Uheldig hole-in-one risikerer at koste Finau deltagelse i Masters | Golf.dk
Tony Finau jubler

Foto: Getty Images

Tony Finau vrikker om

Foto: Getty Images

Uheldig hole-in-one risikerer at koste Finau deltagelse i Masters

05/04 - 2018 | Mikkel Ring Christensen

Par tre turneringen inden The Masters er ment som en hyggelig stund før alvoren går løs torsdag. Spillerne kan slappe af og lade familiemedlemmer gå caddie og slå et par slag for at garantere en frivillig”diskvalifikation”. Sådan en er eftertragtet, da ingen spiller nogensinde har vundet par tre turneringen og hovedturneringen samme år. 

Mestendels gik det da også efter planen. Tom Watson lavede birdie på seks af de korte par tre huller og vandt turneringen. Han behøver ikke spekulere over forbandelsen ved at vinde, for mesteren fra 1977 og '81 pensionerede sig selv fra kampen om den grønne jakke efter et sjette misset cut på stribe i 2016.

I samme bold som Watson spillede Jack Nicklaus, og han havde sit banebarn Gary som caddie. Gary fik lov at slå teeslaget på niende og sidste hul, og det resulterede i et minde han sent vil glemme.

Med en wedge slog Gary Nicklaus Jr. bolden forbi hullet, og ligesom bedstefar Jack, Watson, Gary Player og et hav af tilskuere kunne han se den lille hvide kugle langsomt nærme sig hullet, indtil et inferno brød løs, da bolden forsvandt ned i hullet.

Der var kram og high-fives hele vejen rundt, og det var i helt i hyggeturneringens ånd. 

Dagens anden hole-in-one blev en mere trist affære. Tony Finau, nummer ét i PGA Tourens Driving Distance, kunne nøjes med et enkelt slag på hul syv, men drømmedebuten ændrede sig hurtigt til muligt afbud, da han i vild jubel løb mod green og vrikkede om på sin ankel. 

Finau kunne ses knæle over en fod i en helt forkert vinkel, inden han øjensynligt skubbede anklen tilbage i led og forsøgte at humpe videre. Han spillede de sidste huller, men ud fra billederne ser det sort ud for den 28-årige debutants chancer i årets første major.

Opdateret.

Finau stilede til start og åbnede med en bogey på første hul.

 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:1,123,304
  • Unique Visitor:102,520
  • Registered Users:159,481
  • Unregistered Users:31,233
  • Blocked Users:12,378
  • Published Nodes:15,223
  • Unpublished Nodes:286
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:34.234.223.229
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:7,548
    • This week:93,310
    • This month:400,911
    • This year:1,123,521

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk