeg har spillet hullet før, men mit kendskab hjælper ikke denne gang, jeg må notere endnu en af en lang række streger.

I forbindelse med omlægningen af New Course, blev der byttet rundt på de to afslutningshuller. 18. på Old går nu op langs hotellet med 60 værelser. Heldigvis har de beboere, der har værelse ud til banen, valgt at blive indenfor, da vi bevæger os det sidste stykke op mod den ventende store fadøl, og de går således glip af at se mig slå dagens bedste slag, der med stor sikkerhed - og et højt plask - lander i søen lige foran green.

Mens vi nyder den velfortjente forfriskning på terrassen, evaluerer vi banen. Vi kunne på forhånd have frygtet, at greenkeeperne måske ville have en tendens til at overse Old Course - i og med der er så meget fokus den nye bane. Men det er ingenlunde tilfældet. Tværtimod. Både fairways og især greens holder et utroligt højt niveau. Mente min makker i hvert fald - jeg holdt mig stort set fra fairway, men kunne i stedet berette, at roughen var både tyk og saftig...

Lækker menu

Om aftenen vælger vi at spise i restauranten. Vi kunne også have valgt cafeen i bowlingcentret, men fristes af dagens menu, der står på muslingesuppe og kalveculotte.

Og så har restauranten også et udsøgt vinkort, som vi beslutter os for at udforske. Det skal vise sig at hævne sig dagen efter.

Vi har nemlig fået en tidlig starttid, så da alarmen hyler en håndfuld timer efter den sidste flaske blev tømt, er det med tungt hoved og trætte ben, vi atter bevæger os mod Starters House - nu skal der prøves kræfter med Danmarks vel mest omtalte bane lige nu.

Den venlige mand i huset giver os hver en lille pose med baneguide, tees og markeringsmærker, og så er vi klar.

Backtee New Course kan som nævnt snart fejre sølvbryllup, men i sin nuværende form er den ganske jomfruelig. Sidste efterår lagde den græs til enkelte turneringer, men først da vinteren alt for sent slap sit tag i Danmark i april i år, blev der åbnet for greenfeegæster.

Det er den danske banearkitekt Philip Spogárd, der har stået for redesignet af banen, hvor han især har haft fokus på teesteder, bunkers og greenområder. Men der er også blevet plads til to spritnye huller.

Svære betingelser

Arkitekten har fundet plads til hele fem forskellige teesteder, og efter at have hørt vores handicap, anbefaler starteren os at spille fra 56 - det næstforreste teested. Herfra er banen 5.598 meter - men det skal hurtigt vise sig, at der er problemer på stort set hver meter.

Det første par huller ligger - lige som Old Course - inde i plantagen. Men herfra er det ud i det åbne landskab, hvor problemerne står i kø.

Vinden er ret voldsom denne dag, og har man - som undertegnede - svært ved at holde sig på de ellers ganske brede fairways, falder straffen hårdt og ubamhjertigt. Hvis det overhovedet lykkes at finde bolden i den tykke rough, koster det oftest et slag at komme ud igen. Og det lykkedes det endelig at holde liv i scoren helt frem til greens, er problemerne langt fra slut. De nyanlagte greens er både superhurtige og meget kuperede, så tre- eller fireputts er en del af dagens orden.

Miraklet på 10.

Denne dag deltager vi en match, men kan efter ganske få huller konkludere, at vi næppe kommer til at bestige præmieskamlen. I stedet forsøger vi blot at holde nogenlunde sammen på spillet.

På 10. hul møder vi det første af to helt nye huller. Et 115 meter lagt og særdeles smukt par 3-hul. Det er ikke langt, men den smalle tværgående green er svær at ramme, og slår man for kort, ligger man skidt på skrænten, mens et for langt slag samles op af en af banens mange bunkers.

Men her indtræffer det, jeg har valgt at døbe Miraklet på 10. For første gang kommer der både et langt og lige slag ud af mine jern, så jeg efter blot to putts kan notere dagens første og - skal det vise sig - eneste par.

I forbindelse med redesignet af New Course er det ikke blot banen, der har fået en opgradering. Også skiltene der viser vej og leder buggys væk fra green har fået et mere eksklusivt look. Men når man for anden gang på en runde rammer et af metalskiltene og oplever en bold komme tilbage mod en, er det at man kunne ønske sig, at de have rykket eksklusiviteten lidt mere ud til siden.

Men det tager nu ikke fra den grundlæggende oplevelse. Jeg er både betaget og begejstret for den nye bane.

Et smukt hul

Begejstringen får endnu et nyk opad, da vi når 16. hul. Her lå i gamle dage et af Danmarks dårligste par 3-huller med et lagt blindt slag nærmest lige op i luften. Det måtte i forbindelse med omlægningen lade livet, og har nu i stedet givet plads et par 3-hul, som sagtens kan kandidere til et af Danmarks smukkeste.

Fra dagens teested måler det blot 102 meter, men green er så kuperet, at det er særdeles svært at sikre sig en ordentlig score. Jeg ligger således lidt oven for hullet. Og på trods af at jeg nærmest kun rører bolden med putteren, ruller den forbi hullet og langt ud af green.

På 18. hul slår jeg dagens vigtigste slag - mit tredje putt, der SKAL sænkes for at undgå den ultimative ydmygelse. Det lykkedes lige akkurat, så min score trods alt bliver tocifret...

Sjældent har en fadøl været mere fortjent som efter denne runde. New Course er usandsynligt svær, og de europæiske pro’er skal nok få deres sag for, når de kommer til Himmerland næste år.

Og så hjælper det altså ikke på det, at ratingen af banen er helt skæv. Jeg har således et slag mindre end dagen før - det giver ingen mening. Men der skulle efter sigende være et ratingkorps på trapperne, som kan få rettet lidt op på den skævhed.

Sværhedsgraden understreges da også, da vinderne af dagens match skal udråbes. Vi var 26 deltagere, og vinderen behøvede blot at lave 28 point for at kunne løfte trofæet. Og til en femteplads krævedes der denne dag blot 22 point.

Efter præmieoverrækkelse overvejer vi kort at tage et smut i det nybyggede finesscenter eller tage en dukkert i svømmehallen. Men vi er udmattede efter dagens prøvelser, så det bliver blot til et besøg i liggestolen på terrassen.

I kloster

Nogenlunde friske er vi dagen efter klar til tredje etape i vores Tour de Himmerland. Vi kunne selvfølgelig spille resortets par 3-bane Bette Course, men vi har trods de tidligere dages afstraffelser trods alt mod på lidt flere udfordringer. Så vi pakker udstyret i bilen, og sætter kursen mod Sebber Kloster Golf Klub en god halv times kørsel fra Himmerland Golf og Spa Resort.

Kontrasten til de foregående dage er slående. Det lille klubhus har ingen betjening, og skal man have sig en øl efter runden, er der høflig selvbetjening. Men måske er her nok spartansk - til gengæld emmer stedet af hygge og engagement blandt klubbens ca 800 medlemmer. Tag for eksempel klubhuset, der er ved at blive bygget om. Murene bliver selvfølgelig bygget af professionelle, men alt andet står de mange frivillige medlemmer selv for. Planen er, at det bliver indviet til marts næste år.

Vi er klar på 1. tee og kan konstatere, at vinden endnu en gang har tænkt sig at spille med. I hvert fald på første halvdel af banen, der ligger ret åbent. Og vi lægger såmænd ud med et meget langt par 5-hul - 506 meter i direkte modvind. Men selv om blæsten altså er en hård modspiller, glider spillet noget lettere end dagene før. Måske fordi det her er muligt at finde sine skæverter og spille videre. Roughen er ikke slem og greens er nok hurtige men menneskelige.

To baner

Så vi nyder, at der pludselig kommer tal i stedet for streger på scorekortet og betages af den imponerende udsigt til Limfjorden, som kan ses fra flere huller. De første huller er meget kuperede, ikke mindst minder opstigningen til 7. green om, at man nok burde besøge finesscentret lidt oftere.

Efter de første ni huller skifter banen fuldstændig karakter. Nu er det slut med de åbne huller, her er der nærmest tale om en skovbane. Og så gælder det altså om at holde køllerne lige i hænderne. Slår man ud i den tætte skov, er det nærmest umuligt at finde fejlskuddet.

Derfor betaler det sig da også, at jeg lader den ustabile driver blive i bag’en og i stedet slår mig rundt med jern og rescuekøller. Det er alt andet lige sjovere at spille golf, når man faktisk når frem til green uden at løbe tør for slag.

Hvor der på de første ni huller er lidt for mange blinde slag efter min smag, er de sidste ni mere regulære. Men stadig svære. Tag for eksempel 13., et par 5-hul med en stor sø foran green. Det kan - ligesom mange andre af banens huller - spilles på forskellige måder: Spil den sikkert rundt eller tag chancen.

Tilbage i klubhuset smider vi nogle mønter i automaten og trækker et par fadøl. Og bliver hurtigt enige om, at Sebber Kloster bestemt var køreturen værd.

I det hele taget har det været tre dage med meget forskellig og afvekslende golf. Og vi vender helt sikkert tilbage - både til Himmerland Golf og Spa Resort og til Sebber Kloster.

Himmerland Golf og Spa Resort

Centervej 1, Gatten

9640 Farsø

www.himmerlandgolf.dk

hgcc@himmerlandgolf.dk

Greenfee:

Garia Old Course: 400 kr.

Backtee New Course: 600 kr.
 

Sebber Kloster Golfklub

Bjerregårdsvej 23

9240 Nibe

www.sebberklostergolfklub.dk

sebberklostergk@mail.dk

Greenfee:

Hverdage: 300 kr.

Weekend: 350 kr

Denne artikel blev bragt i Dansk Golf 5, 2013