Glimrende golf i Golfen | Golf.dk

Glimrende golf i Golfen

28/06 - 2015 |

Indrømmet. Jeg vidste på forhånd intet om golf i Oman. Og for at være helt ærlig vidste jeg heller ikke meget om selve landet – andet end at det lå på Den Arabiske Halvø.
Men der er absolut noget at komme efter, hvis man vil kombinere golf i korte ærmer med strandliv og kulturelle oplevelser. Turismen er vokset eksplosivt i Oman de senere år, og ”Arabiens Paradis” - som det kaldes på grund af sin meget varierede natur – skovler i dag masser af penge ind til det lille sultanat, der som de øvrige lande i området nyder godt af de naturlige forekomster af olie og gas.
Lufthavnen uden for hovedstaden Muscat er et virvar af turister fra hele verden, og efter at have fået stemplet passet af en ung omaner, der som alle mænd i landet er iklædt en lille broderet hat og en kridhvid kjortel med knivskarpe pressefolder – kaldet Dishdasha – går turen til hotellet.
Her bestiller vores lille gruppe af danske golfjournalister straks en omgang kolde Holsten-pilsnere i baren for at skylle den lange rejse med mellemlanding i Qatar af os. Den smager lidt underligt, og et kig på flasken afslører, at den er alkoholfri. Vi bliver enige om, at det selvfølgelig giver god mening i et muslimsk land, så vi bliver noget overraskede, da vi går en tur og finder en bar, hvor der bliver spillet pool og set fodbold på storskærm. Rundt omkring ved bordene sidder der flere unge omanske mænd og drikker store fadøl med procenter, mens de skiftevis følger med i kampen og tjekker facebook på mobilen.
Efter en god nats søvn får fordommene endnu et skub ved den store morgenbuffet, hvor det vrimler med mørklødede unge kvinder i træningstøj og masser af makeup. De viser sig at komme fra Oman, Bahrain, Kuwait, Qatar og De Forenede Arabiske Emirater og er alle deltagere ved GCC Womens Games, der afholdes hvert andet år.

Golf mellem klipper
Vi er kommet for at spille golf og lægger ud med en runde på Ghala Golf Club, der er anlagt på en gammel affaldsgrund og begyndte som en sandbane i 90’erne. Først i 2010 var man færdig med at så græs på alle 18 huller, men det gyldne sand spiller stadig en dominerende rolle på banen, der er omgivet af klipper og majestætiske huse med store poolområder, som tilhører toppen af det omanske samfund.
Vi har klubbens unge australske general manager Jay Townsend med som guide, og han mener ikke, at der er tale om en særlig svær bane – hvis man kan holde bolden på de snævre fairways. Straffen for et skævt drive er enten, at du skal slå det næste slag fra store waste areas eller forsøge at finde din bold i de dybe render, der adskiller banen fra klipperne. Heldigvis må man grounde køllen, men det er stadig noget af en udfordring at komme videre.

Rammer du fairways, er der ingen undskyldninger for at fejle. Græsset er trods varmen frodigt og velplejet. De meget store greens er også i rigtig fin stand og tilpas hurtige. Undervejs møder man naturlige forhindringer i form af buske og gamle akacietræer, der med deres karakteristiske paraplyform rager højt op i landskabet. Vi finder hurtigt ud af, at det bedst kan betale sig at slå et fladt slag fremad, selv om det koster nogle meter.
På bag-ni åbner banen sig op, og på 10. hul opfordrer Jay os til at sigte mod moskeen i det fjerne, hvor en messende stemme kort efter kalder til bøn. Efter at have slidt godt på jernenes såler når vi frem til afslutningshullet, hvor man med et godt drive kan lægge sig lige foran søen, der beskytter green. Herefter er der blot en wedge tilbage, før vi kan komme ind og køle af i det nybyggede klubhus, hvor vi over en god frokost og en kold øl konkluderer, at Ghala Golf Club var et udmærket bekendtskab, som dog ikke blæste os omkuld.

Moske-besøg
Det bliver vi til gengæld næste dag, hvor vi oven på en aften med friskfanget hummer på det femstjernede hotel The Chedis udendørsrestaurant og en forfriskende morgenbadetur i det krystalklare vand ved stranden syd for Muscat besøger den imponerende Grand Mosque. 

Moskeen var en gave til nationen fra Sultan Qaboos i anledning af hans 30 års jubilæum som regent i 2000 og er et smukt eksempel på moderne islamisk arkitektur. Der er plads til 20.000 mennesker i moskeens hovedsal, hvor man både kan bruge lang tid på at studere de smukt dekorerede vægge og den enorme kuppel. Det persiske tæppe i det 4000 kvadratmeter store rum er det andenstørste i verden, og det tog 600 kvinder fire år at væve det i hånden.
Begejstringen bliver ikke mindre, da vi senere ankommer til Almouj-banen, der ligger ud til den omanske golf. Det Greg Norman-designede anlæg løber langs mere end to kilometer kyst, og man kan se Hajar-bjergkæden hele vejen rundt.
The Wave, som banen også bliver kaldt, har flere gange lagt græs til Challenge Tour-turneringer, og i 2013 sluttede Lucas Bjerregaard på en fornem andenplads her efter blandt andet at have sat banerekord med 65 slag i tredje runde. Samme score lavede sydkoreanske Byeong-hun An på finaledagen, og de to indrammede scorekort er hængt op i det stilrene og luksuriøse klubhus.
Vores buggy har indbygget gps. En lækker detalje, der viser sig at være en stor hjælp på banen, som Greg Norman selv mener er en af de bedste, han har været med til at lave. Det er da også høj klasse hele vejen rundt med masser af variation og et layout, der stiller krav til course management.
Som sagt er havet i spil på mange huller, og det er svært ikke at tænke på Pebble Beach på 9. hul, hvor min medspillers bold rammer stendiget foran green og springer direkte ud i havet.
Vandet er også i spil på flere af de huller, der ikke ligger helt ud til havet i form af to store indlandssøer. Men det hjælper selvfølgelig også, at undertegnede på det 121 lange par 3-hul rammer ø-greenen og efterfølgende sænker et put på en meter for en sikker birdie – den første på turen.
At der er tale om en mesterskabsbane vidner greens også om. De er blanke som et billardbord og noget sværere at læse end på gårsdagens bane. Roughen er ubarmhjertig og meget svær at få bolden ud af. Alligevel lykkedes det os at komme rundt i en hæderlig score, så humøret er højt, da vi om aftenen kombinerer frisk fisk og steaks med god Shiraz på Grand Hyatt-hotellets tagterasserestaurant med udsigt over havet.


Fangst med bid
På dette tidspunkt af året er det med Oman-øjne stadig køligt, men vi er ganske godt tilfredse med vejret, da vi næste formiddag får mulighed for at tage på havfiskeri med en sydafrikaner, der har boet i landet i mange år og kender alle de rigtige steder. Der er både tun, blue marlin og barracuda i Omans varme farvande, og efter lidt instruktion får en af mine kolleger bid. Efter en kort kamp kan han hive en flot barracuda ombord, men overlader klogeligt det med at få krogen ud til skipper efter at have set de sylespidse tænder, der ifølge sydafrikaneren kan kappe en finger over i ét hug.

Efter fisketuren sætter vi kurs mod den sidste bane, Muscat Hills, der ligger i kuperet terræn tæt på lufthavnen. Ved første øjekast syner det ikke af meget. Men det viser sig, at det spartansk indrettede klubhus kun er en midlertidig løsning for golfklubben, der er en del af et større resortområde, som stadig er under opbygning.
Men der er intet halvfærdigt over banen. De 18 huller snor sig som grønne oaser i det knastørre landskab, der blandt andet byder på en dyb kløft, der let kan sluge vildfarne bolde. Der er ingen rough, så det er sjældent katastrofalt at slå skævt – medmindre man ikke bryder sig om at slå fra hårdt sand. Men generelt er Muscat Hills en tilgivende bane med meget brede fairways, og det er en fryd at bevæge sig rundt på det velplejede Bermuda-græs.
Da vi når frem til 18. hul, er mørket ved at sænke sig. Vi giver os god tid til at nyde udsigten, inden turens sidste drive sendes af sted. Alle undgår de to store søer i højre side, og der er store smil hele vejen rundt, da vi har puttet ud og kan lette på kasketten.
Oman har været en positiv overraskelse, og vi kunne sagtens have brugt nogle flere dage i dette smukke land. Men der er intet at gøre. Vi skal hjem til det forårskolde Danmark, hvor sæsonen først er ved at begynde.

Dansk Golf var inviteret af Omans ministerium for turisme og det nye danske golfrejsebureau All In Golf, der arrangerer pakkerejser til landet. Denne artikel blev bragt i Dansk Golf #2, 2015