Trio fra England topper med solidt dansk comeback   | Golf.dk
Der var stor succes på Challenge Tour for Joachim B. Hansen i den forgangne sæson, og nu debuterer han på den nye sæson på europatouren,

Foto: Getty Images

Trio fra England topper med solidt dansk comeback  

24/11 - 2018 | Martin Rahbech

Der er gang i en god engelsk sæsonstart på europatouren ved Honma Hong Kong Open.  Der er tre englændere i toppen. 

Aaron Rai fører i -16 efter en tredje runde i 68 slag (-2). Han er inden finalerunden seks slag foran sine landsmænd Tommy Fleetwood og Matthew Fitzpatrick.

Lucas Bjerregaard og Joachim B. Hansen var på 65. pladsen inden finalerunderne gik i gang. 

Joachim B. Hansen er i gang med sit comeback på europatouren efter to års fravær. 

Det er optimalt at starte sit comeback med et klaret cut. Lørdag rykkede han fra 65. pladsen til 41. pladsen efter en runde i 67 slag (-3). Han var i par efter ni huller med en bogey og birdie. På bagni var han bogeyfri med tre birdies.

På 41. pladsen har han en total i -2.

Lucas Bjerregaard er et andet sted i sin karriere med en 47. plads på verdensranglisten. Men derfor er et klaret cut i sæsonpremieren stadig vigtigt. 
Han rykkede lørdag fra 65. pladsen til 53. pladsen efter en tredje runde i 68 slag (-2), og han er samlet i -1. 

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer