Var verdens bedste engang, men nu kæmper han for karrieren | Golf.dk
Luke Donald har præsteret stærkt på både PGA Tour og europatouren

Foto: Getty Images

Var verdens bedste engang, men nu kæmper han for karrieren

08/12 - 2018 | Martin Rahbech

Fredag fyldte Luke Donald 41 år. Det fejrede han stilfærdigt ved QBE Shootout på Tiburón GC.

Det er en uofficiel turnering på PGA Touren og tæller dermed ikke med på de 15 turneringer han har til rådighed på sin major-medical extension på PGA Tour, hvor han nåede ni turneringer i 2018, inden han måtte trække sig .

Men erfaring og præmiepenge tæller til ham selv og vejen tilbage mod den form, der i 2011 gjorde ham til verdens bedste golfspiller.Han toppede verdensranglisten dengang i samlet 56 uger fordelt på to perioder indtil Rory McIlroy meldte sig ind i toppen . Nu er status, at den engelsk/skotske stjerne er nummer 548.

Hans skadeshistorik rækker længere tilbage med blandt andet kraftige brystsmerter, men det var alt relateret til skaden i ryggen, men nu er fokus et godt sted.

- Vi får se. Jeg har været i stand til at arbejde hårdt de seneste måneder uden smerter. Jeg har b estemt puttet godt hele tiden, men at bringe det fra din hjemmebane til konkurrencesituationer må vi se, sagde Luke Donald inden turneringsstarten ved QBE Shootout.

QBE Shootout er en parturnering med deltagelse af 12 par. Luke Donald danner par med Andrew Landry. De deler efter første runde niendepladsen i -9 tre slag fra førstepladsen.

Turneringen har tre forskellige formater. Fredag blev spillet scramble, og det følges lørdag op med greensome og søndag foursome.

Efter første runde føres turneringen af Bryson DeChambeau-Kevin Na, Brian Harman-Patton Kizzire og Emiliano Grillo-Graeme McDowell

Link til stillingen
 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer