Westwood på vej mod sin Ryder Cup nummer 11 | Golf.dk
Efter andenpladsen i The Players Championship rykkede Lee Westwood helt frem til nummer 19 på verdensranglisten og et stort skridt nærmere Ryder Cup.

Foto: Getty Images

Westwood på vej mod sin Ryder Cup nummer 11

15/03 - 2021 | Mikkel Ring Christensen

Under Made in Denmark 2018, hvor Lee Westwood var med fremme i kampen om sejren, blev englænderen spurgt, om han skulle tages i betragtning til et af Thomas Bjørns captain’s picks til Ryder Cup i Paris. Westwood svarede, at Bjørn skulle gå efter yngre spillere, og da Westwood senere på året rejste mod Le Golf National, var det da også som vicekaptajn.

Men det lader til, at dagene som spillende medlem af det europæiske Ryder Cup-hold ikke er talte for den snart 48-årige englænder. Med andenpladser i de to seneste turneringer på PGA Touren har han skrabet 82,8 verdensranglistepoint sammen og positioneret sig favorabelt til at kvalificere sig til Padraig Harringtons hold.

Skulle Westwood komme med til Whistling Straits til september, vil han tangere alle tiders rekord for flest europæiske Ryder Cup-deltagelser. Den er Nick Faldo indehaver af med 11.

Bortset fra 2018 har Westwood deltaget i hver eneste Ryder Cup siden 1997, og med den form, han lægger for dagen, vil Harrington nok ikke være foruden den regerende Race to Dubai mester. 

Samlet har Westwood spillet sig til 211,29 verdensranglistepoint i løbet af kvalifikationen. Det er 107,71 point flere end Danny Willett, som er første mand uden for de fem kvalifikationspladser via World Points List. 

Hvor Westwood kom et stort skridt nærmere sin 11. Ryder Cup, ligger Viktor Hovland og Victor Perez til at sikre sig debut i det traditionsrige opgør mod USA. 

Ingen af danskerne foretog afgørende spring opad (det til trods for en fin niendeplads til Joachim B. Hansen og en 14. plads til Jeff Winther i Qatar Masters), og det kommer de heller ikke til i de kommende uger. Der venter to relativt små turneringer i Kenya efterfulgt af The Masters, som ingen danskere er kvalificeret til.

Kvalifikationen forklaret kort:
De fire bedste på European Points List kvalificerer sig; fem fra World Points List kommer med på holdet. Er der spillere, som går igen på begge lister, findes de kvalificerede længere ned på World Points. Padraig Harrington har tre captain’s picks. 

European Points List

1. Tyrrell Hatton - 4.501,44
2. Tommy Fleetwood - 4.433,06
3. Jon Rahm - 3.845,90
4. Rory McIlroy - 3.789,53

30. Joachim B. Hansen - 960,33
34. Rasmus Højgaard - 851,88
51. Jeff Winther - 552,15

World Points List

1. Jon Rahm - 295,47
2. Tyrrell Hatton - 245,76
3. Rory McIlroy - 245,65
4. Lee Westwood - 211,29
5. Tommy Fleetwood - 168,84
6. Paul Casey - 165,26
7. Viktor Hovland - 161,44
8. Matthew Fitzpatrick - 154,76
9. Victor Perez - 153,17

23. Rasmus Højgaard - 53,61
39. Joachim B. Hansen - 37.00
54. Jeff Winther - 27.26

Se kvalifikationslisterne her

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,159,681
  • Unique Visitor:177,619
  • Registered Users:166,739
  • Unregistered Users:31,298
  • Blocked Users:12,450
  • Published Nodes:16,323
  • Unpublished Nodes:316
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:34.204.185.54
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:9,094
    • This week:96,972
    • This month:405,890
    • This year:3,160,333

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk