Uroligheder udskyder europatourens sæsonstart | Golf.dk
Næste uges Hong Kong Open er blevet udskudt som følge af uroligheder.

Foto: Getty Images

Uroligheder udskyder europatourens sæsonstart

20/11 - 2019 | Henrik Søe

Aktivister har siden juni demonstreret på gaderne i Hong Kong som en reaktion på det kinesiske styres indflydelse. De omfattende uroligheder får nu europatouren og medarrangørerne fra Asian Tour til at udskyde Hong Kong Open, der skulle have været afviklet fra 28. november til 1. december. 

- Da sikkerheden for spillere, medarbejdere, interessenter og alle andre, som er involveret i vores turneringer rundt omkring i verden, har højeste prioritet, føler vi, at det er den rigtige beslutning, siger europatourens direktør Keith Pelley i en pressemeddelelse

Arrangørerne håber nu at finde plads i kalenderen til Hong Kong Open i starten af 2020. 

En række andre sportsbegivenheder Hong Kong har også måttet aflyses på grund af urolighederne. 

Europatouren kommer dog alligevel i gang i næste uge, idet der også spilles Alfred Dunhill Championship i Sydafrika. 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer