Vild start endte fornuftigt for Jeff Winther | Golf.dk
Jeff Winther havde gang i noget vildt fredag ved Open de España, og det lover godt for weekenden på Centro Nacional de Golf

Foto: Getty Images

Vild start endte fornuftigt for Jeff Winther

13/04 - 2018 | Martin Rahbech

Der var knald på, da Jeff Winther fredag morgen åbnede sin anden runde ved Open de España. Han var i -6 for sin runde efter syv spillede huller efter fire birdies og en eagle. Den vilde start forsatte med en birdie på 11. hul, og han satte sig præg helt i toppen og delte førstepladsen.

Men den vilde start blev bremset med tre bogeys i træk på 12., 13. og 14. hul.

Runden sluttede han fint med en birdie til en runde i -5. Samlet er han i -8 på en delt niendeplads.

Niendepladsen deler han med blandt andre Thorbjørn Olesen. Olesen spillede en solid anden runde i 68 slag (-4) uden bogeys, hvilket også var udbyttet på første runde.

Han er den eneste spiller i feltet, der har spillet uden bogeys på de første runder.

På førstepladsen er Paul Dunne i -13 fem slag foran den danske finaleduo. Han har dog tre bogeys på de ellers imponerende scorekort.

Søren Kjeldsen havde én bogey for meget. Han spillede sin anden runde i par med tre birdies og tre bogeys, men en total i -3 var ét slag for meget og det blev til en 75. plads med 18 spillere på den afgørende 57. plads i -4.

Lasse Jensen sluttede på 135. pladsen i +2 efter en anden runde i par.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer