Drengeklubben på slotsophold | Golf.dk

Drengeklubben på slotsophold

12/01 - 2014 |

Drengeklubbens faste forårstur sidst i april plejer at gå til Sverige, hvor vi gennem årene har spillet klassebaner som Barsebäck, Vasatorp og Tylösand.

Men ved sidste julefrokost blev der taget en drastisk beslutning over silden og snapsen:
Vi skulle prøve noget nyt. Ikke fordi vi var færdige med at udforske Skåne, men fordi de hårde vintre havde gjort sæsonoptakten på den anden side af Øresund til noget af et lotteri med lidt for mange skimmelplagede og ujævne greens.
Så der skulle findes et sted under sydligere himmelstrøg og inden for rimelig køreafstand fra København. Valget faldt på Schloss Lüdersburg tæt på Hamburg, som på hjemmesiden ligner en million, men koster væsentligt mindre:
2500 kroner for en forlænget weekend med tre overnatninger, morgenmad, aftensmad og fem runder golf på anlæggets to baner – Old Course og Lakes Course.

Lækre faciliteter
Allerede ved ankomsten sent torsdag aften er alle enige om, at de penge nok er givet meget godt ud. Vores seks mand store gruppe bliver indkvarteret i hyggelige topersoners lejligheder i de nyrenoverede bygninger ved siden af slottet fra 1776, der har givet navn til det nordtyske resort.

Efter en god nats søvn og en lækker morgenbuffet i restauranten med udsigt til anlægget er vi klar til at prøve kræfter med Old Course.
Vi lægger ud med lidt opvarmning på den store driving range, der i den grad får forventningerne til at stige. De rene og velholdte bolde slår man direkte fra det saftige græs, og både øvegreens og bunkere er i topklasse.

Smukke Old Course
Den 26 år gamle parkbane viser sig at være er en smuk oplevelse på dette tidspunkt af året. De mange bøgetræer er netop sprunget ud, og det samme er kirsebærtræerne og de karakteristiske rhododendronbuske, som kan andet end at se flotte ud. De står flere steder i kanten af fairway, og vi lærer på den hårde måde at holde os langt væk fra dem. For bolden er stort set umulig at finde, hvis den forsvinder ind mellem de tætte grene.
Ellers er der ikke meget at være bange for på de 18 huller, selv om der er en del vandløb og mindre søer. De fleste steder er der brede fairways og store greens, og det giver rimelig meget plads til upræcise slag. Men på 4. hul – banens signaturhul – skal både sigte og afstandsbedømmelse være i orden. Her står man nemlig over for Tyskland ældste ø-green, der er en fin kopi af det berømte hul 17 på Sawgrass og det helt naturlige midtpunkt for vores traditionelle tættest på flaget-konkurrence.

I Seve og Montgomeries fodspor

Om aftenen sætter vi os til rette i en anden afdeling af den store restaurant i klubhuset, der er indrettet som klassisk engelsk country club med åben pejs og malerier på væggene. Aftenmenuen står på stegt kylling med lokale grøntsager, der bliver skyllet ned med skummende kold weissbier. Ikke gastronomi i NOMA-klassen, men det er udmærket mad efter en lang dag på golfbanen.
Rundt om os sidder et større selskab fra Nordjylland, og i det hele taget bliver der talt meget dansk rundt om på Schloss Lüdersburg, som er kommet i høj kurs blandt danske golfturister.

Efter en god nats søvn er vi klar til at prøve kræfter med Lakes Course. Efter sigende er den Jack Nicklaus-designede bane den femte mest populære i Tyskland, og det er til at forstå.
Men man skal ikke lide af vandskræk. Golflegenden har placeret hullerne rundt om fire store søer, og det betyder, at der er vand i spil på 17 huller, og på 13 af dem skal der slås over vand.

Man kan selvfølgelig vælge at slå udenom og stadig lave point på de meget store greens. De er dog beskyttet af drillende bunkers, som vi alle får afprøvet op til flere gange. Søerne tærer også godt på pointkontoen og er med til at understrege, at Lakes Course bestemt ikke er for folk med ambitioner om at gå ned i handicap.
Men det kan ikke ødelægge den store oplevelse, det er at spille en bane, som tidligere er blevet betrådt af stjerner som Seve Ballesteros og Colin Montgomerie. De fornemme besøg er klubben selvsagt stolte af, og i klubhuset hænger der blandt andet en indrammet håndskrevet papirlap fra Montgomerie, hvor han takker for opholdet og beder klubben om at sende regningen!

Puttekonkurrence i stedet for massage
Normalt plejer vi at spille to runder lørdag, men denne gang er vi blevet enige om at droppe den ene for at få mere tid til afslapning – og måske en gang massage i wellnessafdelingen. Men om eftermiddagen begynder rastløsheden at melde sig, og vi kigger misundeligt på alle dem, der triller ud til endnu en runde med et saligt smil om munden.
Så da en fra gruppen foreslår en rask lille konkurrence på den store øvegreen foran klubhuset, forsvinder alle i rekordfart hen på værelserne for at hente deres putter. Mellem slagene smugdrikker vi af de medbragte dåseøl og lover hinanden, at vi aldrig igen skal nøjes med sølle 18 huller på en dag.

Den sidste aften slutter på fornem vis med middag i slotskælderen, hvor det udstoppede kronvildt på de gamle murstensvægge kigger ned på os, mens vi nyder den gode vin og de fremragende gourmetretter. Efter kaffe, cognac og masser af røverhistorier på et af værelserne er det tid til at se dyner, og alle er en smule klatøjede, da vi næste morgen klokken ni er klar til at spille Old Course for sidste gang. Ikke overraskende kommer de fleste af os ind med et scorekort, der er lige til at smide i skraldespanden. Men det er ligegyldigt. Det har været en fantastisk tur, og de svenske golfbaner har fået sig en alvorlig konkurrent.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer