Viktor Hovland blander sig i kampen om sejren | Golf.dk
VIktor Hovland har allerede vundet to turneringer på PGA Touren i 2020, og nu har han mulighed for at slutte året med en triumf i europatourens sæsonfinale.

Foto: Getty Images

Viktor Hovland blander sig i kampen om sejren

12/12 - 2020 | Mikkel Ring Christensen

Søndag eftermiddag modtager en spiller den gigantiske førstepræmie i DP World Tour Championship på tre millioner dollars. Det er væsentligt mere end vinderen af en af herrernes majors modtager og mere end den samlede præmie i 27 af sæsonens turneringer på europatouren.

54 huller inde i turneringen på Earth Course er der ingen mulighed for at sige, hvem der kommer til at løbe med sejren. Et slag er alt, der er mellem de syv første i stillingen, og den gruppe tæller en veteran, et funklende stjerneskud og alt derimellem.

Patrick Reed førte med to slag inden starten gik lørdag, og som amerikaneren havde spillet i første halvdelen af turneringen var der risiko for, at han ville stikke af fra feltet og fjerne spændingen om Race to Dubai.

Sådan kom det ikke til at gå. Reed tabte slag på 12. og 14. hul for at falde til +1 for dagen. Med to birdies på de sidste fire huller formåede han at spille sig under par for runden og nå til -11 samlet, men det rækker kun til at dele førstepladsen med englænderne Laurie Canter (68) og Matthew Fitzpatrick (69).

Fitzpatrick har tidligere vundet DP World Tour Championship; I europatour-regi har Canter ikke vundet andet end en afdeling af Q-School First Stage. Med en sejr kan han næsten firdoble sin karriereindtjening på europatouren.

Et slag efter den førende trio følger sidste uges vinder på PGA Touren, Viktor Hovland, Lee Westwood, Adri Arnaus og Robert MacIntyre. 

Hovland rejste fra den anden side af kloden for at nå frem til Dubai, og efter at par indledende runder uden sit bedste golf, leverede verdens nummer 15 et festfyrværkeri lørdag. Hans bogeyfri runde i 66 slag var dagens bedste (delt med MacIntyre) og gav et ryk frem til fjerdepladsen i -10.

- Jeg slog også bolden fint de første to dage, jeg fik bare ikke bolden helt tæt på hullet. I dag var jeg i stand til at at slå mine slag mod green lidt tættere på, jeg drivede bolden lidt bedre fra tee, så det gjorde det lidt nemmere. Og jeg fik et par putts i tidligt, som gav momentum fra starten af runden, sagde 23-årige Hovland til Sky Sports.

Det er for tidligt at se bort fra Sami Välimäki i kampen om sejren. Den finske rookie er alene på ottendepladsen i -9 efter tre 69’ere på stribe. Danny Willett i -8 samt Andy Sullivan og Tyrrell Hatton i -7 er heller ikke uden muligheder, hvis de kan få en hurtig start søndag.

Det bliver ikke til noget stort dansk resultat i årets sidste turnering. Rasmus Højgaards scorekort var fyldt med fejl og løb op i 78 slag. Det gav et fald i stillingen til 59. pladsen i +6.

Det betyder, at Joachim B. Hansen er bedste dansker inden finalerunden, det selvom han sluttede dagen med en kvalmende triplebogey. Inden 18. hul havde 30-årige Hansen været særdeles velspillende, og selv efter den kedelige afslutning blev det til en runde under par (71).

Samlet er Hansen et slag over par og på en delt 44. plads.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:2,229,892
  • Unique Visitor:145,317
  • Registered Users:162,214
  • Unregistered Users:31,160
  • Blocked Users:12,415
  • Published Nodes:15,821
  • Unpublished Nodes:300
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:3.238.70.175
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:10,104
    • This week:78,722
    • This month:296,748
    • This year:2,230,322

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk