Det vilde vest | Golf.dk

Det vilde vest

19/01 - 2014 | Peter Bugge

Der er godt fyldt op på parkeringspladsen, da vi denne forårssøndag triller ind ved golfbanen på Rømø, der ligger lige ved det store feriecenter Enjoy Resorts.

Banen er ganske ung, de første ni huller blev åbnet for spil i 2006. Men den har alligevel haft en omtumlet barndom. Feriecenteret, hvor banen hører til, blev nemlig hårdt ramt af finanskrisen, og i 2008 måttet bagmændene - der blandt andre talte den i ugebladene så berømte Erik Damgaard - dreje nøglen om.

Men siden 2011 er der igen blevet noteret birdies og bogeys på banen, hvor der denne dag er masser af plads. Bogstaveligt talt. Det viser sig nemlig, at de mange biler på parkeringpladsen ikke har indeholdt golfspillere, men gæster til feriecentret - vi har således stort set anlægget for os selv.

Ved første øjekast er vi ikke voldsomt imponeret over banen, der virker flad som en pandekage. Men begejstringen stiger i takt med antallet af streger på scorekortet. For ikke nok med, at både greens og fairways er i fremragende stand, man skal også tænke sig godt om for at komme rundt i en fornuftig score.

Således erfarer vi på den hårde måde, at der er vand i spil på ikke mindre end 16 huller, og den kraftige vestenvind har denne dag også tænkt sig at spille med. Men det gør den jo ofte på de kanter.

Undervejs på runden bestiger vi det, der må kandidere til Rømøs højeste punkt: Et ca 10 meter højt “bjerg”, der lægger tinde til to teesteder. Og hvorfra vi kan se til Vesterhavet og skimte øen Sild i det fjerne.

Da vi takker for dysten på 18.tee , viser et hurtigt kig på scorekortet, at Rømø har gjort det onde ved os. Men vi er alligevel enige om, at vores forudsigelser om en halvkedelig bane er blevet gjort godt og grundigt til skamme.

Vi når desværre ikke en øl i restauranten, da vi har travlt. Min makker har nemlig fået instrukser og en indkøbsseddel så lang som Dødehavsrullerne med fra fruen derhjemme. Vi er jo kun tre kvarters kørsel fra grænsen, så selvfølgelig skal lageret af dåseøl, Cider og billige sodavand fyldes op.

Hos Fleggaard overvejer vi et købe en trailer for at få alle indkøbene med hjem, men det lykkedes os på magisk vis at få stablet det hele i bilen, så efter den obligatoriske karrywurst mit pommes sætter vi kursen mod næste stop på turen.

Udenfor sæsonen

Fanøs mest berømte indbygger, musikeren og golfentusiasten Johnny Madsen, brød igennem i slutningen af 80’erne med sangen Udenfor Sæsonen. Og at maj ikke er sæson, må vi sande, da vi kører fra færgen Menja og ud på den lille ø. Efter at have tjekket ind på vores bed & breakfast går vi ned i byen med intentioner om udforske det lokale natteliv i Nordby. Men de planer lider en krank skæbne, for på denne tid af året er antallet af åbne udskænkningssteder lig med antallet af rejer i en rejeost - nul. Det bliver til en enkelt fremragende øl fra det lokale bryghus, og så må vi tørne inde.

Næste morgen viser det sig, at det var en god ide at spare på kræfterne. Der venter os nemlig noget af en udfordring på Fanø Vesterhavs Golfklub.

Selv om klubben “først” blev stiftet i 1948 af golfglade turister, er banen faktisk Danmarks ældste - de første ni flag blev sat i hullerne allerede i 1901.

Denne morgen siler regnen ned, da vi ankommer til klubben. Til gengæld er der nærmest ingen vind, hvilket vist er højst usædvanligt på de kanter.

Vi når ikke at besøge driving range, der her består af to net bagved klubhuset. I stedet går vi direkte til 1. tee, hvor den lokale herreklub meget venligt lader os slå ud først.

De første fire huller er nogenlunde til at gå til. Godt nok er fairways både kuperede og omgivet af klitter som det sig hør og bør på en ægte linksbane, men vi kan da se både fairways og greens.

Men efter 4. hul bliver det for alvor svært, nu bevæger vi os nemlig ind i klitterne, hvor vi ofte er i tvivl om, hvad vej vi egentlig skal slå. Det gælder ikke mindst på 5. hul, der muligvis er Danmarks eneste blinde par 3-hul?

Min makker formår ikke at klare klitten foran green og må notere en streg på det vanskelige hul, mens jeg ved et mirakel finder min bold lige uden for green og kan gå derfra med en bogey.

På alle teestederne slår vi ud fra måtter, hvilket vi normalt ikke sætter pris på. Men på Fanø er det faktisk en stor hjælp - på den måde ved vi i det mindste, hvad vej vi skal slå.

Høje master og pæle viser også nogenlunde den rette vej.

Kigger man kun på scorekortet, ser banen ganske let ud. Den runder kun lige akkurat 5000 meter fra gul tee og ikke mindre end otte par 4-huller er på under 300 meter. Vand er der ikke meget af - bortset fra det fra oven, og bunkers er stort set ikke eksisterende. Alligevel er udfordringerne kolossale, og spiller man Fanø for første gang, skal man være glad for alle de point, man kan skrabe sammen

Selv om regnen tiltager, og scoren på vej rundt truer med at gå fra to- til trecifret, nyder vi hvert et øjeblik. Denne bane er noget ganske særligt, og der er undertegnedes første livtag med en vaskeægte linksbane.

Efter runden er det af med det drivvåde tøj og på med noget nyt, inden vi puster ud over en i sjælden grad velfortjent øl i det hyggelige klubhus. Her fortæller de udstillede hickory-køller om klubbens lange historie, og de lokale medlemmer spørger interesserede til vores oplevelse af banen. Ingen tvivl om, at de er stolte af deres bane - og med god grund. Fanø er en juvel blandt de danske golfbaner.

Vi har desværre ikke tid til at blive hængende, hvor gerne vi end ville. Sidste stop på vores tur venter forude.

Så vi siger farvel og på stensikkert gensyn og smutter med Menja tilbage til Jylland. Nu gælder det en anden af Danmarks mest berømmede baner, Esbjerg Golfklub.

Husmandskost og god golf

I klubhuset vidner de mange sort-hvide fotografier om klubbens lange historie. Den blev stiftet i 1921 og har holdt til på forskellige baner indtil 1975, hvor den nuværende Marbækbane, designet af legendariske Frederik Dreyer, åbnede. I 2007 indviedes 18 nye huller, Myrtuebanen, på anlægget, men det er de oprindelige 18 huller, der har gjort Esbjerg berømt. Den har lagt græs til flere store turneringer, blandt andet Europamesterskabet for amatører i 2008.

Vi har ikke bestilt tid, da det ikke er muligt - her er der kun boldrende. Men da vi ankommer til klubben, er en større turnering netop slut, så vi har banen for os selv.

Tjeneren i restauranten har travlt med at anrette en buffet til de mange spillere, men tager sig alligevel tid til at lave os en tallerken med solid husmandskost til os.

Godt mætte - og efter allerede at have spillet 18 huller denne dag - beslutter vi os for at leje en buggy. Og her får vi den første af mange behagelige overraskelse. Prisen er nemlig blot 200 kr. - absolut i den lave ende i forhold til andre klubber.

Så vi kører glade og fro til 1. tee på Marbækbanen. Og her venter den næste positive overraskelse. Dugen på flaget 309 meter væk hænger nemlig dovent ned - ikke en vind rører sig. Det er helt usædvanligt, normalt spilles de fire første huller direkte ind i den stride vestenvind.

Måske er det buggyen skyld, måske den manglende vind. I hvert fald begynder vi lige pludselig at spille ordentlig golf. For første gang på turen hænger spillet nogenlunde sammen. På trods af enkelte ture ud i lyngen, der er i spil overalt og som altid koster minimum et slag at komme ud af.

Min lavhandicappede makker kan i vanlig stil skryde over adskillige birdies, mens jeg på min side blot kan glæde mig over at holde antallet af dobbeltbogeys nede på et acceptabelt antal.

Men det er nu en gang også lettere at spille god golf, når betingelserne er optimale. Og det er de på Esbjergs smukke anlæg. Hullerne er flotte afvekslende, fairways er fremragende og greens både hurtige og udfordrende.

Esbjerg har klubnummer 3 i DGU - og den er uden tvivl på min top 3 over de bedste baner i landet.

På vejen hjem til København efter runden kan vi trætte og mætte af indtryk gøre status over to hæsblæsende dage i det vilde vesten. 54 huller på tre vidt forskellige anlæg.

Resultatet af min og makkernes indbyrdes dyst har jeg glemt, men de tre fremragende baner glemmer vi aldrig. Et er sikkert, vi vender med garanti tilbage.

 

Rømø Golf Klub

Vestergade 31

6792 Rømø

www.romo-golfklub.dk

info@romo-golfklub.dk

Greenfee: Hverdage: Kr. 250,-

Weekend: Kr. 300,-

Fanø Vesterhavs Golfklub

Golfvej 5

6720 Fanø

fvg@fanonet.dk

Greenfee: Dagskort Kr. 300-350,-

Esbjerg Golfklub

Sønderhedevej 11

6710 Esbjerg V

kontor@egk.dk

Greenfee: Marbækbanen: Kr. 450,-

Myrtuebanen: Kr. 300,-

Denne artikel blev bragt i magasinet Dansk Golf #4 2013