De bedste baner har år på bagen | Golf.dk
Femte hul på Royal Portrush er lige til scrapbogen.

Foto: PR

De bedste baner har år på bagen

31/01 - 2019 | Claus Rødgaard Thomsen

Mit eget golfrejse-cv blegner noget i forhold til dem, som andre af vores drevne golfjournalister kan fremvise. Så det er muligvis nemmere for mig at udvælge fem særlige golfminder. Jeg har spillet en lille smule i USA og enkelte runder i Panama og Brasilien. Alligevel er mine største oplevelser som regel fra det gamle kontinent. Jeg er vel det, som man kan kalde en traditionalist. Jeg elsker fornemmelsen af en golfbane med historie. Her de fem udenlandske golfbaner, der topper listen på indersiden af mine øjenlåg.

Real Club de Golf Sotogrande, Spanien

Var en klassiker, før nogen havde hørt om Valderrama, der ellers ligger lige på den anden side af den sydspanske hovedvej. Jeg gik i skole i Sotogrande i seks år, og synet af banens fairways var noget af det, der fik mig til at interessere mig for golf. At blive medlem på Sotogrande var en økonomisk umulighed, men da jeg endelig havde lært spillet, var den en dreng fra skolen, der kunne have mig med som heldagsgæst. Det gjorde vi nogle gange, og vores rekord var 63 huller på en enkelt dag på den kuperede og gennemlækre Robert Trent Jones-bane med masser af vand på bag-ni. Jeg havde inden da kun spillet på Fanø, og var i himmelen, når jeg spillede på Sotogrande, hvor jeg især husker greenbunkers på 5. hul, der voksede en teenager langt over hovedet. Jeg har ikke været på banen siden slut-firserne, men har hørt, at den stadig skulle være i fantastisk stand.

Cruden Bay, Skotland

Nok min yndlingsbane. Den er næsten altid rangeret blandt de 100 bedste i verden (typisk omkring nummer 70). Den er berømt nok til, at man kan blære sig, når man har spillet den. Men ukendt nok til, at man kan føle, at man gør en opdagelse, når man oplever den. Den er en linksbane, som er designet af Old Tom Morris, men med masser af særheder, som aldrig ville finde vej til en nybygget golfbane. En green formet som et badekar, et fuldstændig blindt par 3-hul, og greens der ligger i små gryder mellem klitterne - nogle af dem højt beliggende. Alt sammen i et enestående terræn nær Aberdeen.

En tysk journalistkollega har fortalt mig, at man kan blive såkaldt “overseas member” med fuld spilleret på Cruden Bay for omkring 3000 om året.

Jeg tygger stadig på det.

Cruden Bay har både udsigt til Nordsøen og den lille flod ved Port Erroll.

Se også Peter Bugges bud på fem absolutte topbaner

Royal Portrush, Nordirland

Jeg kan ikke udelade denne bane fra listen alene af den grund, at det er den eneste major-bane, jeg nogensinde har spillet.

Så jeg forlader mig også på andres udsagn, når jeg siger, at den ikke er helt så smuk som Turnberry og knap så usmuk som Carnoustie, for nu blot at holde sammenligningerne mellem Open-baner.

Uanset hvad er den den en af Irlands bedste baner, og det borger for høj kvalitet. Hul 5, som doglegger skarpt ned mod Atlanterhavet er et af de bedste huller, du kan komme til at spille i dit liv. Hul 16 er et langt, ubarmhjertigt par 3-hul over en kløft. Der er ingen, der nusser dig bag øret på denne bane, og jeg glæder mig usigeligt til at se The Open på storskærm, når den vender tilbage til Irland til sommer.

Old Course Golf Club, Portugal

En af den ældste baner på Algarve-kysten. Her ånder en særlig fred og idyl blandt de paraplyformede fyrretræer. Den 50 år gamle bane er nemlig ikke omringet af huse, som det er tilfældet med så mange andre baner på Algarve-kysten og Costa del Sol.

En veldesignet helhedsoplevelse fra Frank Penninks hånd.

Måske faldt jeg for den, fordi den på nogle måder minder om ovenstående Real Club de Golf Sotogrande. Men den vil være nem at elske for alle.

8. hul på Old Course i Vilamoura.

Dubai Creek Golf and Yacht Club, Forenede Arabiske Emirater

Er egentlig ikke meget til ørkenbaner. De er unaturlige, ikke-miljøvenligt og skyggeforladte. Men i 2008 besøgte jeg mine forældre, som boede i Oman. Min mor og jeg fløj en dag til Dubai, spillede 18 huller, og fløj derefter hjem igen (muligvis den mest dekadente handling, jeg nogensinde har foretaget mig).

Derfor er Dubai Creek et særligt minde. Jeg husker, at solen skinnede stærkt, og jeg floppede fælt med et fire-jern, som skulle over søen foran 18. green.

Dubai Creek har et par gange omkring årtusindeskiftet været vært for Dubai Desert Classic.


 

Det ikoniske klubhus på Dubai Creek.

 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer