Værtsbaner til næste års danmarksmesterskaber er fundet | Golf.dk
Et vundet DM er altid et kram og en flaske champagne værd. Her er det Nanna Koerstz Madsen, der krammer en holdkammerat efter hjemført sejr i Santander Divisionens finale i Århus. Næste års finale skal spilles på Lübker.

Foto: Frank Cilius

Værtsbaner til næste års danmarksmesterskaber er fundet

25/10 - 2019 | Claus Rødgaard Thomsen

Der er nu sat geografi på danmarksmesterskaberne i 2020.

DM i slagspil flytter fra Københavns Golf Klub til en anden af Danmarks ældre og velansete golfbaner, nemlig Holstebro.

Hulspil skal til gengæld afvikles på en lidt yngre bane, der til næste år kan præsentere et moderniseret layout, hvor man har fjernet mere end hver tredje bunker på banen. Det er Hedeland Golfklub, hvor der altså vil være mulighed for at følge det drama, som hulspil ofte er.

Når de danske klubmestre skal findes vil det foregå tæt på der, hvor det skete i år. I 2019 blev Santander Divisionens finale afgjort i Aarhus Golf Club - til næste år bliver det på Lübker.

 

DM i hulspil  - Hedeland Golfklub 19-21. juni.

DM 2 generationer - Trelleborg Golfklub 27-28- juni

DM juniorer - Odense Golfklub 27-29. juli

DM slagspil - Holstebro Golfklub 31. juli - 2. august

DM senior - og veteran Midtfyns Golfklub 7-9. august

DM mid-age - Dragsholm Golf Club 8-9. august

Finalespil i Santander Divisionen - Lübker Golf Club 12-13. september

Finalespil danmarksturnering for ungdom - Horsens Golfklub 12-13. september

Finalespil danmarksturneringen for seniorer, veteraner og superveteraner - 12-13. september

 

Den fulde turneringsplan vil fremgå på www.danskgolfunion.dk

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer