Westwood viser vejen i Players | Golf.dk
Det kan godt være, skægget er blevet gråt og håret lidt sparsomt. Men Lee Westwood kan stadig være med, hvor det er sjovt.

Foto: Getty images

Westwood viser vejen i Players

13/03 - 2021 | Peter Bugge

Til april fylder Lee Westwood 48 år, men på det seneste har han fundet sin anden ungdom. I sidste uge blev han nummer to i Arnold Palmer Invitational i Orlando, og han har taget storspillet med til denne uges The Players Championship i Ponte Vedra Beach.

På Stadium Course på TPC Sawgrass gik han fredag dagens næstbedste runde i -6 og går ind til weekenden alene i spidsen for den prestigefyldte turnering med en samlet score på -9.

– Jeg kan ikke sige, at er jeg bedst til det ene eller andet. Men der er ikke et eneste slag, jeg er bange for – hvor jeg tænker, at det har jeg ikke i mig. Jeg er meget komfortabel med det hele, fortalte Westwood efter runden.

I lørdagens førerbold får han selskab af sin landsmand, Matthew Fitzpatrick, der med en 68’er fredag er et slag dårligere end Westwood. Og her bliver virkelig tale om generationernes kamp: Fitzpatrick er nemlig født i 1994 – samme år, som Westwood debuterede på European Tour! De to englændere blev for øvrigt også nummer et og to på sidste års Race to Dubai på European Tour.

I sidste weekend kæmpede Lee Westwood om sejren med Bryson DeChambeau, og det kan sagtens gentage sig i denne weekend. Den langtslående amerikaner kom for anden dag i træk rundt i -3, og der placerer ham på en delt femteplads, tre slag fra Westwood.

Det er aldrig lykkedes en regerende mester at forsvare sin titel i The Players Championship, og det kommer heller ikke til at ske i år. Rory McIlroy, der vandt i 2019 (turneringen blev ikke spillet sidste år, red.), fik ikke rettet meget op på sin miserable 79’er i første runde. En score på 75 slag fredag var langt fra nok til at sikre ham retten til at spille i weekenden.

Fire spiller fra verdensranglistens Top 10 måtte også lade livet fredag: Xander Schauffele, Patrick Cantlay, Tyrrell Hatton and Webb Simpson.

Link til stillingen

 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,159,407
  • Unique Visitor:177,606
  • Registered Users:166,732
  • Unregistered Users:31,299
  • Blocked Users:12,450
  • Published Nodes:16,323
  • Unpublished Nodes:316
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:34.204.185.54
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:8,820
    • This week:96,698
    • This month:405,616
    • This year:3,160,059

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk