Woods tilbage hvor det hele startede | Golf.dk

Foto: PR

Woods tilbage hvor det hele startede

14/02 - 2018 | Sponsoreret indhold

Indholdet i denne artikel er sponsoreret af C More Golf

Sidste års Genesis Open skulle have markeret, at det var 25 år siden en dengang 16-årig amatør ved navn Tiger Woods for første gang tee’ede bolden op i en PGA Tour turnering. De alt for velkendte problemer med ryggen forhindrede imidlertid Tiger i at vende tilbage til Riveira CC, men i år kommer han. Lige så sulten på at måle kræfter med verdenseliten, som han var i 1992.

Nysgerrigheden omkring talentet Tiger Woods dengang, var til at tage at føle på, og 79 PGA Tour sejre senere er Comeback-Tiger nok engang et kæmpe trækplaster. Den nyere tids største golfspiller er godt stof, og sjældent er en T21 placering (Tiger Woods placering i comebacket for tre uger siden i Farmers Insurance Open), blevet diskuteret mere gennemgående. 

Tiger viste først og fremmest, at han ikke har mistet evnen til at sætte en score sammen. Spillemæssigt var der plads til forbedring, men selv for en atlet der dominerede sin sport i mere end et årti, kunne man dårligt forvente andet efter rygproblemerne og pausen fra konkurrencegolf. 

Riviera Country Club er et af de få steder, Tiger ikke har vundet. Han har været tæt på et par gange, men det vil være tæt på en mindre sensation, hvis det skulle ske nu. Upåagtede Ted Potter jr. er imidlertid et omvandrende eksempel på at golf er leveringsdygtig i små mirakler, da han satte verdensstjernerne til vægs i sidste uges AT&T Pebble Beach Pro-Am. 

Potter jr. og verdensstjernerne er også med denne uge. Dustin Johnson har stadig ikke været dårligere end T2 på PGA Touren denne sæson, og som forsvarende mester i Genesis Open skal han selvfølgelig regnes igen i år. Det er ikke svært, at finde dem som mener, at det var en næsten lige så stor overraskelse, at DJ ikke omvekslede den delte føring, han havde inden de sidste 18 huller på Pebble Beach til sejr, som det var, at Ted Potter jr. vandt sidste uge.

Apropos overraskelser. Hvem havde set Rory McIlroy misse cuttet i AT&T Pebble Beach Pro-Am, også selvom det var McIlroys første deltagelse i turneringen? Det problem har den tidligere verdensetter ikke denne uge. Rory var med i 2016 og blev T20, måske de erfaringer han gjorde sig der, viser sig som en fordel denne uge? 

McIlroy er langtfra den eneste europæer, som kan tilskrives fine chancer denne uge. På form er Thomas Fleetwood måske det bedste bud. Englænderen forsvarede sin titel i Abu Dhabi på European Tour sidste måned, og med tre sejre siden begyndelsen af 2017 banker Fleetwood alvorligt på til en plads i verdensranglistens top 10. Fleetwood har aldrig spillet Genesis Open, men det skal man nødvendigvis ikke tillægge den store betydning. Made in Denmark vinderen fra 2016, Thomas Pieters, var med for første gang sidste sæson og sluttede T2. Nærmere en sejr har belgieren ikke været siden.

Styrkemæssigt bliver Genesis Open årets hidtil stærkeste med 11 af verdensranglistens 20 bedste til start, heraf tre af de fire bedste. Udover Dustin Johnson drejer det sig om de to sidste Major vindere. The Open vinderen, Jordan Spieth (nr.3), kan med en sejr springe forbi listens nr. 2, Jon Rahm, tager et velfortjent hvil denne uge, mens PGA Championship vinderen, Justin Thomas (nr.4), jagter sæsonens anden turneringssejr og karrierens første på den amerikanske vestkyst. 

Tre mulige vindere:

Dustin Johnson
Det er igen denne uge umuligt at gå udenom Dustin Johnson, der denne uge kan fejre et fuldt år som nummer 1 på verdensranglisten som den kun femte spiller. Efter 36 udmagrende huller på Riviera CC sidste år landede han en overlegen sejr på fem slag, DJs største til dato indtil otte slags sejren i Tournament Of Champions i januar. DJ var ikke sen til at anerkende Ted Potter Jr´s spil i søndags, og var nok så vigtigt ikke selv så skuffet over spillet på Pebble Beach, som dem der havde tippet ham som vinder. 

Rory McIlroy
Der var rent spillemæssigt ikke noget at komme efter fra tee-to-green, men spillet på green kostede Rory McIlroy cuttet sidste uge. Det tror vi, at nordireren når at få fikset til denne uge, og så kan McIlroy let være med og slås om sejren. Da Rory spillede turneringen for første gang for to år siden, var han T4 inden 4R, men skød sine chancer i sænk med en sidste runde i fire over par. McIlroy har ikke vundet en turnering siden Tour Championship 2016. Det er 17 måneders sejrstørke, det længste nogensinde som professionel, og det skal der ændres på.

Paul Casey
Med sidste uges placering som T8, blev Paul Casey noteret for en top 10 placering for 26.gang i 74 starter på PGA Touren siden 2015. Gik sejren efter fortjeneste, må den stabile englænder stå forrest i køen, og det forbliver et mysterie, hvorfor det kun er lykkedes Casey kun at vinde en gang i 224 starter på PGA Touren. Casey blev far for anden gang i september, og har derfor lagt sin turneringsplan lidt anderledes an for at få tid med familien. Denne uge er første gang siden oktober, hvor Casey starter to uger i træk, så spillelyst er der masser af. 

C More Golf er med hele vejen når årets hidtil stærkeste felt mødes i Hogans Alley på Riviera Country Club i Pacific Palisades i Californien.

Sendetider: Aften: Featured Groups:

Torsdag: 20:00-00:00 15:30-20:00

Fredag: 22:00-02:00 15:30-21:00

Lørdag: 20:00-01:00 16:00-20.00

Søndag: 19:00-00:30 16:00-19:00

Steen Tinning er også at finde på PGA Tour Champions i denne uge 

Også danske Steen Tinning har fået godt fat i spillet i USA og har for første gang kvalificeret sig til deltagelse på PGA Tour Champions i to på hinanden følgende uger. Den 55-årige dansker er derfor en del af det 78 spiller store felt, der gør op om sejren i Chubb Classic på Jack Nicklaus designede The TwinEagles Club i Florida. Der spilles om en samlet præmiesum på 1.6 mio. $ med 240.000 $ til vinderen. Blandt dem Tinning skal besejre kan nævnes John Daly, Bernhard Langer, Colin Montgomerie og ikke mindst Steve Stricker som starter for første gang på Champions Tour i år. 

Du kan følge Chubb Classic fredag, lørdag og søndag på C More Golf via cmore.dk og C More app´en

Forestil dig at du kan vælge frit mellem utallige film og serier, børneunderholdning samt dokumentarer og se det præcis, hvornår du ønsker. C More har aftaler med en lang række film- og serieproducenter, som sikrer C Mores kunder adgang til de største blockbustere og nyeste serier fra USA.

Du kan se C More på dit tv eller online. Ønsker du at se C More på dit tv, så skal du oprette dit C More abonnement hos din nuværende tv-leverandør. Du bestiller C More lettest ved at kontakte din nuværende tv-leverandør direkte. Kontakt din tv-leverandør.

Hvis du ønsker at se C More på din computer, iPad/iPhone, Android tablet/smartphone kan du købe adgang direkte på http://cmore.dk/signup/c-more-film-dk.

 

 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer