USA på vej mod storsejr | Golf.dk
Selv den amerikanske kaptajn, Juli Inkster (til højre), havde svært ved at begribe kvaliteten af golf lørdag eftermiddag.

Foto: Getty Images

USA på vej mod storsejr

20/08 - 2017 | Mikkel Ring Christensen

Anna Nordqvist er stadig svækket efter en slem omgang kyssesyge, stjernespilleren Suzann Pettersen måtte trække sig med en rygskade et par dage inden starten gik, og Charley Hull kæmper med et dårligt håndled. Tingene er langtfra gået problemfrit for det europæiske hold i Solheim Cup, men det til trods er kampgejsten intakt.

Det var især evident under lørdag eftermiddags fourballs. Europa gik ind til sessionen haltende tre point efter amerikanerne, og for at have en realistisk chance for at ende som vindere, var det afgørende, at kløften i stillingen ikke voksede sig endnu større.

Det gjorde amerikanernes to gange Brittany ellers alt for i første bold. Lincicome lavede birdie på hvert af de seks første huller, og derefter var det Langs tur til at imponere med en holet wedge fra roughen på hul syv. 

Frontalangrebet ville have slået de fleste ud, men Mel Reid og Carlota Ciganda spillede selv en glimrende gang golf og var kun to huller nede efter ni huller. Matchen gik alle 18 huller, men trods en europæisk score 10 under par, fik de aldrig indhentet amerikanernes forspring.

Første match var turneringens bedste, men det var langt fra det eneste højdepunkt sent lørdag. 

Anna Nordqvist og Jodi Ewart Shadoff lavede 11 birdies på vej mod en 4&2 sejr over Angel Yin og Lizette Salas. 

Trods en flot fight måtte Karine Icher og Madelene Sagström strække gevær efter 17 huller mod Austin Ernst og en yderst inspireret Paula Creamer.

I ankermatchen var Lexi Thompson og Cristie Kerrs urørlige aura intakt. Deres samarbejde har avlet golf på et nærmest ubegribeligt niveau, og lørdag eftermiddag formåede de endda at overgå egne tidligere præstationer. Catriona Matthew og Georgia Hall kunne fremvise syv birdies og en eagle, da de måtte erkende et nederlag på 4&2. Amerikanerne havde lavet 12 birdies i løbet af 16 huller.  

3-1 til amerikanerne, 10,5-5,5 i den samlede stilling, og dermed skal der et mindre mirakel til, hvis søndagens singles skal give spænding om, hvem der får lov at løfte Solheim Cuppen.

I forsøget har Annika  Sörenstam sendt sine stærkeste kort først ud på Des Moines Country Club. Anna Nordqvist fører an i kamp mod Lexi Thompson. Skulle europæerne mod forventning nærme sig de nødvendige ni point ud af de 12 singles, så kan Emily Pedersen ende som den store helt. Den 21-årige dansker er sendt ud i sidste match klokken 18,32 dansk tid mod vinderen af årets Women's PGA Championship, Danielle Kang.

Link til stillingen. 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:1,180,519
  • Unique Visitor:105,282
  • Registered Users:159,650
  • Unregistered Users:31,237
  • Blocked Users:12,381
  • Published Nodes:15,262
  • Unpublished Nodes:285
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:3.237.254.197
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:477
    • This week:90,293
    • This month:382,001
    • This year:1,180,749

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk