Uprøvet driver og straffeslag kan ikke holde Broch Larsen tilbage | Golf.dk
Nicole Broch Larsen er videre til weekenden i sin debut ved ANA Inspiration.

Foto: Getty Images

Uprøvet driver og straffeslag kan ikke holde Broch Larsen tilbage

31/03 - 2018 | Mikkel Ring Christensen

Nanna Koerstz Madsen og Emily Pedersen kunne allerede se skriften på væggen efter høje scores på førstedagen af ANA Inspiration, og med runder i 73 slag fredag blev det officielt, at de missede cuttet i årets første major.

Anderledes ser det ud for Danmarks bedste spiller, Nicole Broch Larsen. Verdens nummer 86 klarede sig videre til weekenden med en runde i par, der bragte totalen til -1 på Dinah Shore Tournament Course i Californien. Det rækker til en delt 41. plads, men det fine resultat er opnået med afvigelser fra den gængse opskrift. 

- Jeg er glad for at være videre til weekenden på trods af et par bump på vejen. Onsdag eftermiddag gik min driver i stykker, så jeg har en helt ny driver i bag'en. I dag spillede jeg en forkert bold fra roughen på mit tredje hul, skriver Broch Larsen på Facebook.

Det førte til en triplebogey i kølvandet på en perfekt start med to birdies. Senere på runden fulgte to bogeys og tre birdies, så der til slut stod 72 på scorekortet.

Med sin total i -1 er den 24-årige dansker fem slag fra top-10 og 11 slag fra førstepladsen. Den indtager svenske Pernilla Lindberg sammen med verdens nummer fire, Sung Hyun Park. 

Park har ikke været nær sit bedste i 2018, men den forsvarende mester i US Women's Open har det med at kigge frem i majors. Hun sørgede for at sætte sit præg på ANA Inspiration med turneringens laveste runde fredag. 

Højdepunktet på Parks 64'er var en eagle på hul 15, hvor hendes 50 graders wedge fra 93 meter fandt vej til hullet.

-12 er en scoringsrekord for turneringen efter 36 huller, og inden wekenden har de to førende tre slag ned til Jessica Korda på tredjepladsen. Der er to slag yderligere ned til fjerdepladsen, hvor man blandt andre finder Charley Hull.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,236,845
  • Unique Visitor:180,297
  • Registered Users:167,449
  • Unregistered Users:31,342
  • Blocked Users:12,461
  • Published Nodes:16,363
  • Unpublished Nodes:320
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:3.235.25.169
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:10,311
    • This week:111,567
    • This month:413,177
    • This year:3,237,517

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk