Winther langt fra sejren på Cypern | Golf.dk
Jeff Winther måtte se langt efter sejren på Cypern efter en finalerunde i -2.

Foto: Getty images

Winther langt fra sejren på Cypern

01/11 - 2020 | Peter Bugge

Der var store danske forhåbninger til Jeff Winther inden søndagens finale i Cyprus Open på Cypern, der begyndte dagen på en flot 7.-plads. Men en noget ujævn runde med fire birdies og tre bogeys sendte Winther ned på en delt 14.-plads med en samlet score i 13 under par – syv slag fra vinderen. Den 32-årige dansker kan trods alt se tilbage på en god uge, hvor han spillede alle fire runder under par.

Det lignede længe en finsk tvekamp på Aprhodite Hills. Men med to huller tilbage besluttede Callum Shinkwin sig for at melde sig ind i kampen. Med birdie på 17. og eagle på 18., var det pludselig den 27-årige englænder, feltet jagtede.

Halvvejs så finnen Sami Välimäki ud til at cruise mod sejren, tæt fulgt af landsmanden Kalle Samooja. Välimäki satte det hele over styr på banens sidste ni huller - Samooja afleverede derimod et pletfrit scorekort, og en birdie på 18. sikrede ham omspil mod englænderen.

Shinkwin havde blot brug for et enkelt omspilshul, før han kunne løfte trofæet. Det er englænderens første sejr på europatouren i 119 starter. Sejren indbringer ham 162.563€.

Finalerundens anden dansker, Thorbjørn Olesen, gik sidste runde i par, hvilket placerer ham på en samlet 28.-plads. Olesen kan dog glæde sig over en fin afslutning, da han lavede eagle på 18. hul.

Begge danskere skal for øvrigt i aktion på Aphrodite Hills igen i næste uge. European Tour bliver nemlig på middelhavsøen til endnu en turnering, Cyprus Showdown, hvor de to allerede er tilmeldt. Rasmus Højgaard står også fortsat på deltagerlisten.

Link til resultatet

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:2,184,831
  • Unique Visitor:143,707
  • Registered Users:162,069
  • Unregistered Users:31,183
  • Blocked Users:12,415
  • Published Nodes:15,796
  • Unpublished Nodes:298
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:3.236.156.34
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:6,331
    • This week:68,810
    • This month:295,908
    • This year:2,185,250

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk