Verdens hotteste Højgaard på forsiden af årets sidste Dansk Golf | Golf.dk
Vi er stolte af at kunne præsentere Rasmus Højgaard på forsiden af Danmarks største golfmagasin. Husk at kigge i postkassen - god læselyst.

Foto: Frank Cilius

Verdens hotteste Højgaard på forsiden af årets sidste Dansk Golf

26/10 - 2020 | Claus Rødgaard Thomsen

I denne weekend er Rasmus Højgaard på vej over atlanten. Vi ved ikke, om han nogensinde har været på Bermuda før, men vi ved, at han aldrig har spillet i en regulær turnering på PGA Touren før.

Det har han til gengæld om nogle dage, da han på torsdag er til start ved Bermuda Championship.

2020 har været Rasmus’ år. Hvis der er nogen, der ikke har brug for en tur til Bermuda for at holde sig varm, så er det ham.

Dansk Golf har mødt teenageren, der har præsteret Danmarkshistoriens flotteste entré på den professionelle scene.

Magasinet rummer selvfølgelig meget mere end det.

Vi hjælper dig med at håndtere pres på banen. Vi hjælper dig med at forstå de trends, der er i gang på udstyrsmarkedet. 

Vi går tæt på et af de største erhvervseventyr i golfbranchen (ja, det er et dansk eventyr). 

Vi dykker ned i det boom, som golfen har oplevet under corona og det nye handicapsystem, vi snart alle skal spille efter.

Vi snuser rundt i de danske baghaver for at finde de fedeste, mest opfindsomme og bedst plejede hjemmetræningsanlæg.

Vi tæller ned til The Masters, som spilles om 14 dage. Og vi gør så meget mere. Glæd tid til Dansk Golf.

 

User Comments:

  • Hvorfor handicap?

    27/10 - 2020 | Steffen Rasmussen

    En artikel i golfbladet om handicapsystemet vakte min interesse, hvorfor jeg godt vil knytte en kommentar. Først lidt om min egen baggrund: har spillet golf siden 1996 og sluttede i handicap 4 i Skovlunde/Herlev golfklubber, nuværende Hjortespring. Efter små ti års pause har jeg genoptaget spillet, nu i en anden klub, hvor mit handicap i dag er 72. Spillemæssigt ligger jeg i al beskedenhed nok nærmere de 4, end det tal klubben har sat mig til, men det er ikke mit ærinde her. Man spiller vel lige godt (eller skidt) trods det ene tal eller andet....Og det er det, der er min pointe og ærinde her. For hvorfor skal vi overhovedet have et handicap? Vi spiller jo for spillet og glædens skyld, for at slappe af mentalt, gerne i gode venners lag, og for at koble af for hverdagens stres og jag. Jeg er slet ikke blind for, at i dag, hvor alt skal måles og vejes, og helst også gerne sættes ind i regneark og statistikker, læs, boldkurver og længder, og hvad man ellers har af moderne teknologi til golfsporten, passer endnu et "nyt handicapsystem" som fod i hose i denne kontekst. Men lur mig, om ikke motionsgolferen uanset handicap allerede på første tee, ser både smalle fairways, skove på begge sider, og alverdens ulykker nedfældet på scorekortet allerede inden han er begyndt tilbagesvinget på sit første slag. Jeg kender det alt for godt fra min egen tid, hvor man jagtede hæder, ære, præmier og handicap, men også stressede runder, hvor alt gik galt, og vel hjemme en uforstående kone, der havde aflæst humøret. Så var den dag ødelagt. For pokker, vi er jo kun amatører, i ordets bedste forstand, men glemmer måske lidt for ofte, at vi kun spiller for hyggens skyld. Selv proerne spiller jo heller ikke altid op til deres handicap, om de så går ti over eller mere, bliver de jo ikke reguleret. Hvorfor så en amatør/motionist? Omvendt har jeg intet at sætte istedet for et handicapsystem, måske du bare skal tage ud og spille og tælle dine slag i forhold til banens par, og så vær glad over de oplevelser golfsporten kunne give dig den dag. At sætte et "tal" på din identitet, bør vi som motionsgolferen overlade til de professionelle. Men de spiller for alvor - det gør vi andre jo slet ikke! Mvh. Steffen Rasmussen Skovlunde. Medlem af Smørum.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:1,637,184
  • Unique Visitor:125,872
  • Registered Users:160,762
  • Unregistered Users:31,219
  • Blocked Users:12,394
  • Published Nodes:15,526
  • Unpublished Nodes:313
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:3.94.21.209
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:3,028
    • This week:96,108
    • This month:386,159
    • This year:1,637,506

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk