Blæsten går frisk… | Golf.dk

Blæsten går frisk…

24/05 - 2016 | Henrik Søe

Historien om golf på Mors er ikke en af dem, der kan skrives i en lige linje. Der har været mange bump på vejen, før de golfspillende morsingboere omsider kunne få sig en ordentlig og tidssvarende legeplads at boltre sig på.  

De første spæde tankefrø blev plantet i 70’erne, da morsingboen G.V. Jensen fattede interesse for golfspillet. På det tidspunkt nød spillet endnu ikke den store udbredelse her til lands, så Jensen måtte derfor tage bilen over Vilsundbroen til Thy, hvor Nordvestjysk Golfklub havde seks huller. Flere golfinteresserede morsingboer kom til, men efterhånden gav det transportproblemer, og i 1978 sendte G.V. Jensen derfor en ansøgning til Morsø Kommune i håbet om at få lov til at anlægge en træningsbane på kommunens jord.

I ansøgningen skrev han:

“Det vil sikkert være udvalget bekendt, at golf har udøvere i alle aldersklasser, og man må jo ikke underkende værdien af og det skønne i at se en families tre generationer være fælles om en sund og helsebringende fritidsaktivitet, der stort set kan udøves hele året.”

Trods de flotte ord fik G.V. Jensen afslag, men allerede året efter var der bogstaveligt talt hul igennem, da man fik lov at anlægge fire huller ved boldbanerne - under den forudsætning, at der skulle tages hensyn til fodboldspillerne...

I 1982 fik man kommunen overbevist om at anlægge seks huller på et fladt areal i udkanten af byen. Medlemmerne stod for det meste af arbejdet, og anlægssummen blev vurderet til 195.000 kroner - og så var der råd til at opføre et klubhus i form af et par aflagte togvogne - til den nette sum af 12.000 kroner.  

Tre år senere, i 1985, kunne klubben udvide til ni huller, og efter diverse knopskydninger og småudvidelser blev der i 2003 lagt planer om et helt nyt 18-hullers anlæg. Der blev holdt møder med kommunen og indgået en aftale med banearkitekt Line Mortensen, som tegnede banen. Efter alverdens udfordringer med både oldtidsfund, kystbeskyttelselslinjer og en ny banearkitekt, fordi aftalen med Line Mortensen løb ud i sandet, kunne Morsø Golfklub omsider holde åbningsmatch på det nye område i den nordlige ende af Nykøbing Mors i 2008. Klubben fik dog et ordentligt hak i tuden, da Fjordbank Mors krakkede i 2011, men takket være klubbens egne medlemmer og god lokal sponsoropbakning har man i dag igen hovedet oven vande og en sund økonomi.

Så i dag fremstår klubben og det store lyse klubhus - med solceller på taget - som en stor kontrast til de seks huller og to togvogne, der tidligere var centrum for golfspillet på Mors.   

Dansk Golf kiggede forbi på en af årets absolut første forårsdage, og efter en hurtig spand bolde på den overdækkede driving range blev vi mødt af ganske brede fairways, som var perfekte til at banke rusten af de skæve drives.

Som klubben selv gør opmærksom på, er der stor forskel på karakteren på banens første ni og sidste ni huller. De første ni er klassisk parkbane - med et par undtagelser. De første slag på 6. hul - et forholdsvis langt par 5-hul - skal spilles mellem træerne, men oppe ved green doglegger hullet svagt til højre, og her åbner sig pludselig et vindue til fjorden. Man fristes næsten til at recitere tredje vers af Nordjyllands egen nationalmelodi: “Lyset slår blink over Limfjordens vande. Tindrer og ler i et stridigt spil.”

Ingen tvivl om, at det kan være stridigt på de dage, hvor blæsten for alvor går frisk. Dansk Golf rammer banen på en dag med en god vind, som de lokale sikkert vil betegne som en ubetydelig brise. Endnu vildere må en hård kuling føles på 8. hul, hvor Limfjorden slikker sig besnærende op ad fairway. For en gangs skyld er man glad for et hul på næsten 500 meter, for det er ikke ofte, at man i Danmark oplever en “Pebble Beach-fornemmelse” som her. På vej op ad hullet hilser vi på et par hundeluftere, som nyder den smukke vandretur langs vandet, og var det ikke for spillets, kunne vi også blive fristet af en kop kaffe på den bænk, der står placeret halvvejs med front mod Limfjorden og udsigt til Salling, Fur og Livø med Himmerland i baggrunden. Men benene er stadig friske, så vi fortsætter mod de sidste ni huller og det, der skal vise sig at blive en noget anden oplevelse.

Efter 10. hul passerer vi en lille interimistisk tag-selv-bod, hvor naboens børn sælger fundne bolde til fornuftige priser: Én for en femmer og tre for 12 kroner. Det havde nok været en god idé at tanke en smule op, for sværhedsgraden stiger på de sidste ni huller, hvor det kuperede terræn stiller krav til både præcision, afstandsbedømmelse - og ikke mindst bentøj. Min lidt ældre spillepartner var i det store og hele begejstret for banen, men trods en fornuftig form begyndte hans knæ at knirke på vej op ad bakken på 16. hul. Men han beklagede sig også sig over, at den sidste del af banen var så åben, at det var svært at finde steder at træde af på naturens vegne. Men banen er endnu ung, og der er plantet træer, som på sigt skal skabe lidt modvægt til de åbne vidder - og måske et sted for tissetrængende pensionister.

Selv om der er åbent i højdedragene, er man på intet tidspunkt i karambolage med tilstødende fairways. Fore-råb høres sjældent i Morsø Golfklub, men til gengæld er der nok gennem banens nu otte års levetid fløjet en del eder og forbandelser gennem luften på både 17. og 18. hul, hvor tungen virkelig skal holdes lige i munden.

Uanset, hvordan du slutter af, er der ingen grund til at surmule. For hvis historien om Morsø Golfklub skulle fortælles som et spillet golfhul, har det taget to mulligans at komme afsted fra tee, tre straffeslag undervejs og fire putts før bolden faldt til ro i hullet og scoren omsider kunne noteres.

Og utroligt nok blev det alligevel til en birdie...