Tyndt medaljehåb efter barsk dag i Rio

19/08 - 2016 | Martin Rahbech

Drømmen om en dansk medalje ved OL i golf ser ikke ud til at kunne i opfyldelse i denne omgang. Nicole Broch Larsen lignede en seriøs kandidat efter anden runde, og hun lå på en delt femteplads. 

Hun åbnede sin tredje runde med en birdie og avancerede til tredjepladsen. Men derfra blev det en meget barsk dag, og hun endte med en 81’er (+10) og faldt tilbage til 34. pladsen i +3, og det er 12 slag op til podiepladserne.

For Nanna Koerstz Madsen er udsigten også meget svær, men dog ikke helt urealistisk. Hun spillede sin tredje runde i +1 med en bogey på 18. hul, og hun på 15. pladsen i -3, og der er seks slag op til podiepladserne.

- Rigtig svære forhold derude i dag på en svær golfbane. Synes egentlig jeg kæmper rigtig godt, men mangler stadig lige den der hulkant i Men hey, jeg tee'er ud om 8 timer kun 2 slag fra top 5. Det kan stadig nå at blive lidt sjovt.

Jeg glæder mig i hvertfald til sidste runde, hvor jeg i øvrigt skal spille med verdens nr. 3 og 7, skriver Nanna Koerstz Madsen på sin side på Facebook 

Men skal hun spille den krævede drømmerunde lørdag, så kræver det også, at der bliver åbner døre helt fremme, og det er ikke noget der ligner de stjernespillere, der kæmper om medaljerne.

Inbee Park er alene i spidsen i -11 to slag foran Gerina Piller og Lydia Ko.

Den suveræne verdensetter Lydia Ko viste fredag, hvad der skal til for at rykke fremad for alvor i det stjernespækkede felt. Hun lå udenfor top 20 efter stilfærdige runder i 69 og 70 slag, men fredag gav hun alt i sig og leverede turneringens bedste runde med en 65’er. Superrunden indeholdt et hole-in-one og fire birdies.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer