Verdens nummer et tager del i føringen | Golf.dk
Dustin Johnson gik en bogeyfri første runde i -7 ved The Masters.

Foto: Getty Images

Verdens nummer et tager del i føringen

13/11 - 2020 | Mikkel Ring Christensen

Leaderbordet ved herrenes sidste major i 2020 blev ikke mindre interessant, da den forsinkede første runde blev gjort færdig tidligt fredag eftermiddag dansk tid.

Dustin Johnson, verdensranglistens nummer et, nåede til -7 for at lægge sig op på siden af Paul Casey i 65 slag. Samme score leverede overraskelsen Dylan Frittelli. 

Den 30-årige sydafrikaner deltager i sin kun 10. Major i karrieren. Fem gange har han misset cuttet, og en 31. plads er hans bedste resultat indtil nu. Chancerne for et resultat af en helt anden kaliber er til stede, for i løbet af de indledende 18 huller på Augusta National Golf Club præsterede han en eagle og seks birdies, mens han kun satte et enkelt slag til.

De tre førende har et slags forspring ned til Justin Thomas og Sungjae Im (som stadig mangler et huller). 

I -5 finder man Justin Rose, Cameron Smith, Webb Simpson og Xander Schauffele. Derefter følger en stor gruppe spillere i -4, som både tæller Tiger Woods, Bernhard Langer og Phil Mickelson. De deler 10. pladsen. Mickelson spillede første runde i -3, men han har allerede taget hul på anden runde, hvor han er et slag under par. 

Spillerne, som gjorde første runde færdig fra morgenstunden, kommer alle hurtigt i aktion igen, så i løbet af de kommende timer vil der ske flere forskydninger, og måske vil endnu flere store stjerner nærme sig toppen.

Der ser ikke ud til, at Rory McIlroy bliver en af dem. Nordireren, som kan fuldende sit career grand slam på Augusta, er tre over par efter første runde og fire slag fra det, der ligger til at blive cutgrænsen. 

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:2,184,878
  • Unique Visitor:143,710
  • Registered Users:162,070
  • Unregistered Users:31,182
  • Blocked Users:12,415
  • Published Nodes:15,796
  • Unpublished Nodes:298
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:3.236.156.34
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:6,378
    • This week:68,857
    • This month:295,955
    • This year:2,185,297

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk