Vigtig sejr og selvtillid med fra Sverige | Golf.dk
Mathias Gladbjerg fik værdifulde penge og god mentalt udbytte med fra Sverige

Foto: Swedish Golf Tour

Vigtig sejr og selvtillid med fra Sverige

20/05 - 2018 | Martin Rahbech

Turen gik søndag fra Nordjylland til Esbjerg med en vigtig sejr en god check i bagagen for Mathias Gladbjerg.
Han vandt lørdag Stora Hotellet Bryggan Fjällbacka Open på Swedish Golf Tour som er en del af Nordic Golf League.

- Det var stort. Det betyder meget med alle de ting, der kan måles på ranglisten og checken i bilen. Men det betyder også meget for mig, for jeg følte ikke, at jeg spillede det bedste og lavede for mange fejl. Men at jeg alligevel kunne vinde giver mig at arbejde videre med rent mentalt, fortæller Mathias Gladbjerg til Golf.dk

Han vandt turnering efter et omspil med tre andre. Men omspillet blev lukket efter første hul, da 18. hul blev lukket med en birdie, som ingen kunne svare igen på.

- Jeg har ikke været i omspil siden jeg var amatør. Vi var fire i omspil. Man vil jo gerne vinde, men der er jo sikret en delt andenplads. Men jeg slog i mit andetslag mit bedste slag i turneringen. Jeg slog med mit 7-jern i 144 meter modvind og gav mig selv en god birdiechance, som jeg så udnyttede, siger Mathias Gladbjerg.

I det store spil med GOLFBOX Nordic Golf League ranking rykkede han med sejren frem til en fjerddpladsen med to spillere foran der allerede har en fin kategori på Challenge Touren.

- Jeg går selvfølgelig ind til hver sæson med et håb om at komme i top 5 på ranglisten. Sæsonen er jo lang endnu, men jeg har en realistisk tro på, at det kan lade sig gøre, siger Mathias Gladbjerg.

Han har i denne uge træning på programmet for at bygge bedst muligt videre på sejren. Næste turnering for ham er Jyske Bank PGA Championship i Silkeborg-Ry Golfklub fra 30. maj.

Link til GOLFBOX Nordic Golf League ranking

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer