Jeff Winther er sikker mand i finalen, men top 10 blev sat over styr på anden runde.

Foto: Getty Images

Winther på finalekurs i Portugal

12/05 - 2017 | Martin Rahbech

Vejret er en modspiller i Portugal, og derfor er anden runde ved Open de Portugal langtfra færdig som planlagt.

Halvdelen af feltet skal spille deres anden runde færdig lørdag.

Med i den halvdel er Martin Ovesen, der først kom i gang med sin runde 18.15 lokal tid og kun nåede at få registreret ni huller. Dem klarede han i +1 med otte pars og én bogey. Samlet er han i +2 på 126. pladsen.

De to andre danskere blev færdige med deres runder, og deres udsigter for lørdag er vidt forskellige.
Jeff Winther spillede sin anden runde i 71 slag, hvilket også var hans score på første runde. Med sin total i -4 er han fremme på 40. pladsen med en finaleplads i sigte.

Udsigten er anderledes for Morten Ørum Madsen. Han spillede sin anden runde i 75 slag (+2) og med en total i +1 på 117. pladsen.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer