Veteran kun overgået af Phil Mickelson på jagt efter sjælden sejr | Golf.dk
Charles Howell III har spillet 528 turneringer på PGA Touren, hvor han har haft plads siden 2001

Foto: Getty Images

Veteran kun overgået af Phil Mickelson på jagt efter sjælden sejr

17/11 - 2018 | Martin Rahbech

Der er meget interessant finaleweekend i sigte ved The RSM Classic på Sea Island Golf Club i Georgia. 

Charles Howell III fører med tre slag, og den 39-årige veteran kan altså være i spil til den tredje sejr indtil videre. 

Det er blevet til 528 turneringer på PGA Touren, og der er en stime kun overgået af Phil Mickelson. Charles Howell III spiller i denne sæson sin 17. sæson i træk på PGA Touren, som han var rookie på i 2001. Phil Mickelson var rookie i 1996.

Det er ikke sejre, men stabile topresultater, der har været Charles Howell IIIs kurs til sæson efter sæson.
Han har kun vundet to sejre tilbage i 2002 og 2007. Nu er chancen til stede igen. Han fører The RSM Classic efter to bogeyfrie runder i samlet -14.
Han er tre slag foran Jason Gore og Cameron Champ.

Champ har markeret sig som en stærk rookie, mens 44-årige Jason Gore har en helt anden historie.

Han havde egentlig indstillet sin karriere som golfspillere på grund af skader og manglede resultater og startet en ny karriere indenfor forsikringssalg.

Men lysten til golf er der stadig, og han er med i denne uge på en sponsorinvitation. Han har tidligere vundet på PGA Touren, så han har en lille kategori og har spillet 12 turneringer over de sidste to år og klaret et cut.

- Jeg er bare glad for, at min boss lod mig spille. Jeg har ikke spillet en weekend i så lang tid. Så jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Men jeg har ingenting at tabe, sagde Jason Gore efter sin anden runde.

Lørdag spiller han i førerbolden, og så vil det vise sig, om han finder ud af det.

Link til stillingen
 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer