En smuk, gammel golfdame | Golf.dk

Foto: PR

Foto: PR

Foto: PR

Foto: PR

En smuk, gammel golfdame

13/06 - 2017 | Claus Rødgaard Thomsen

At ankomme til et sted under daggry kan tilføje stedet noget mystik og magi. Det er i høj grad tilfældet, da vi tidligt en pragtfuld oktobermorgen bliver sat af ved Oceanico Old Course ved Vilamoura.

Under vores besøg markeres det på hele Algarvekysten, at golf har været en del af området i 50 år. Old Course har eksisteret i 47 af dem og betegnes som Algarve-banernes ædle gamle dame. Hendes navn hviskes med ærefrygt af dem, der har spillet hendes 18 huller. Det har alle vi i dagens deltagende selskab bemærket.

Det er for mørkt til driving rangen, men vi kan se nok til at trille nogle bolde henover putte greenen, som ligger lige ved klubhusets veranda. Her er det nemt at forestille sig selv i bedste koloniherrestil nyde en gin og tonic efter runden.

Til forskel fra de fleste baner på Algarve har Old Course den der følelse af afsondrethed, som kan give en golfbane så meget. De høje træer giver beskyttelse mod den omverden, som vi spiller golf for at glemme for en stund. Det er kun få huse, man ser langs out  of bounds hegnene.

Få skridt fra fra putte greenen ligger 1. tee med et kig ud over et af de lækreste åbningshuller, jeg har set.

Og ”lækker” er virkelig det rigtige ord. Ens appetit på golf kan ikke undgå at få et nøk opad, når man som her står på et højt teested og ser ud over et så velplejet golfhul. Intet er skjult her. Det korte par 4-hul lokker dig til at spille aggressivt, men designet vil straffe dig, hvis du begår en fejl.

Den skønhed, som Old Course rummer, lader sig ikke beundre ved, at du finder den på Google Maps og studerer hulforløbet. Heller ikke de bedste fotografier kan gøre den retfærdighed.

Det er – for nu at bruge en gammel kliché – en bane, der skal opleves.

Som en god, moden bane er den vokset til på den charmerende måde. Det er ikke bunkers eller vandløb, der udgør de store forhindringer her. Det er derimod de allestedsnærværende, paraplyformede fyrretræer, som tvinger hjernecellerne i arbejde på hvert eneste teested.

Old Course er ikke nogen urimeligt svær bane for den førstegangsbesøgende, men den vil utvivlsomt spille lettere i andet forsøg.

Nogle steder er det nemlig ikke nok at ligge på fairway. Hvis din bold er for tæt på træerne, kan trætoppene komme i vejen for dit andetslag.

Banen er rimelig gennemsnitlig af længde, men fordi mange teesteder er højt beliggende, vil du føle, at den spiller relativt kort – hvis du ellers rammer fairways.

Gør du ikke, skal det nok lykkes dig at finde din bold mellem træerne, men du kommer til at punche den ud på fairway igen.

På 6. teested tager alle i min firebold deres telefon frem for at tage et foto af det sceniske par 3-hul. Det er en god indikation på, at der er tale om et bemærkelsesværdigt golfhul, men ellers er Old Course en bane, der skal nydes i sin helhed og ikke i 18 bidder.

Med sine konturer og det gennemtænkte design er den som et stykke musik. Den er som en af de LP’er, der ikke er en samling stærke singler, men som opnår status som klassiker for sin røde tråd og helstøbthed.

Jeg vil gå så langt som at sige, at man ikke kan elske golf uden også at falde for Old Course.

 

Palmers visitkort

Oceanico Old Course får desværre næppe en europatour-turnering. Den spiller for kort for proerne, og træerne vil nok være i vejen, hvis det man ønsker er et stort publikum.

Den ære er i stedet tilfaldet nærliggende Victoria Clube de Golfe, som vi også får mulighed for at spille. Banen er vært for Portugal Masters og har været det ti gange i træk.

Den er designet af Arnold Palmer, og vi spiller den en måned efter Palmers død. Det er i pro-am’en dagen inden Portugal Masters 2016.

Ingen i golf fortjener hyldest mere end Palmer, og historierne om ham er da også til stede over det hele i denne uge.

Om hvordan han fløj sit private fly til Portugal og tog sig tid til at tale med alle, da banen skulle bygges og senere indvies. Om hvordan han spillede banen selv og holede sit chip på 18. hul, som legender jo har det med at gøre.

Men sandheden er også, at tourspillerne har det blandet med banen. Nogle synes, at den er for let, når roughen er klippet ned, og det er da også i en score på 23 under par, at Padraig Harrington vinder Portugal Masters fire dage efter, vi har spillet banen.

Og man kan også kritisere banen for slet ikke at være portugisisk. Det er en rigtig resort bane, og en hollandsk rejsefælle bemærker, at den kunne ”kastes ned fra en helikopter hvor som helst i verden”.

Men det ændrer ikke ved, at Victoria Clube de Golfe kan give greenfee-gæsten en rigtig sjov oplevelse.

Det er altid specielt at spille en bane, hvor man har mulighed for at se de bedste prøve kræfter med de samme udfordringer som én selv.

Og banen giver flere steder god plads til at angribe hullerne. Arealet er meget åbent, men på seks af de sidste otte huller kommer vand virkelig i spil, som det sig hør og bør på en bane, der er designet til drama på tourniveau.

Et hul som 14., hvor du skal vælge mellem to fairways, der begge bringer vand i spil, vil næsten altid fylde i samtalen efter runden.

 

Champagne og gravøl

På Victoria Clube de Golfe er der så godt som ingen af egnens karakteristiske fyrretræer at se. De er dog til stede alle vegne på både Millennium og Pinhal, som vi også spiller.

Millennium banen (ingen præmier for at gætte hvilket år, den åbnede) deler klubhus og træningsanlæg med Laguna banen, som er den femte af Oceanicos baner i området.

Det kan godt give lidt rundforvirring, da begge baners 1. og 10. teesteder er at finde tæt på klubhuset. Vi når at besøge to forkerte teesteder, inden vi finder det rigtige. Vi skal begynde på Millennium-banens 10. tee.

Det er et par 4-hul med en så bred fairway, at man end ikke overvejer andet end at slå driver.

Og det viser sig at være typisk for det meste af den bane.

Millennium er en bane, hvor man vil give gæsterne mulighed for at have det sjovt. Din bold skal du nok finde, næsten uanset hvor du slår den, og selv om der er mange træer i spil, er der god mulighed for en score, der kalder på champagne frem for gravøl bagefter.

Vi spiller Millennium og Pinhal på hinanden følgende dage, og jeg spiller de 36 huller med én og samme bold. Jeg ved ikke, om det nogensinde er sket før.

Millennium har i øvrigt bemærkelsesværdige hurtige greens og fairways. Et godt drive, der rammer et ned ad bakke-stykke på fairway kan ende med at blive noget længere, end du nogensinde har slået på en forårsvåd, dansk bane.

Pinhal er noget mere smal end Millennium. Den er mere udfordrende og også mere opfindsom i sit design. Banen har adskillige huller, som man husker i lang tid efter runden.

Min personlige favorit er 2. hul, hvor to paraplyformede fyrretræer står midt i fairway. Det første skal du slå henover i drivet, men du må ikke slå så langt, at det næste træ står i vejen for dit approach-slag.

I vores firebold spiller vi en lille holdmatch. På 15. tee bruger gruppen omkring fem minutter på at diskutere, hvilken taktik der er bedst på det korte par 4-hul, hvor en lille å snor sig ind i området foran green.

At tale så længe på et teested er ikke god stil, når det handler om at undgå langsomt spil. Men det siger noget om, at der er tale om et godt tænkt golfhul. Og dem er der mange af på Pinhal.

 

Golf på Algarve

Den nemmeste måde at komme til Algarve-kysten er som regel at flyve til Faro, hvortil der findes adskillige direkte og indirekte afgange fra København.

Hvis man vil kombinere golf med et besøg i Lissabon, så er der mindre end 300 kilometer fra hovedstaden til Faro.

Algarve har tæt på 40 golfbaner at vælge imellem. Herunder anerkendte baner som Vale do Lobo, Quinta do Lago, Penina og Monte Rei

 

Hvad koster det?

- Victoria: 122-205 euro

- Old Course: 120-182 euro

- Millennium: 79-131 euro

- Pinhal: 72-125 euro

Priserne varierer afhængig af årstid

 

Dansk Golf var inviteret til Portugal af Performance 54 og Oceanico Golf.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer