Winther brager tilbage i top 10 | Golf.dk
Jeff Winther spillede solidt på Glemdower GC og nu venter en spændende finaledag

Foto: Getty Images

Winther brager tilbage i top 10

13/01 - 2018 | Martin Rahbech

Så er Jeff Winther med fremme i toppen ved BMW SA Open. Han var fremme i top 10 efter sin åbningsrunde i 68 slag, men faldt tilbage efter en anden runde i par.

Han spillede lørdag sin tredje runde i 66 slag (-6). Han sluttede sin runde med en birdie, som var hans niende af slagsen for hans runde.
Den bedrift kunne ikke mange matche. 

Det rykkede ham frem fra en 20. plads op til en delt femteplads i samlet -10.

- Jeg spiller bare rigtig godt. Jeg har ikke trænet så meget, men jeg puttede fornuftigt og holdt mine drives på banen, så det var fint, sagde Jeff Winther til Viasat Golf

Femtepladsen endte med at blive vekslet til en delt syvendeplads.

Hør vores podcast med Jeff Winther her.

Hvis Jeff Winther slutter i top-5 i morgen medfølger en stor bonus. Så vil han nemlig komme ind i næste uges pengestærke turnering i Abu Dhabi, som Winther lige nu ikke er i nærheden af at komme ind i.

I forhold til den absolutte top er der fem slag op til Chris Paisley, der altså forsvarede sin førsteplads med en runde i -2.
Hans makker på førstepladsen inden tredje runde var Adrien Saddier, men franskmanden dalede ned til tredjepladsen efter sin runde i +1, så hans total er i -12.

Makkeren i førerbolden bliver Branden Grace, der ligesom Winther præsterede en 66’er er samlet i -14 ét slag fra førstepladsen.

Link til stillingen
 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer