VM-forsvar kom længere væk | Golf.dk
Søren Kjeldsen skal sammen med sin makker Thorbjørn Olesen kæmpe hårdt i Australien i denne weekend

Foto: Getty Images

VM-forsvar kom længere væk

23/11 - 2018 | Martin Rahbech

Det er en meget smuk bane, men fredag blev det smukke udfordret af vejret.

Der kom meget regn krydret med en drilsk vind over The Metropolitan Golf Club i Melbourne og sammen med ændringen af formatet fra fourball til foursome blev scores rykket op ved World Cup of Golf.

Kun fire hold af de 28 startende brød par, og desværre var Danmarks drenge og de forsvarende mestre langt derfra. De sluttede deres runde i 77 slag (+5), og så faldt de fra den delte fjerdeplads til den delte 11. plads.

Men det var stærkt reddet. De var +5 efter tre huller og +6 efter fem huller. Men de resterende huller blev altså spillet i -1, og det var kun en bogey på 18. hul, der betød en runde i +5.

Danmarks duo med Thorbjørn Olesen og Søren Kjeldsen har med en total i -4 seks slag til førstepladsen.

Her ligger Belgien med Thomas Pieters og Thomas Detry, der spilled runden I -1. De deler førstepladsen med Sydkorea, der er repræsenteret af Byeong Hun An og Si Woo Kim. De spillede deres anden runde i par, men det var altså nok til at være på førstepladsen i -10.

På den delte tredjeplads to slag derfra er Italien, Indien, Malaysia og England.

Lørdag skal der igen spilles fourballs.

Link til stillingen
 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer