Vild hole in one præmie i dansk ranglisteturnering | Golf.dk
Når Dragør Golfklub igen i år afholder Dragør Pokalen er det med en ekstra gulerod for de besøgende. Her får man nemlig chancen for at blive Amagers bedste putter.

Vild hole in one præmie i dansk ranglisteturnering

30/08 - 2019 | Pressemeddelelse

Dragør Pokalen, som spilles den 7. og 8. september 2019, har igen i år en formidabel hole in præmie på hele 100.000 kr. Sidste år var der også en bil på højkant, men der var der ingen der slog til.

Turneringen har en samlet præmiesum på kr. 24.000 og flere topspillere stiller til start, herunder sidste års vindere Patrick Dam Schou og Fie Kjærgaard Olesen samt den nyslåede danmarksmester Louise Markvardsen.

Banen skulle eftersigende stå bedre end nogensinde, så det er med godt mod at klubben står klar til at tage i mod de mange elitespillere.

Hvis det lykkes en af spillerne at lave det bedste slag i golf, modtager de altså et rejsegavekort til ”Mulligan Golf” på 100.000 kr.

Sideløbende med turneringen har klubben, i samarbejde med Jyske Bank, en puttekonkurrence for alle, der måtte have lyst til at prøve. Golfer eller ej.

Puttekonkurrencen løber over to dage og den med laveste score kan kalde sig Amagers bedste putter. På den måde er der en ekstra gulerod for de besøgende gæster, hvilket klubben håber kan tiltrække flere tilskuere.

Link til deltagerlisten

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer