Verdens nummer tre topper tabellen i Californien | Golf.dk
Justin Thomas har stukket kursen mod sæsonens tredje sejr på PGA Touren.

Foto: Getty Images

Verdens nummer tre topper tabellen i Californien

24/10 - 2020 | Mikkel Ring Christensen

Det er mindre end fem år siden, Justin Thomas vandt sin første sejr på PGA Touren. Siden har den 27-årige amerikaner etableret sig som en af verdens bedste spillere og indtager denne uge tredjepladsen på OWGR. 

Gennem årene har Thomas skrabet 13 sejre sammen, og noget tyder på, at den 14. i rækken er på vej. De seneste fire gange, Thomas har ført en turnering inden weekenden, er han løbet med sejren, og det er netop i førertrøjen, han befinder sig halvvejs gennem ZOZO Championship.

Tiger Woods er forsvarende mester i turneringen, som er flyttet fra Japan til Californien, men det er Thomas, som har lagt sig i spidsen efter 36 huller.

Woods klarede sig rundt i 66 slag på anden runde. Han producerede otte birdies, men det flotte spil til trods befinder han sig stadig nær bunden af stillingen i det 77 mand store felt. Med en samlet score i -2 har Woods 12 slag op til Thomas på førstepladsen.  

Thomas gik en bogeyfri 65’er, hans anden af slagsen denne uge, og med en samlet score i -14 fører han med et slag ned til Lanto Griffin og Dylan Frittelli.

Begge matchede Thomas’ score, og 65 slag blev også resultatet for Scottie Scheffler og Patrick Cantlay på en delt fjerdeplads i -12.

Tyrrell Hatton, som efter en sejr og en trejdeplads de seneste par uger er rykket frem til nummer ni på verdensranglisten, faldt en smule tilbage under anden runde på Sherwood Country Club, men en 68’er, der kun talte en enkelt bogey, holder englænderen inde i kampen om et nyt topresultat. I samlet -11 deler han sjettepladsen med blandt andre Bubba Watson, Patrick Reed og Tony Finau.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:1,637,696
  • Unique Visitor:125,889
  • Registered Users:160,762
  • Unregistered Users:31,219
  • Blocked Users:12,394
  • Published Nodes:15,526
  • Unpublished Nodes:313
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:3.94.21.209
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:3,540
    • This week:96,620
    • This month:386,671
    • This year:1,638,018

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk