US Open er i gang – Thorbjørn på banen 14.24 | Golf.dk
Thorbjørn Olesen er klar til karrierens anden start i US Open.

Foto: Getty Images

US Open er i gang – Thorbjørn på banen 14.24

14/06 - 2018 | Mikkel Ring Christensen

Thorbjørn Olesen er med i feltet ved den 118. udgave af US Open, som blev skudt i gang 12.45. Da den 28-årige dansker spillede sin hidtil eneste US Open for fem år siden, blev det til et misset cut.

Der er dog grund til at tro på, det kan ende langt bedre denne gang. Det er kun 11 dage siden, Olesen hentede vandt den kæmpemæssige Italian Open, og allerede næste morgen var han i gang med 36 hullers kvalifikation til denne uges major.

- Jeg fik mig lidt at drikke søndag aften, så jeg var smule træt, kom sent hjem efter flyveturen, men jeg var meget motiveret for at kvalificere mig til denne US Open, så jeg var lidt træt, men jeg følte mig klar til det. Jeg var koncentreret og havde opbygget selvtillid.

- Jeg fik en masse selvtillid. Jeg havde ikke de bedste resultater inden sejren, så en sejr gør det selvfølgelig en smule bedre og gør det mere komfortabelt at komme her, sagde Olesen til Sky Sports onsdag.

Olesen har deltaget i 15 majors i karrieren, og ni gange har han klaret cuttet. Tilbage i 2012 blev han nummer ni i The Open Championship, mens han hentede en sjetteplads i The Masters 2013. Der er gået mere end fem år siden det seneste top-10 resultat i en major, og det er næsten fem år siden, Olesen senest var at finde i verdens top-50.

Trods sin placering som nummer 73 på verdensranglisten har han evnerne til at konkurrere mod den absolutte elite, og efter at have vundet sin femte titel på europatouren er han måske klar til at blande sig i topstriden ved golfens hårdeste test. I hvert fald glæder Olesen sig til at komme i kamp på Shinnecock Hills.  

- Den er meget interessant. Fairways er selvfølgelig ret brede, men når det blæser, som det gjorde i går, er det stadig ret svært at ramme nogle af dem. Men på denne bane handler det om andenslagene. Greens er rimeligt store, men på grund af konturerne er det små mål at sigte efter, mange steder løber bolden af green igen, så det bliver en stor udfordring, sagde han.

Olesen går på banen 14.24 dansk tid sammen med Shubhankar Sharma og Patrick Rodgers.

På morgenholdet finder man også boldene Phil Mickelson, Rory McIlroy og Jordan Spieth klokken 14.02 samt Bubba Watson, Jason Day og den forsvarende mester, Brooks Koepka, klokken 13.40.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer