Turnering afbrudt, men Winther nåede at vise niveauet | Golf.dk
Patrick Winther med checken efter sejren ved Nordea Challenge i 2015

Foto: Nordea Tour Andreas Harnebring

Turnering afbrudt, men Winther nåede at vise niveauet

10/08 - 2018 | Martin Rahbech

En turnering med 54 huller viser aldrig hele sandheden efter 36 huller. Men da vejret over Knistad Golf & Country Club i Sverige så meget truende ud fredag blev stillingen efter 36 huller afgørende, da spillet blev aflyst fredag eftermiddag.

Det var en ærgerlig udgang for Benjamin Henry Poke. Han var kun ét slag fra førstepladsen, da spillet blev suspenderet, og han var på 10. pladsen efter anden runde, hvilket altså blev resultatet for ham.

Bedste dansker blev Mathias Gladbjerg på syvendepladsen.

Men trods den aflyste finale fik Patrick Winther vist en fornem præstation. Han var i -7 efter 12 huller med syv birdies. Han endte så med en finalerunde i 68 slag (-4), men slutplaceringen blev nummer 43.

Bag den fine finalerunde ligger en hård kamp og et stærkt comeback. Han blev tidligere på året opereret i hoften, og det var den anden hofteoperation for den 25-årige mand. Han leverede en præstation på sit topniveau, da han i sommeren 2015 vandt Nordea Challenge. Han kan i første omgang se frem til at være i spil, når Søllerød spiller for finalepladser i Santander Divisionen.
 
Link til resultatet
 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer