Vildt comeback gav første sejr i tre år | Golf.dk
Jessica Korda snuppede en imponerende sejr foran næsen på Danielle Kang.

Vildt comeback gav første sejr i tre år

25/01 - 2021 | Claes Meldal

Jessica Korda havde sit hyr med at fange en yderst velspillende Danielle Kang, men i omspillet på LPGA Touren gjorde Korda kort proces.

Det siger sig selv, at Danielle Kang stod med gode vinderchancer før finalerunden i LPGA Tourens sæsonåbner, Diamond Resorts Tournament of Champions, da hun havde gået de foregående runder i 64, 65 og 63 slag og lå på -21. Men utroligt nok havde amerikaneren kun en føring på to slag til Jessica Korda, der havde leveret en vanvidsrunde i 60 slag lørdag.

Jessica Kordas putter var dog blevet en del køligere over natten, for frem til 12. hul var hun blot et slag under par. I mellemtiden havde Kang holdt snuden i sporet med to birdies og havde en overgang et overkommeligt putt, der kunne have givet hende en femslags føring. Men det lykkedes ikke for Kang at konvertere den oplagte mulighed og – måske – knuse ethvert Korda-comeback i sin vorden.

Med tanke på, at Jessica Korda var ni under par på bagni lørdag, var intet afgjort, selvom Kang førte med tre slag efter 12. hul. Og ganske rigtigt – i løbet af de næste fem huller lagde Korda fire birdies i koppen og indhentede Kang, der må have undret sig over, at en samlet score i -24 ikke var nok til at køre en sikker sejr hjem.

Kang fik en sidste chance for at afgøre slaget til sin fordel på 72. og sidste hul, men hendes putt sneg sig uden om hullet. Kordas formidable slutspurt med 13 birdies og en eagle på de sidste 27 huller havde båret frugt, og omspillet var en realitet.

I omspillet tog det kun et enkelt hul at få afgjort sagerne, for Jessica Kordas putter var igen glohed. På første omspilshul sænkede hun en vildmand fra omkring 10 meter og kunne juble over en vanvittig sejr – hendes første i tre år – da Kang efterfølgende sendte sit seks meter putt lige neden om hullet.

Kang havde så absolut mulighed for at snøre sækken til flere gange undervejs, men det hele endte i stor skuffelse for verdens nummer 5 – især over måde, det skete på.

- Jeg er ikke så skuffet over, at jeg ikke vandt. For mig handler det ikke om at vinde og tabe. Det handler om at kunne eksekvere, når jeg gerne vil – og når jeg føler, at der er noget, jeg ikke kan gøre, er det ikke en rar fornemmelse, sagde Danielle Kang efter runden.

Slutstilling i Diamond Resorts Tournament of Champions

User Comments:

  • Kun én koreaner i top 20

    25/01 - 2021 |

    Måske er der stadig håb for den professionelle kvindegolf

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:2,569,026
  • Unique Visitor:155,117
  • Registered Users:162,821
  • Unregistered Users:31,196
  • Blocked Users:12,426
  • Published Nodes:15,981
  • Unpublished Nodes:305
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:54.236.62.49
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:652
    • This week:63,354
    • This month:330,254
    • This year:2,569,515

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk