Vigtig pause for vinderen Lexi Thompson | Golf.dk
Lexi Thompson fik endnu en god oplevelse i turnering med spillere fra PGA Tour

Foto: Getty Images

Vigtig pause for vinderen Lexi Thompson

19/11 - 2018 | Martin Rahbech

10 var et slags nøgletal efter sæsonafslutningen på LPGA ved CME Group Tour Championship

10 førstegangsvindere blev det til, og Lexi Thompson vandt for 10. gang på LPGA med sejren ved CME Group Tour Championship.

23-årige Lexi Thompsons vandt en relativ sikker sejr. Hun var tre slag foran inden finalen og endte som vinder med fire slag til Nelly Korda.

Det har været en imponerende karriere på LPGA for Lexi Thompson, der har vundet mange gange i en ung alder, men hun trak stikket og trak sig fra turneringer efter hun trak sig fra Ricoh Women’s British Open i august. Det blev til en måneds pause med fokus på de mentale udfordringer. Hun konstaterede, at hun ikke er en robot og har brug for at leve livet.

Nu er hun tilbage med sin tiende sejr, den første siden september 2017 og i den første store turnering siden den selvvalgte pause.

- Jeg vil sige, det handlede bare om at finde ud af, hvad der virkelig gør mig glad udenfor golfbanen og lære mig selv at kende, sagde Lexi Thompson inden ugens turnering.

- Jeg har drejet mig omkring dette spil i så lang tid lige siden jeg var fem år, sagde Lexi Thompson, der har spillet to turneringer på LPGA i Asien i efteråret.

Efter sejren var sikret søndag kunne hun lave en status.

- Det har været meget op og ned de sidste to år. Jeg er gået igennem meget, og dette er det bedste. Det var en meget speciel uge, sagde Lexi Thompson.

En anden vinder ved CME Group Tour Championship var Ariya Jutanugarn. Hun blev nummer fem i turneringen og endte som vider af ranglisten for denne sæson. Det gav en ekstra bonus på $ 1.000.000 

Link til resultatet
 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer